
Velkommen til
Luzmar Villas


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
På Luzmar Villas bor du i frodige, grønne omgivelser med udsigt til det blå Atlanterhav. Det familievenlige hotel er perfekt for dig, der gerne vil bo i fredelige omgivelser i gåafstand til den lille, hyggelige ferieby, Praia da Luz, og byens skønne, gyldne sandstrand. Her kommer du hurtigt ned i tempo, og du kan nyde Algarves varme sol i den frodige have med solterrasse, swimmingpool og lille børnepool. Du er godt placeret i forhold til at opleve Algarvekystens herligheder og blot 9 kilometer væk fra den historiske by, Lagos.
Luzmar Villas består af en samling villaer i typisk vestlig Algarve-stil, som ligger spredt ud i en dejlig have med palmer, farverige blomster og grøn beplantning. Det lille hotel tilbyder en rolig atmosfære og skøn feriestemning takket være de gode faciliteter og det venlige personale, som sørger for, at du får en behagelig ferie.
Oplagt til sol- og badeferie
Hvad enten du rejser alene, som par, med venner eller familie, så er Luzmar Villas et godt valg, hvis du leder efter et fredfyldt sted at nyde Algarvekystens strålende sol og skønne sandstrande. Her bor du nemlig kun 2 km fra den smukke sandstrand, som har lagt navn til Praia da Luz, og nær mange af kystens andre fantastiske strande. På Luzmar Villas har du god plads omkring dig til at nyde ferien i lige det tempo, du foretrækker. Dagen kan du spendere ved det indbydende poolområde, hvor du kan slappe af på liggestole under parasollens skygge og nyde feriestemningen med en kold drink fra baren. Du kan også forkæle dig selv med en massage og låne en bog fra hotellets bibliotek, hvis du får brug for lidt ferielæsning. Den hyggelige atmosfære fortsætter på hotellets buffetrestaurant og i baren, hvor du kan få nyde drinks og snacks udenfor på terrassen.
Hyggelige Praia da Luz og omegn
Navnet Praia da Luz betyder "Lysets strand", og det er med rette en god betegnelse for byens beliggenhed og stemning. Den gamle fiskerby oser nemlig af charme og atmosfære, og den fantastiske sandstrand og det blå Atlanterhav glimter smukt i solens lys. I strandens østlige ende, kan du udforske den berømte, vulkanske klippeformation, Rocha Negra, og i den vestlige ende finder du naturlige pools i klipperne. De imponerende klipper afskærmer desuden byen fra havet og skaber et mildt og behageligt kystklima.
På Luzmar Villas bor du blot 2 km fra Praia da Luz' stemningsfyldte centrum, så du kan slentre gennem gaderne eller leje en cykel på hotellet. Byen har en smuk strandpromenade og et godt udvalg af restauranter, caféer og hyggelige barer. Praia da Luz byder også på ruiner af romerske bade og lækker gastronomi, så efter en dag fyldt med oplevelser, kan du slå dig ned på en lokal restaurant og nyde friskfanget fisk og skaldyr og stemningen omkring dig. Herfra kommer du også let til kystens andre byer og seværdigheder, besøg fx den større by Lagos, som ligger 9 kilometer væk.
Området byder et godt udvalg af udendørsaktiviteter som tennis, golf, ridning, diverse vandsportsaktiviteter, vandre- og cykelture m.m. Det flinke hotelpersonale hjælper gerne med tips og forslag til oplevelser og ture i området, fx kan du tage på cykel- eller ridetur i den nærliggende nationalpark. Cyklen kan du leje på hotellet.
Derfor skal du vælge Luzmar Villas:
- Du bor i naturskønne omgivelser med havudsigt
- ... i gåafstand til by og strand
- Du kan spise på hotellets restaurant og bar
- Du har et dejligt poolområde med liggestole og børnepool
- Du bor godt, hvis du vil tage på udflugter og opleve området
Godt at vide om Luzmar Villas:
Hotellet tilbyder parkeringsplads.
Her er mulighed for leje af cykel.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotellet har 32 komfortable og rummelige værelser fordelt i grupper af 2-etages villaer omgivet af haver. Nogle værelser har privat balkon/terrasse med udsigt til den frodige have, andre har en fælles svalegang ude foran værelserne med borde og stole, og nogle har delvis havudsigt. Badeværelserne er delvist åbne; håndvask og spejl er inde på værelset, men selve toilettet og badet er aflukket.
Faciliteter:
- Aircondition
- TV
- WiFi
- Safetyboks
- Mini-køleskab
- Badeværelse med bruser og/eller badekar samt hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Luzmar Villas. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Urb. Montihus Da Luz Lote 6
8600-119 Luz, Lagos
Koordinater
Breddegrad: 37.085817
Længdegrad: -8.74741
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 2 km
Nærmeste by ca. 5 km
Afstand til centrum ca. 1.5 km
Espiche Golf ca. 5 km vis på kort
Boavista Golf & Spa Resort ca. 6 km vis på kort
Lagos ca. 8 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Estrela da Luz
9,3
Fremragende
Estrela da Luz – oversat “stjernen” af Luz ligger i den hyggelige feriekystby Praia da Luz på Algarves vestlige del og tilbyder familievenlige ferielejligheder.

Hotel Belavista da Luz
9,0
Fremragende
Hotel Belavista da Luz ligger et kvarters gang fra stranden i Praia da Luz på Algarvekysten. Her har du faciliteter for både store og små, bl.a. swimmingpool, wellness-afdeling og restaurant.

Quinta do Mar - Country & Sea Village
-
Ikke vurderet
Her er der plads til hele familien. Her bor du i hyggelige værelser og lejligheder og har adgang til en stor have med udsigt over havet, som du kan nå på 10 minutter til fods. En bil er nødvendig for at få det bedste ud af ferien.