Ecork Hotel Evora

Officiel kategori

Vores vurdering

8,5
Meget godt
921 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Vil du være blandt de første til at gæste et helt unikt hotel? Så unikt at det er verdens første af sin slags, et hotel lavet af kork. Hvad siger du så?! Hvis du tænker, at det lyder specielt, så har du helt ret. Til gengæld er det så gennemført, at du bliver nødt til at sætte det på listen over ’1000 ting du bare SKAL opleve’. På trods af den økologiske og grønne tankegang, så lad bare dine anelser om at gå på kompromis med standarden og faciliteterne forsvinde – her er alt, hvad du behøver…og lidt mere til hvad angår romantik, forkælelse, gastronomi og standard. Et af mine ynglingshoteller og et besøg jeg husker, som var det i går!

Bånd opstår mellem mennesker, men det er også muligt at knytte et særligt bånd til et sted. Mit sted hedder Ecork Hotel Evora. Særligt hvis du gerne vil opleve et sted, som går til højre, hvor de fleste andre går til venstre. Jeg skal give dig et par eksempler, for naturen er så integreret en del af Ecork Hotel Evora, at du ved første øjekast måske tænker: Har de glemt at klippe græsplænen?

Roundup-hvad-for-noget?

Det er essensen af det lille kork-hotel her midt i de fløjlsbløde landskaber i Alentejo. Det er helt bevist, at græsset står ”kontrolleret utæmmet” for det er sådan, at moder natur har skabt det. Det giver en følelse af at være helt tæt på naturen – f.eks. har du også som gæst direkte adgang til urtehaven, hvor du kan stikke dine grønne fingre ned og røre, dufte, smage. Her er Roundup et fremmedord, og det er lige før, at du kan smage, at her gøres en dyd ud af de rene råvarer, hvad enten vi taler morgenmad, frokost eller candlelight dinner.

Hør kornstilkene svaje i vindens brise

Her er så stille. Dine sanser bliver vakt på en anden måde, end når du befinder dig inde midt i byen. Du kan nemlig høre omgivelserne med biernes summen (de har et godt øje til urtehaven), cikadernes hvislen og måske en traktor, der passerer ude på grusvejen. Det er næsten en luksus i dag at komme så tæt på naturen, for ikke mange steder er så uberørte som Alentejo, hvis landskaber og gastronomiske islæt kan minde om Toscana i Italien.

Ecork Hotel Evora ligger på en forhøjning, hvor du har view til de store vidder med kornmarker, olivenlunde og naturligvis korkplantager. Apropos kork, så skal du ikke snydes for at få et indblik i hotellets koncept og tankegang.

The concept of…

Det er ikke kun i Danmark, at vi tænker i grønne baner. Portugal er ligeledes én af Europas pionerer inden for grøn energi, og man må sige, at de på Ecork Hotel Evora har været forud for deres tid. Der er ingen tvivl om, at de danner vejen for nye projekter i såvel ind- som udland.

Kork fra Alentejo er verdenskendt for dens kvalitet og renhed og er en af landets største eksportvarer. Netop renheden og det praktiske i, at materialet kan tåle og holde på høje varmegrader (Alentejo er ’hot’ hen over sommeren og kan snildt komme op i nærheden af 40 grader) gør, at det har været oplagt at benytte kork som en slags ydre isolering, hvor det modsat også sikrer, at der ikke bliver for varm inden for – du kan kalde det et naturligt klimaanlæg.

Alle flader rundt om hovedhuset sørger energieffektivt for at opsamle solens nærende stråler, så de opbevares og kan genbruges i den daglige drift, f.eks. til de to swimmingpools og i SPA-området.

Restaurant og bar Cardo

Selvom jeg bliver inviteret på frokost efter besøget, må jeg desværre afslå – tiden er løbet fra mig, ellers ville det have været en perfekt afrunding på turen rundt. Du får nemlig lyst til at sætte dig til bords bare ved at se den hyggelige og boutiqueagtige indretning. Det føles lidt som et arkitektegnet sommerhus med en blanding af Wegner- og fletstole. Friske blomster på bordene og en sirlig opdækning indikerer, at der kræses for gæsterne og deres smagsløg. Selv vinglassene komplimenterer Portugals største vinproducerende region – her er god plads til bouquet og store årgange.

