Escapeaway official logo

Velkommen til

Vale d'El Rei Resort

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

En oase for dig, der ønsker god standard og mange faciliteter til en rigtig fornuftig pris. Cirka 10 min. kørsel fra Algarves finkornede strande og hyggelige fiskerbyer. SPA for de voksne og aktiviteter for alle aldre. Bo i velindrettede dobbelt- og familieværelser eller rummelige ferieboliger med plads fra 4 til 6 personer. En af vores personlige favoritter på Algarvekysten! Vale d’El Rei har så meget at byde på, at jeg næsten tør garantere, at alle vil føle sig hjemme her midt mellem feriebyerne Carvoeiro og Armacão de Pêra på Algarves centrale kystlinje. Den afslappede stemning og personlige service. Det velsmagende køkken og romantiske touch gør Hotel Vale d’El Rei til et perfekt ’gemmested’ uanset om du rejser med din bedre halvdel eller skal holde ferie med hele familien – her er små fristelser for alle.

For at sige det ligeud, så holder vi meget af Hotel Vale d’El Rei – atmosfæren, faciliteterne og de mange aktivitetsmuligheder i- og omkring hotellet er et godt udgangspunkt for en oplevelsesrig ferie. Her er mange af de små finesser, som er med til at sætte prikken over I’et på en ferie, og det bliver endnu bedre, når disse detaljer ikke er et fordyrende led. Tværtimod får du rigtig meget for feriebudgettet på Vale d’El Rei.

Nu skal du få en kort sammenfatning med gode grunde til, hvorfor du skal vælge netop adressen Vale d’El Rei som din næste ferieoase.

Lad os starte med de udendørs faciliteter:

  • Kæmpe have med flere små hyggekroge med solsenge og skyggende palmer
  • 3 swimmingpools, hvoraf en er til de yngste rejsende
  • Lad bare håndklædet blive på værelset,  du får udleveret gratis badehåndklæder 
  • Hele dagen er ”Calabash” pool-baren åben, hvor der serveres alle former for drikkevarer
  • Desuden serveres her også lettere anretninger, som kan stille den værste sult (inkl. is)
  • Vil du gerne være aktiv, kan du give dig i kast på tennisbanen, der er åben alle ugens dage
  • For de mindste er der legeplads og fra juli-august er der også en børneguide tilknyttet
  • …med alt fra svømmetræning til ”grøntsagstur” i urtehaven og børnene elsker det!
  • Send et virtuelt postkort hjem fra solstolen med gratis WiFi i alle udendørs arealer
  • Hver dag kører der en gratis shuttlebus til strandene ved Carvoeiro og Praia da Marinha
  • Du kan også leje en cykel og tage på opdagelse i nærområdet (ca. EUR 10,- pr. cykel/dag)

Lad os rykke indenfor og se, hvad der ”gemmer” sig:

  • Forkæl dig selv i SPA-området med sauna, tyrkisk bad  (mod gebyr)
  • …eller bestil en tid til massage, hvor der er priser fra EUR 40-50 alt efter type af behandling
  • I pianobaren er en hyggelig stemning med pejs, loungemøbler og et smilende personale 
  • Restaurant Serenata m. det åbne køkken serverer lokale og internationale menuer 
  • I forbindelse m. SPA-området findes et lille fitness-rum med de mest basale redskaber
  • Morgenmaden er velsmagende m. friskpresset juice, hjemmebagt brød, omeletter m.m.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Vælg mellem 15 suiter, 39 dobbeltværelser og 22 ferieboliger - sidstnævnte fordelt som villaer, lejligheder og rækkehuse. Alle med aircondition hele sæsonen. 

Suiterne med plads fra 2-4 personer er indrettet med større opholdsrum med spisebord, sofaafdeling (med plads til 2 sovepladser) med fladskærms-TV og adgang til balkon eller terrasse. Desuden et adskilt soveværelse med god skabsplads. Badeværelset er ligesom resten indrettet i en moderne og hyggelig stil. Her er badekar med bruser, makeup-spejl og farver er ”skandinavisk” inspireret. Udsigt enten mod havet eller landskabet.

Dobbeltværelserne med plads fra 1-3 personer er også relativt store og alle har plads til en opredning, og hvis du rejser med en helt lille størrelse, så stilles der gratis babyseng til rådighed. Ligesom i suiterne er farverne holdt i nogle gode sammensætninger, og detaljer som moderne kunst på væggene og god skabsplads er gennemgående. Udsigt enten mod havet eller landskabet.

Alle suiter og dobbeltværelser har desuden minibar, lækre badeartikler og flere suiter har egen balkon eller terrasse.

Ferieboligerne er for jer, der ønsker ekstra god plads, for her er der albuerum med plads fra 4-6 personer i hver. De er som oftest opdelt i to plan med køkken, opholdsrum og stue i underetagen. Køkkenet er nogle af de mest veludstyrede med god bordplads og alt fra opvasker, vaskemaskine, kaffemaskine, mikroovn, stort køleskab er inkluderet. Naturligvis og alt i postelin og service. Fra underetagen er der også direkte adgang til privat og møbleret terrasse. Stuen er indrettet med sofa, lænestole og pejs. Desuden er her et toilet, så man ikke skal op af trappen hver gang – det ville blive noget af et renderi: )

Ovenpå er der indrettet med 1, 2 eller 3 soveværelser med god skabsplads. Det er også ovenpå, at her er et større badeværelse med bruseniche eller badekar. Her er også blevet plads til en terrasse på første-sal, så det er ikke plads hverken inde eller ude, der er sparet på. Her er tørresnor og ganske ugeneret.

Vælg et feriehus enten som standard eller superior – den eneste forskel er, at de lidt dyrere superior har et mere moderne look og møblement, men størrelse og atmosfære er den samme, uanset hvilken, du vælger.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Vale d'El Rei Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Opvarmet pool

Mulighed for privat pool

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Tekøkken

2 eller flere soveværelser

Træningsrum

Spa / Wellness

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Q.ta Vale del Rei

8400-421 Lagoa, Algarve

Koordinater

Breddegrad: 37.115273

Længdegrad: -8.422475

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 3.8 km

  • Nærmeste by ca. 4.5 km

  • Afstand til centrum ca. 6 km

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Komfortabelt og charmerende resort beliggende i grønne og rolige omgivelser. Her bor du godt med palmehaver og fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

region image

Placid Village

9,2

Fremragende

Placid betyder ’fred og ro’ og med ’village’ til efternavn, så er stilen ligesom lagt for en ferie i afslapningens tegn. Og du kan godt begynde at glæde dig, for det er et sted, der passer til de fleste…

region image

Monte Dourado

8,9

Fremragende

Monte Dourado betyder frit oversat ”toppen af Dourado-forhøjningen”. Det betyder, at du kan glæde dig til bl.a Atlanterhavsudsigter fra fællesområderne. Og så er det et lejlighedshotel, hvor du føler dig ”hjemme”.