Ferielejligheder i Algarve

Algarves kyst er mere end 100 kilometer lang og du kan vælge lige nøjagtig den ferieform du ønsker og ikke mindst har du et imponerende udvalg af billige hoteller og ferielejligheder. Hos Escapeaway er vi eksperter i rejser til Portugal - og vi har altid et stort udvalg af overnatningsmuligheder i søgemaskinen.

Gennem årene har Algarve desværre fået lidt et rygte som et charterrejsemål med store hoteller og for lidt charme. Lad os slå fast med det samme at Algarve er SÅ meget andet end det. Selvfølgelig finder du byer på Algarvekysten som bæger præg af charterturisme, men søger du efter charmerende ferielejligheder i små fiskelandsbyer eller en vingård med få værelser er mulighederne utallige i Algarve.

At rejse til Algarve og bo i en ferielejlighed med hele familien er en rigtig god oplevelse, da temperaturen også om sommeren for det meste ligger på den behagelige side af de 30 grader. Dette skyldes at den kølige Atlanterhavsluft strømmer stille ind over Algarvekysten som en svalende brise.

Vælger du Algarve som rejsemål venter der super sandstrande, og om dem kan man kun sige at de er fantastiske til børn. Mange steder på Algarvekysten finder man små bugter hvor vandet hurtigt får en behagelig temperatur og der er mulighed for at børnene kan lege i vandkanten. Når højvandet så trækker sig tilbage er der rig mulighed for både børn og barnlige sjæle til at gå på krabbejagt mellem klipper og sten.

Rejser du længere ud mod Atlanterhavet vil man kunne opleve et stort temperaturfald i badevandet pga af de kolde strømme fra oceanet, men her er vandet også helt klart helt inde ved kysten. Om aftenen finder såvel lokale som turister også ned på stranden, hvor der spilles fodbold, eller man kan vælge at gå og holde i hånd og lytte til havet der bruser ind mod kysten.

Byer i Algarve

Danskerne er ikke de eneste, der har opdaget, at Algarve er et fantastisk feriemål, så det er vigtigt at vælge det rigtige sted, der ikke er oversvømmet af ferierende fra hele Europa, med mindre du netop søger et rejsemål med masser af liv. Hos Escapeaway hjælper vi med ferielejligheder over hele Algarve, og her kan du læse mere om nogle af de forskellige destinationer på kysten:

Loule – Alte – Silves

Vi kan stærkt anbefale, at I lejer en bil under jeres ophold i Algarve, så I får mulighed for at tage på opdagelse langs kysten og finde jeres favoritstrand. Tag et par afstikkere ind i landet og kig på byer som Loulé, der blev grundlagt af romerne for 2.000 år siden. Her er det travle marked og den gamle bydel helt klart et besøg værd. Ca. 20 km nord for Albufeira ligger Alte, der med sine snævre brostensbelagte gader er en af de mest charmerende bjerglandsbyer i Algarve. Også Silves, der var maurernes hovedstad i Algarve, fortjener et besøg. Her er smukke moskeer og store fæstningsanlæg, der vidner om byens dramatiske historie.

Olhão
Denne lille fiskerlandsby er karakteriseret af de firkantede huse med flade tage, og terrasser i maurisk stil. Bag domkirken kan man besøge kapellet Nossa Senhora dos Aflitos. Det er også interessant at besøge fiskemarkedet i en lang uinteressant bygning på havnefronten. Her kan man opleve den livlige atmosfære og et kæmpe udvalg af fisk, som fiskerne hver morgen forsøger at friste de lokale husmødre med.

Lagos
Lagos er indrammet af vægge fra det 5. århundrede, og bag væggene finder man kirkerne São Sebastião, Santa Maria do Misericórdia, Santo António og den meget gamle São João fra det 8.-9. århundrede. Derudover findes der det Regionale Museum, Guvernørens Palads, Forte do Pau da Bandeira, slavemarkedet og den charmerende marina.

Albufeira og Portimao

Byer som Albufeira og Portimao er kendt som populære rejsemål med et stort udvalg af hoteller og ferielejligheder og byder desuden på et rigt udvalg af butikker, restauranter og et livligt natteliv. Det er dog også muligt at bo i udkanten af Albufeira og Portimao på hoteller eller ferielejligheder der ligger direkte ved de smukke sandstrande.

Lagoa
Denne by er kendt for sin vin, og byen er beliggende på en lille bakke, som er omgivet af vinmarker. Byen er meget fredelig i forhold til turistbyerne på kysten. I nærheden finder man Carvoeiro med de charmerende sandede bugter, som er et gammelt fiskerleje, som senere blev et populært feriested. Der er enkelte rester tilbage af den antikke fæstning og et kloster.

Vælger du at købe flybilletter til Algarve og ønsker lidt mere fred og ro kan vi anbefale at du søger mod byerne vest for Portimao ca. 50 kilometer fra lufthavnen i Faro. Strandene øst fra Faro i nærheden af byen Tavira er meget børnevenlige og tilbyder hoteller og ferielejligheder til meget billige priser.

