Rejsemålsguide Algarve
Vi har her samlet informationer til dig som skal rejse til et rejsemål i Algarve
Har du endnu ikke bestilt din rejse til Algarve - så se alle rejser til Algarve her - du kan også læse vores guide om Portugal hvor du finder flere praktiske informationer om landet.
Sport
Mange kalder Algarve et lille paradis. Her findes næsten alle de sportsfaciliteter, man kan ønske sig: marinaer med forskellige typer vandsport, golfbaner, sejlklubber, ridning og motorsport. Og man kan oven i købet dyrke sin sport året rundt.
Golf
Algarve har nu virket som en magnet på golfspillere i henved tre årtier. Portugals sydligste provins er med rette berømt for sine spektakulære landskaber og fabelagtige kyst.
Igennem 70erne, 80erne og den først halvdel af 90erne blev der anlagt golfbaner overalt langs Portugals sydkyst, da det i stigende grad blev populært hos turister fra det nordlige Europa.
Der er i øjeblikket mere end 20 golfbaner inden for en kystlinie på ca. 80 km og flere er undervejs. Alle disse baner ligger inden for 1½ times kørsel fra Faro lufthavn.
Tennis
Tennis er også et must i Algarve. Der findes ca. 35 tennisbaner, i forbindelse med hoteller i Algarve, tennisklubber eller turistområder. Banerne er alle af høj standard, mange med projektørbelysning om aftenen.
Tennisbanerne findes omkring Albufeira, Faro, Lagoa, Lagos, Loulé, Portimão, Tavira, Vila Real de Santo António og Vila do Bispo. Det er kun et spørgsmål om at finde den nærmeste bane og så nyde spillet!
Sejlsport
Det er helt oplagt at dyrke sejlsport her, hvor man er så tæt på havet. Det er meget sandsynligt, at man ser folk sejle næsten overalt ved kysten, og det er ikke svært at finde en sejlklub. Der findes sejlerskoler i Vila Real de Santo António, Portimão, Lagoa, Loulé, Lagos, Faro og Olhão.
Ridning
Mulighederne for at ride er spredt over Algarve. Prøv en ridetur på de vidunderlige strande! Du har måske også lyst til at prøve en ridetur i den pragtfulde natur væk fra strandene på en lusitano (den berømte portugisiske hest). Vi anbefaler, at du prøver at ride i forskellige områder.
Her er steder, hvor det kan være interessant at ride: Lagoa, Tavir, Lagos, Castro Marim, Albufeira, Portimáo, Loulé, Olhão, Silves og Aljezur. Du vil helt sikkert finde et sted, der falder i din smag.
Dykning
Dykning - det er ikke svært at finde firmaer, som tilbyder muligheder for at dykke ved Algarves kyst. Mange af dem tilbyder natdykning, kurser og udlejning af udstyr.
Du vil opleve mange forskellige scenerier under vandet, hvis du dykker ud for kysten i Algarve. Ud over de mange forskellige fiskearter er der også muligheder for at udforske gamle skibsvrag og fascinerende underjordiske grotter.
Der findes erfarne instruktører på alle godkendte dykkerskoler, som også udlejer moderne udstyr.. Disse skoler har normalt ansatte fra forskellige nationaliteter, så kommunikationen skulle ikke være et problem. Dykning finder sted i henhold til strenge sikkerhedsregler.
Dybhavsfiskeri
At fiske er en sportsgren som i særlig høj grad giver mulighed for at lægge hverdagens stress bag sig. At være i konstant kontakt med naturen bringer lystfiskeren i en dejlig afslappet sindstilstand.
Tag til Loulé og Portimão og benyt de mange faciliteter, som de professionelle firmaer tilbyder.
Vandskisport
Der er mange steder, hvor der tilbydes vandski, jet ski samt andre lignende aktiviteter.
Disse steder findes næsten overalt i Algarve, men igen især i Loulé og Portimão.
Windsurfing
Måske den allermest populære sport i Algarve! Den praktiseres ud for næsten alle strande. Ligegyldigt hvor du er, er der næsten altid vind nok, til at du kan stå ud med dit bræt og sejl.
Meia Praia bugten er et af de steder, hvor windsurferne får rigtig fart på. Vinden kommer normalt fra Atlanterhavet, og det gør Algarves kyst til et af de bedste steder til windsurfing. Om sommeren vil der være surfudstyr og professionel instruktion på mange strande.
Cykling
Alle ved, at Algarve er ensbetydende med endeløse gyldne sandstrande og mange solskinstimer året rundt. Hvad ikke alle ved, er at regionen også byder på smukke landskaber, små fiskerbyer, vindmøller, slotte, frugttræer og floder.
Mange steder i Algarve er der fyldt med vilde blomster, mandeltræer, kork- og olivenlunde - alt nyder godt af det milde klima.
Det er faktisk helt perfekt at se alt dette, mens man cykler rundt i landskabet, så hvorfor ikke leje en cykel og udforske det ukendte Portugal?
