Charming Residence Dom Manuel




Officiel kategori




Vores vurdering

Du finder Dom Manuel I Charming Residence godt placeret i hyggelige og historiske Lagos, tæt på nogle af de skønneste strande på Algarvekysten. Hotellet, som kun er for voksne og helt perfekt for par, er en sand perle, hvor komfort og design går op i en højere enhed og skaber den perfekte ramme for din ferie. I de charmerende og romantiske omgivelser kan du nyde en afslappende ferie og dejlige faciliteter som pool og SPA, og så bor du i behagelig gåafstand til Lagos' maleriske, gamle bydel med et hyggeligt byliv, lokale butikker og gode fiske- og skaldyrsrestauranter.
Set udefra er Dom Manuel I en beskeden ejendom, men lige så snart du træder indenfor på det hyggelige boutique-hotel, mødes du af masser af portugisisk charme og romantisk atmosfære. Arkitekturen og indretningen er klassisk portugisisk med tråde tilbage til det 16. århundredes overdådige, romantiske periode og de portugisiske opdagelsesrejser, som byen har tilknytning til. Hotellets udendørsarealer byder på frodige omgivelser pyntet med små skulpturer og grøn beplantning samt skyggefulde pergolaer med farverige blomster. Her kan du nemt finde en hyggelig og intim krog, hvor du kan slå dig ned og nyde stemningen og det behagelige klima, som Lagos har at byde på.
En charmerende byoase med pool og SPA
Allerede fra ankomsten vil du hurtigt føle dig velkommen og klar til at slappe af takket være dine søde værter og de dejlige faciliteter. Hotellet har flere indbydende steder, hvor du kan slå dig ned og nyde ferielivet under den strålende sol. Her er to områder med swimmingpools omgivet af liggestole og skønne haver, som skaber en dejlig ramme for din ferie. Du kan også lægge dig godt til rette på en af tagterrassens cabañas og nyde den flotte udsigt over området og det dybblå hav i horisonten.
Som nævnt er faciliteterne helt perfekte til en afslappende og romantisk ferie, og i hotellets wellnessområde kan du nyde massage, sauna og tyrkisk bad. Efter en god nats søvn serveres en dejlig morgenmad med lokale delikatesser i det hyggelige barområde, hvor du også har mulighed for at sætte dig udenfor på terrassen under pergolaen og nyde din mad i det fri. Morgenmaden er vellidt og favner bredt med bl.a. vegetariske og glutenfrie muligheder. I løbet af dagen fås snacks og drikkevarer fra baren, og til middag kan du gå ud i byen og spise på et bredt udvalg af lokale restauranter, hvor der venter dig gode gastronomiske oplevelser. Her på Algarvekysten kan du nemlig få masser af friske fiske- og skaldyrsretter, dejlig krydret mad, gode rød- og hvidvine, for ikke at glemme delikate portvine samt lækre kager og desserter.
Klippestrande, grotter og stemningsfyldte kystbyer
Lagos er en livlig by, der byder på enestående natur ved kysten. Byen er velsignet med skønne strande, og du bor bare små 10 minutters gang fra den utroligt smukke strand, Praia Dona Ana, som tiltrækker med gyldent sand og roligt indbydende vand. Her kan du både slappe af og tage på opdagelse, for stranden byder også på imponerende grotter og dramatiske, orange klippeformationer. Du kan tage på sejltur fra Lagos og komme helt tæt på kystens smukke seværdigheder fra havsiden, fx de skulpturelle Ponta da Piedade klippeformationer, som ligger 3 kilometer fra Lagos. I det hele taget er Lagos et paradis for vandhunde og solelskere med rig mulighed for at afprøve diverse vandsportsaktiviteter på de mange strande.
På samme korte afstand kan du opleve Lagos' hyggelige centrum tæt ved den stemningsfyldte marina, beundre byens smukke arkitektur og tage på det travle fiskemarked. Området lægger også op til skønne vandre- og cykelture, så du kan med fordel leje en cykel på hotellet og begive dig ud på tur. Et godt udflugtsmål fra Lagos er den charmerende kystby, Alvor, som byder på brostensbelagte gader, lave traditionelle huse, skønt havneliv og masser af atmosfære. Du kan komme hertil på en halv times tid i bil.
Derfor skal du vælge Dom Manuel I Charming Residence:
- Du bor i kystbyen Lagos i gåafstand til centrum og stranden
- ... i charmerende omgivelser med romantisk stemning
- Du har gode faciliteter til at forsøde din ferie
- ... som SPA, pools og tagterrasse med udsigt til havet
- Du får skøn morgenmad, her er bar og gode restauranter i området
- Du bor i et område med gode udflugtsmuligheder
- ... og nogle af Portugals bedste strande
Godt at vide om Dom Manuel I Charming Residence:
Hotellet er et såkaldt voksenhotel for alle over 16 år, og derfor kan du vælge Dom Manuel I Charming Residence, hvis du ønsker en ferie i mere stille og rolige omgivelser uden børn.
Hotellet tilbyder gratis parkering, men har kun få parkeringspladser til rådighed. Derfor kan det være nødvendigt selv at finde parkering i nærheden.
BEMÆRK! På grund af Covid-19 har hotellet indført forskellige sikkerhedsforanstaltninger og begrænsninger, herunder SPA og panoramaterrasse er lukket, mundvagter er obligatoriske at have indendørs, begrænset antal liggestole ved poolen, morgenmaden serveres ved bordet og mere. Dette gælder indtil videre.
Derfor skal du vælge Charming Residence Dom Manuel
- Nærmeste lufthavn: 90 km
- Afstand til centrum: ca. 800 m
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Godt at vide
Et hotel med charme og karakter