Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,7 Gæstebedømmelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Vil du gerne forkæle dig selv, når du holder ferie? Ja?! Så synes jeg, at du skal læse med nedenfor. På Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort er du så godt som garanteret en ferie på første klasse – og i første ”klitrække”, for her har du stranden næsten for dine fødder, ligesom du har ”jetset”-fornemmelser og marinaen i Vilamoura indenfor kort gåafstand. Whats’ not to like?

Hvad skal du lave på din ferie? Lad mig komme med et par forslag. Lad os begynde med en ’helt almindelig’ formiddag: Læg dig til rette på din udvalgte solseng ved stranden. Tag din yndlingsbog frem af strandtasken, på med solbrillerne og slap af til lyden af bølgerne. Eller tag en dasedag ved poolen og få lidt kulør på kroppen og tag en dukkert, når du lige har lyst.  

Først på eftermiddagen: Når sulten melder sig, så sæt dig til bords f.eks. i beachfront-restauranten og nyd en tallerken med friskfanget hummer og et godt glas espumante (portugisiske bobler). Vend retur til din solseng ved stranden eller poolen og ”slå mave” og nyd feriestemningen omkring dig. Lyt til din favorit-podcast, og måske ender det med en eftermiddagslur…

Sidst på eftermiddagen: Pak din beach-bag sammen, slentr op til Side Bar. Bed om drinkskortet og peg på den cocktail, du har lyst til. Inden den bliver serveret, så tag mobilen frem og tag et par billeder ud over marinaen, der er din nuværende udsigt. Når din cocktail er serveret, så tag et sip – og und dig selv at holde ferie med stort F. Lige her og lige nu. 

Hvis du hellere vil "gemme" din cocktail her på terrassen til en af feriens andre dage, så kan det være, at du hellere vil bruge eftermiddagen i SPA-afdelingen på Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort og bestille en behandling fra deres udvalg til krop og sjæl? Uanset hvad tidspunkt på dagen, du påtænker, så kan jeg anbefale dig et besøg i Tivoli SPA, og det bedste er, hvis du bestiller på forhånd og i god tid...

Først på aftenen: Vend tilbage til dit værelse eller din suite. Slap af. Tag en ”dukkert” under bruseren og lad din største udfordring være at vælge hvilken restaurant, du skal spise på i aften. Skal det være på et af spisestederne på Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort (her findes adskillige og med et alsidigt menukort)? Eller skal du spadsere ”hele vejen” (ca. 400 m) ned til marinaen for at udvælge en af de populære restauranter? 

Senere: Når du har bestemt dig for, hvor du gerne vil indtage middagen, så er det bare at tage plads og endnu engang nyde at holde ferie. Hvis du kan lide fisk, så vil jeg anbefale, at du vælger dette på menuen, for Algarvekysten er et sandt mekka, når du kommer til frisk fisk og skaldyr – ikke mindst hvis retterne akkompagneres med en hvidvin fra regionen Alentejo, der er en af Portugals største vinproducerende områder. 

Summasummarum: Du skal vælge Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort, hvis der er en livsnyder gemt i dig, og hvis du gerne vil bo godt på et rigtigt 5-stjernet hotel (både når vi taler udvalget af faciliteter, standarden på værelset, men også beliggenheden ved Vilamoura med stranden og marinaen næsten for dine fødder - og flere golfbaner inden for kort køreafstand). 

Derfor skal du vælge Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort

  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort afholder i løbet af sæsonen forskellige typer af events - både planlagte så som musikarrangementer og ad hoc, hvorfor støjgener kan forekomme. Alle typer af gæster er velkomne - enkeltrejsende som par til famlier og golfspillere. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Vilamoura: ca. 1.9 km
  • Nærmeste by: ca. 1 km
  • Pinhal Golf Course: ca. 3.3 km
  • Victoria Golf Course: ca. 5 km
  • Laguna Golf Course: ca. 5 km
  • Millennium Golf Course: ca. 5 km
  • Old Course Golf Club: ca. 6 km
  • Falésia Beach: ca. 7 km
  • Pestana Vila Sol: ca. 7 km
  • Ocean Golf Course: ca. 10 km
  • Royal Golf Course: ca. 10 km
  • Pine Cliffs Golf & Country Club: ca. 12 km
  • Gå på marked i Loulé: ca. 14 km
  • Naturreservatet Ria Formosa : ca. 18 km
  • Albufeira: ca. 19 km
  • Faro Lufthavn: ca. 24 km (30m)
  • Lissabon Lufthavn: ca. 264 km (2h 30m)

Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort har 383 værelser og suiter i forskellige størrelser - også til familier, og alt efter tilgængelighed kan du vælge mellem forskellige typer af specifikke udsigter - herunder havet og mod marinaen. Alle værelser og suiter har: A/C, gratis WiFi, balkon el. terrasse, LCD-TV, safetyboks, strygejern og bræt, minbar, badekåbe og tøfler samt badeværelse med hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Tivoli Marina Vilamoura Algarve Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Apartado 65
8125-401 Vilamoura

Koordinater

Latitude: 37.0739
Longitude: -8.1203

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Algarve, Quinta do Lago
9,3
Fabelagtigt
417 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Alporchinhos
9,5
Fabelagtigt
1089 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Armacao de Pera
9,8
Fabelagtigt
1409 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 54 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)