Vandring
Algarve har så meget at tilbyde, som man aldrig ser, hvis man kører i bil. Det varierede landskab, de historiske skatte og den enestående flora og fauna er kun nogle få af de oplevelser, som venter, hvis man tager en tur til fods.
Man bør tage sig tid til at udforske Algarve. Det er ikke nogen bedre måde at opleve en region på end til fods. Det er måske en udfordring for mange turister, men hvis man gør det på den rigtige måde, kan det blive en fantastisk oplevelse og være meget nemmere, end du tror.
Hvornår er det bedst at besøge Algarve?
Algarve er en helårsdestination. Forår og sommer varer længe, vinteren er kort og mild.
Algarve er den region i Portugal, som har det bedste klima. Når der er sne og kulde i det nordlige Portugal, er der solskin i Algarve. Om vinteren kan man finde meget attraktive lavpris tilbud på hotellerne. Vinteren begynder den 21. december og slutter den 19. marts.
Sommer (21. juni til 21. september) er højsæson og også den mest travle tid på året. Turister strømmer til strandene for at nyde solen og vandet.
Forår og efterår er normalt også varme nok til at nyde strandlivet, og hvis man bliver træt af det, har Algarve meget andet at byde på.
>> Her kan du læse om all inclusive på Algarvekysten
Åbningstider
Forretningernes er åbne fra mandag til fredag mellem 9.00 og 19.00, men holder lukket mellem kl. 13.00 og 15.00.
Lørdage er forretningerne kun åbne om formiddagen, fra 9.00 til 13.00.
Shoppingcentrene har åbent fra 10.00 til 22.00 alle ugens 7 dage.
De store supermarkeder har også åbent til 22.00 alle ugens 7 dage.
Banker er normalt åbne mandag til fredag mellem 8.30 og 15.00. Vekselfirmaer har åbent hver dag mellem 9.00 og 13.00 og fra 14.00 til 19.00.
Pensionister
Pensionister tilbydes rabat på mange offentlige transportmidler.
Togselskabet CP giver 50% rabat til personer over 65 år.
Busselskabet Rede Nacional de Expressos giver 20% rabat også til personer over 65.
Handicapfaciliteter
Der er sket fremskridt med hensyn til handicapfaciliteter, selv om Algarve ikke er særlig kendt herfor.
Elevatorer og ramper bliver mere og mere almindelige i portugisiske bygninger, og mange hoteller har handicapfaciliteter.
Offentlige transportmidler i byerne har normalt fire sæder reserverede til gangbesværede, men det er ikke muligt at medtage kørestole.
Blinde kan rejse med deres hunde, hvis de er i snor og bærer mundkurv. Der er ingen ekstraudgift ved at medtage en førerhund.
Visse biludlejningsfirmaer udlejer særlige handicapvenlige biler. I lufthavne kan handicappede personer gå ombord i flyene før andre passagerer. Faro lufthavn har handicapvenlige elevatorer og toiletfaciliteter.
Tid og vand
Portugal anvender Greenwich Mean Time (GMT) som sommertid. Derfor må man ændre tiden på sit ur, hvis man kommer fra Danmark. GMT er normalt en time bagefter central europæisk tid (CET).
Urene stilles en time frem den sidste søndag i marts og en time tilbage den sidste søndag i oktober, ifølge EU's bestemmelser.
Man kan roligt drikke vand fra vandhaner i Portugal. Hvis vandet smager anderledes end hjemme, kan det være fordi der er lidt mere kalk i vandet. Man kan altid købe vand på flaske, hvis man ønsker det.
Kommunikation
Man kan ringe internationalt fra de fleste steder i Algarve. Der findes telefonbokse, hvor man kan bruge mønter, telefonkort og evt. også kreditkort.
Telefonopringninger fra barer, restauranter og hoteller er normalt en del dyrere end opringninger fra telefonbokse på gaden.
Opringninger fra Algarve til Danmark kan være temmelig dyre.
Postkontorer har åbent fra 9.00 til 18.00 og er lukkede i weekenderne. Her finder du telefoner, frimærker og eksprespostservice. Frimærker kan også købes i mange forretninger og evt. i hotellets reception.
Der findes mange internetcaféer i Algarve.
Hvordan kommer man rundt i Algarve?
Udlejningsbil
En af de bedste måder at komme rundt på i Algarve er at leje en bil, køre rundt og finde sine yndlingssteder. Der er mange udlejningsfirmaer i Algarve, og de tilbyder mere eller mindre det samme.
For at leje en bil kræves et gyldigt kørekort og pas, og man skal være mindst 21 år. Sørg for at forsikring og fri km er inkluderet i prisen.
Husk at der er visse ting, du skal være opmærksom på, når du kører i Algarve (se under 'Bilist i Algarve')
Leje af cykler mm: Der er adskillige firmaer, som udlejer cykler og mountain bikes, samt også knallerter, scootere og motorcykler. Prisen afhænger af antal dage, men de starter normalt ved 25 euro pr. dag for en scooter og 10 euro pr. dag for en cykel. Jo flere dage, du lejer en cykel, jo lavere bliver prisen. Styrthjælme kan også lejes. Man skal være mindst 18 år for at leje to-hjulede 'køretøjer'.