Turismen på Algarve er vigtig for hele Portugal, og der investeres mange penge i nye hoteller og komplekser med lækre ferielejligheder, nye veje, i at udvide lufthavnen i Faro osv. Du vil opleve at rejser du til Algarve er det dog ikke kun for at glæde de udenlandske turister der bliver investeret på disse områder, faktisk er der dobbelt så mange portugiske turister på Algarve som udenlanske og de mange fastboende portugisere på Algarvekysten nyder naturligvis også de smukke strande og det milde klima. Det betyder at du altid kan være sikker på at Algarvekysten forbliver ”portugisisk”.

Tal og fakta om Algarve

Algarves administrative center er Faro med sine 16 kommuner, som igen styrer alt 77 sogne. Længden af den sydvendte kyststrækning er ca. 155 kilometer og det er helt klart lettest at komme rundt på Algarve i bil, hvorfor det stærkt kan tilrådes at leje en bil, når man er på ferie i Algarve. Der er dog også en ensporet jernbanelinje fra Lagos til Vila Real do Santo António, der igen forbinder den jernbanestrækning, der fører til Lissabon og længere mod nord. Der er en international lufthavn beliggende bekvemt i midten af Algarvekysten, tæt på Faro, og for danskere er der nu mulighed for at flyve direkte dertil for ganske billige penge.

Algarve – Portugals sydligste region – består af 5,411 kvadratkilometer med cirka 420.000 permanente indbyggere. Dette tal svulmer dog ofte op til et godt stykke over en million mennesker i sommerperioden, hvor Algarve med sine fantastiske strande, sine spektakulære klippeformationer, sine rige gatronomiske traditioner, der er præget af den lokale maritime kultur, og de mange solkinstimer og blide vinde, er et yderst populært rejsemål, ikke bare for portugiserne selv, men for mange europæere, der forlængst har opdaget Algarves charme.

I baglandet af Algarve ligger pittoreske småbyer og historiske monumenter spredt i det bjergrige landskab.

Maurerne har sat deres tydelige præg på Algarve som ses i de kridhvide huse i arabisk stil, i de karakteristiske blå-hvide kakler og i de høje, slanke, fint udsmykkede skorstene, der kan minde om minareter.

Historie

Det var på Algarve, at Henrik Søfareren grundlagde navigationsskolen i det 14. årh. og herfra sejlede ud med de første skibe, der satte nye verdensdele på det europæiske verdenskort. En rejse til Algarve byder på nogle af Europas bedste sandstrande og spændende klippeformationer, en imødekommende og gæstfri lokalbefolkning, samt udsøgt gastronomi.

At rejse til Algarve bringer dig også tæt på en historisk unik region, der har været beboet af både fønikiere og romere. Ruinerne fra Romertiden bærer spor fra den eksplosive udvikling i byernes administration og infrastruktur, bl.a de mange kurbade, som skete under romerne. Den mauriske invasion i 711 og mange århundreders overherredømme er stadig synlig i byernes snoede gader, huse og fæstninger, og navnet ”Al-Gharb” (Vesten) stammer fra denne tid. Først i 1249 blev Algarve en del af Portugal med erobringen af den dengang mauriske hovedstad Silves.

Jordskælvet i 1755 ødelagde og oversvømmede størstedelen af byerne ved kysten. Sidst i det 19. årh. blomstrede fiskekonserves-industrien og senere er turisme, landbrug, fiskeindustri og senest vinproduktion blevet provinsens økonomiske grundlag.

Kulturen

Portugal er et land med rige kulturelle traditoner, og hver region har sit eget kulturelle særpræg. Dette gælder også for Algarve, hvor befolkningens levevis afspejler sig i kunst og musik og netop fremhæver regionens særpræg. I vore dag kan man stadig spore den mauriske indflydelse og arven fra de fem århundreder under arabisk herredømme. Se blot de mange snævre stræder og skorstene med særprægede mønstre og former.

De flade kurve flettede af palmeblade, keramikken, de mange kirker og borge er også levn fra tidligere tider. Museerne ved kysten og i de små byer inde i landet rummer adskillige eksempler på den traditionelle lokale kultur. Måske udtrykkes den lokale kultur allerbedst i musik og dans, som man ofte oplever det i Algarve.

Mest typisk for Algarve er nok 'Corridinho', en munter blanding af polka og mazurka, som går tilbage til slutningen af det 19. århundrede, da harmonikaen holdt sit indtog på dansestederne. Lyden af triangelen og harmonikaen akkompagnerer danserne, som i farverige kostumer og sorte filthatte viser, hvordan Algarve dansere danser den traditionelle 'corridinho'.