Du kan også vælge at sidde uden for på den tilstødende terrasse, og det er oplagt at nyde solen gå ned herude på en lun sommeraften. Se på billederne ovenfor – giver du mig ikke ret i, at du ikke kan komme tættere på naturen uden at skulle sidde midt i den?

Køkkenet serverer portugisiske specialiteter med et touch af middelhavsmad – og selvfølgelig med så mange biologiske produkter som muligt fra egen have eller nærområdet. Ergo får du lidt af det bedste, som Alentejo kan byde på i smagsafdelingen.

Glæd dig i øvrigt til…

  • At bo blot 7 km fra Évora, som er Alentejos mest historiske by
  • Du har swimmingpool, bar og solterrasse på taget med herlig view
  • Desuden har du mulighed for at bade inden for og gå i SPA’en
  • Tag på vingårdsbesøg – her findes utallige quintas i nærområdet
  • Brug Ecork som et herligt 3-dages stop på f.eks. en bilrundrejse
  • Nyd at blive forkælet på et lille resort med personlig service…
  • - midt i Alentejos eventyrlige natur, hvor stilheden hersker

Godt at vide om Ecork Hotel Evora

Måske kommer du slet ikke til at benytte dig af din lejebil under opholdet – det kan sagtens være, at du ”falder i” og bare nyder at have roen omkring dig. Sæt dig i atriumgården med en god bog og en frisklavet drink i skyggen, eller vandr rundt langs de små grusveje, der adskiller den ene olivenplantage med den anden. Men det er nødvendigt at have en lejebil for at komme dertil og fra igen. Eller brug den til at køre ud på oplevelser – f.eks. Évora som tidligere nævnt, som sagtens kan tåle op til flere besøg under samme ferie. Se flere muligheder for oplevelser under afsnittet ”afstande og attraktioner” nedenfor.

Alentejo er en af Portugals varmeste regioner hen over sommeren. Så hvis du gerne vil have lidt mere menneskelige temperaturer, så kan jeg varmt anbefale dig at rejse fra april til juni og igen fra september til november. September og oktober er særligt interessante, for her står den på vinhøst og senere olivenplukning: )

Ecork Hotel Evora er perfekt til 3-4 dages total afslapning, og en perfekt kombination vil være at gøre det til et stop på en bilrundrejse fra Lissabon, hvor turen går mod syd til Algarvekysten.

 

 

Derfor skal du vælge Ecork Hotel Evora

  • Nærmeste lufthavn: 126 km
  • Nærmeste by: ca. 5.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste by, historiske Evora og Alentejos madby nr. 1 - ca. 8 km
  • Nærmeste strand, Playa De Comporta - 104 km
  • Setubal med marked og byliv - 95 km
  • Fiskerlejret Sesimbra med alt "frisk fra havet" - 126 km
  • Tag på vinsmagning i området ved Estremoz - ca. 60 km
  • Tag en smuttur til Badajoz i Spanien - 117 km
  • Historiens vingesus i Beja - ca. 88 km
  • Nationalparken Serra de São Mamede - 117 km
  • Lissabon lufthavn - 125 km

Her er 56 værelser (kaldet suiter). De ligger som en lille landsby ved siden af hovedbygningen. Jeg medgiver, at ved første øjekast kan du ikke helt finde ud af, om det virkelig er inde bag de hvide facader, at dit værelse ligger – det er arkitektens pen, der har sørget for, at ’kasserne’ ikke ligner noget, du tidligere har besøgt.

Stilen er skandinavist med douchede farver og naturmaterialer. Soveværelset har enten en stor madras eller to adskilte. Alle har:

  • Aircondition
  • Fladskærms-TV
  • Satellitkanaler
  • Gratis WiFi
  • Minibar
  • Arbejdsbord
  • Sofaområde
  • Antiallergiske materialer
  • Hårtørrer
  • Badekåbe og toiletartikler
  • (Jeg fik selv en sæbe i gave lavet på gedemælk)

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Ecork Hotel Evora. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Quinta Da Deserta E Malina
7000-804 Évora

Koordinater

Latitude: 38.5532
Longitude: -7.9696

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Alentejo, Estremoz
9,3
Fabelagtigt
1261 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 169 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Alentejo, Évora
9,0
Fabelagtigt
1788 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 132 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Centro de Portugal, Alvados
9,2
Fabelagtigt
377 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 116 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)