Taxa
Taxaer er normal nemme at kende på deres grønne og sorte farver, eller evt. beige farve. De har også et taxa skilt på taget og bruger normalt taxameter.
Man kan få en taxa stort set overalt - på gaden eller ved en taxaholdeplads. Normalt vælger man den første taxa ved taxaholdepladsen, men hvis den af en eller anden grund ikke passer dig, kan du vælge en anden. Måske kan du ikke kommunikere med chaufføren. Du har lov at vælge den taxa, der passer til dit behov.
En taxa tager normalt fire passagerer med. Hvis du har mere end 30 kg bagage med, kan chaufføren kræve ekstra betaling, men aldrig mere end 50% af prisen. Kørestole og andet udstyr til handicappede koster ikke ekstra.
Bus
Hvis du planlægger at rejse rundt med bus, kan du finde busplaner på busstationer, i forretninger eller måske på dit hotel. Portugal har et stort netværk af private busfirmaer, som er både effektive og konkurrencedygtige.
EVA Transportes, Rede Nacional de Expressos og Renex er de vigtigste busfirmaer i Algarve.
EVA Transportes blev grundlagt i 1933. Deres busser forbinder Algarve med Lissabon, Port, Évora og andre internationale destinationer som f.eks. Paris, Geneve, Zürich og Hamborg. De har også regionale ruter rundt i Algarve.
Rede Nacional de Expressos har mere end 100 busser, som forbinder mere end 300 portugisiske destinationer.
Tog
Togene er rene, komfortable, billige og altid præcise. Togselskabet CP har adskillige forbindelser rundt i hele landet. Toget fra Lissabon til Algarve afgår fra Barreiro stationen i Lissabon.
Billetter købes ved billetlugerne på stationerne og i automaterne. Rejs ikke uden billet! Du bliver afkrævet en stor bøde.
Overvej at betale lidt ekstra for det, der kaldes 'comfort class'. Her kan du nyde aircondition og bløde sæder.
Noget af det bedste ved en togrejse er, at man her kan nyde udsigten over landskaberne, mens man rejser.
Bilist
Hvis du lejer en bil i Algarve, skal du huske følgende:
- Portugiserne kører i højre side af vejen.
- Brug af sikkerhedssele er obligatorisk.
- Alkohol og bilkørsel hører ikke sammen. Det højst tilladte alkoholniveau, når man kører bil, er 0.5g/l, svarende til en lille øl.
- Biler fra højre har normalt forkørselsret, men mindre andet er anvist.
- Fartgrænserne er 60 km i bymæssig bebyggelse, 90 km uden for bymæssig bebyggelse, og 120 km på motorveje.
Nultolerance
Færdselspolitiet har i den seneste tid kørt en nultolerance politik over for spritkørsel, fartovertrædelser og farlig kørsel. Bøder er store, og man kan idømmes fængselsstraf for spritkørsel og fartovertrædelser.
De portugisiske veje er udstyrede med radar og kameraer, undertiden skjulte. Politiet kan også standse tilfældigt udvalgte biler for at kontrollere dokumenter og bilens fører. Der kræves ikke anden grund til alkoholtest, end at man er fører af bilen.
Lægehjælp
Der er adskillige lægeklinikker i Algarve, og nogle har også skadestuer. Der findes også private klinikker med skadestuer, men i en nødsituation henvises de fleste turister til hospitalerne i Faro, Portimão og Lagos.
Sygeforsikring er stærkt tilrådet, selv om EU borgere kan få refunderet de fleste lægeudgifter ved at bruge E 111 formularen (som fås i eget land).
Der er mange læger og tandlæger, som taler engelsk. Hotellet vil altid kunne henvise til en.
De lokale apoteker ('farmãcia') kendes let på skiltet med et grønt kors, og de har stort set alt, hvad man kan få brug for, og der er altid et åbent i nærheden. Adressen på det apotek, der har natåbent, findes i alle apotekers vinduer.
Politi
Turister bør efterlade deres pas og andre værdier i hotellet sikkerhedsboks. Damer tilrådes at holde godt fast i deres håndtasker, fordi der desværre i de seneste år har været en del tilfælde af tasketyveri, særligt i turistområderne.
Lommetyve er også et problem. De opererer især i busser, tog og i shopping områderne. Pas på folk der kommer for tæt på eller skubber, og efterlad ikke tasker og kameraer uden opsyn.
Undgå skumle eller øde smøger og gyder og alle andre steder, hvor du føler dig usikker, om natten.
Hvis man er udsat for tyveri, skal det indrapporteres til politiet, hvis man ønsker erstatning fra sit forsikringsselskab. Hvis dit pas bliver stjålet eller mistes, skal konsulatet kontaktes med henblik på udstedelse af nyt pas.
Irritationsmomenter er der ikke mange af, men der kan være en del støj visse steder. Hvis der er for meget larm ...så tag et andet sted hen, hvor der er mere ro!