>> Læs også om All Inclusive i Algarve her
>> Book en fleksibel pakkerejse til Algarve

>> Læs mere om ferielejlighed

Kort over Algarve

Populære hoteller i Algarve

Portugal, Algarve, Vila Nova de Cacela
9,2
Fabelagtigt
111 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Nærmeste strand: ca. 7.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Albufeira
9,5
Fabelagtigt
1438 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Quinta do Lago
9,0
Fabelagtigt
187 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Sådan udvælger vi ferielejlighederne på Algarvekysten for dig

Hos Escapeaway sætter vi en stor ære i at præsentere de bedste ferielejligheder på Algarve for dig. Det er ganske enkelt vores job at sørge for kvaliteten - og dit job at tage ud og opleve. Vi har derfor skrappe krav til kvaliteten af opholdsstedet, og vi præsenterer kun ferielejligheder som har gode anmeldelser. På den måde har vi løbende 'opsyn' med de enkelte hoteller og ferielejligheder, så vi sikrer at alt er i topklasse for dig og dine rejsefæller.

Seværdigheder

En rejse til Algarve byder på mange spændende oplevelser og seværdigheder. Det bjergrige område, der deler Alentejo og Algarveprovinsen er meget betydningsfuldt for Algarves sub-tropiske klima. Bjergkæden med Monchique-bjerget (Foia, 902 m) og Caldeirão byder på rig middelhavs-vegetation, såsom korkeg, sjældne egetræer og magnolie. I denne del af regionen er der også rige muligheder for at opleve Algarves keramik, kursteder, samt muligheden for udflugter og vandreture. Vest for Faro kan man opleve sandstensklitter, der skjuler fantastiske grotter og klippeformationer, som man kan besøge med både, og øst for Faro kan man opleve den flade kyst og det 60 km store naturreservat Ria Formosa med sit rige dyreliv og de spændende saltbassiner.

Birdwatching-festival på Algarve

Danskerne strømmer til Sydeuropa om sommeren, mens fuglene gør det om vinteren. Og et af deres absolut mest populære rejsemål er netop Algarve-kysten. Fugleinteresserede valfarter derfor også til Algarve, hvor mere end 250 arter kan observeres. Fuglene, hvoraf mange er sjældne arter, kommer blandt andet fra Afrika, Nordamerika og Nordeuropa. 40% af Algarves areal udgøres af fredede naturområder, og her har man opbygget 10 forskellige "birdwatching-centre", hvor der er faciliteter såsom udsigtstårne og informationstavler.

Få en forsmag ved at kigge på filmen her

Hvert år i oktober afholdes der Birdwatching Festival på Algarve. I år foregår det i byen Silves fra 01-04. oktober. Under festivalen arrangeres der ture til de bedste områder, workshops, udstillinger, eksperimenter med at tiltrække fuglene med lyde, aktiviteter for børn og meget andet.

Se mere om Birdwatching i Algarve her:

Turistbureau

Algarves turistbureau er ikke et rejsebureau og sælger ikke rejser. På deres hjemmeside findes dog blandt andet en oversigt over restauranter, golfklubber og ferielejligheder i Algarve. Turistbureauet samarbejder således med rejsebranchen om at promovere regionens tilbud.

Algarve i Portugal er den ideelle destination for individuelle og familierejser, gruppe- eller familiearrangementer. Den lokale gastronomi fine krydderier og friske råvarer er en nydelse til enhver smag. Nyere vingårde, herunder den berømte engelsk sangers Cliff Richard producerer høj kvalitets internationalt præmieret vine.

En rejse til Algarve byder på fantastisk klima året rundt med lune og solrige vintre og lange varme somre, frodige og farverige landskaber, samt idylliske fiskerbyer. Algarve er et af Sydeuropas mest populære rejsemål og folk fra hele Europa rejser til Algarve året rundt for at nyde det milde klima.

Turistbureauet hjemmeside er god at tjekke, hvis du er på vej til Algarve, da du her finder omtaler at kommende arrangementer såsom udstillinger, markeder, koncerter og festivaler i regionen. 

Kontaktinformation

Região de Turismo do Algarve 
Av. 5 de Outubro, 18-20
8000-076 Faro - PORTUGAL

Telefon: (+351) 289 800 400

Besøg Algarve turistbureau her for mere information om Algarve.

Hoteller og ferieboliger i Algarve

Hos Escapeaway håndplukker vi nøje de bedste hoteller og ferieboliger i Algarve. Bl.a. er det helt afgørende, at alle ferieboliger, feriehuse, ferielejligheder og hoteller har gode anmeldelser fra både vores gæster og fra gæster i andre lande.

Brug søgemaskinen til at finde din næste rejse til Algarve med mulighed for afrejse fra bl.a. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Vi finder automatisk nettets bedste priser på flybilletter med både lavprisfly og rutefly og pakker dem sammen med udvalgte hoteller i Algarve. Du kan også vælge at bestille transfer til din ferielejlighed eller en lejebil, der står klar i lufthavnen, så du får den bedste start på ferien.

Det hele samles automatisk i en pakkerejse med rejsegaranti, og du er derved også dækket af pakkerejseloven, så du får det bedste af begge verdener. God tur!

>> Læs alt om hoteller i Algarve her