
Velkommen til
Martinhal Sagres Beach Family Resort


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hvis du leder efter et elegant luksusresort, som hele familien vil elske, og hvor faciliteterne er lige så gode for store som små, så er Martinhal Sagres Family Resort stedet for dig. Hotellet ligger smukt placeret i en naturpark på Algarvekysten lige ud til stranden, Praia do Martinhal, blot 3 kilometer fra Sagres. Her kombineres 5-stjernet luksus og design med fantastiske faciliteter for børn - hotellet er nemlig designet med familier for øje, så I både kan nyde kvalitetstid sammen og få gode oplevelser hver især. Her kan børnene underholdes i den aldersopdelte Kids Club, imens du slapper af eller udforsker hotellets faciliteter selv. Og med en skøn SPA, flere pools og havet indenfor rækkevidde er her rigtigt meget godt at komme efter.
For enden af vejen i en naturpark ved kysten ligger det stilfulde familieresort Martinhal Sagres og breder sig ud i de grønne omgivelser. Stilen er moderne og lys, og her kan du bo i lækre værelser, lejligheder eller villaer med plads til hele familien. Alle har balkon eller terrasse, hvor du kan nyde den dejlige portugisiske sol og den flotte udsigt til resortets omgivelser.
Smag på Portugal i familievenlige restauranter
Her på Martinhal Sagres bliver du vartet op fra morgen til aften af de søde portugisiske værter. Servicen er i top og faciliteterne det samme. Resortet har flere gode restauranter, som alle er familievenlige med et legeområde til børnene og en særlig børnemenu inddelt i alder.
O Terraço serverer morgenbuffet og udsøgte portugisiske retter til aftensmad, som kan spises udenfor på terrassen med udsigt til havet. Italienske Os Gambozinos tilbyder à la carte retter og take away, hvis du foretrækker at spise hjemme. Strandrestauranten As Dunas er kendt for sine fiske- og skaldyrsretter og serverer frokost, snacks og aftensmad, som kan nydes til lyden af havets brusen på den skyggefulde terrasse på stranden. The Wolf pop-up-grill tilbyder lækker barbecue take away i højsæsonen, og i det lille minimarked, Mercado Deli & Bake, kan du købe lækkerier med hjem til lejligheden. Med flere barer, en kaffebar, et gelateria og en poolbar oven i hatten, så må her siges at være noget for enhver smag til enhver lejlighed.
Faciliteter for store og små
Et stort plus ved Martinhal Sagres er, at faciliteterne er lige så gode for store som små. Hotellets trækplaster er Kids Club, som består af 5 aldersopdelte klubber fra 6 måneder til 17 år med tilpassede faciliteter og aktiviteter. Her kan børnene lege og hygge sig i et sandt børneparadis med ansvarligt personale i et sikkert miljø. Derudover er her bl.a. baby- og børnepools, legepladser, bordtennis, bordfodbold, Nintendo-rum og biograf.
Imens børnene hygger sig og måske får sig nogle nye ferievenner på legepladsen, kan du slappe af ved poolen eller få dig en tiltrængt behandling i hotellets lækre Finisterra SPA. Du kan også tage familien med, for her tilbydes selvfølgelig behandlinger for alle aldre lige fra babyer til bedsteforældre. For en hel særlig oplevelse kan du vælge en familiebehandling, som I får sammen. Hotellet har også 5 flotte poolområder, tennisbaner og et fitnessrum, hvis formen skal holdes lidt ved lige under ferien.
Med et væld af tilbud og aktiviteter kommer du ikke til at kede dig under din ferie. Her er BMX-bane, forskellige yoga-, pilates- og fitnesshold samt et vandsportscenter på stranden, hvor du kan prøve kræfter med diverse vandsportsaktiviteter, som fx windsurfing og dykning. Kysten og naturparken er også oplagte steder til ridning, cykel- og vandreture.
På opdagelse i området
Hotellets faciliteter indbyder til, at du kan have nogle skønne feriedage her helt uden at forlade resortet. Men snyd ikke dig selv for at opleve lidt af regionen, nu hvor du er her. Du bor kun 3 kilometer fra den gamle, historiske fiskeriby, Sagres. Selve byen byder på et hyggeligt torv omgivet af barer og restauranter, hvor du kan få nyfanget fiske-og skaldyrsretter i massevis. Her er en havn, et unikt fort og en spændende historie som omdrejningspunkt for de portugisiske opdagelsesrejser. Fra Sagres kan du bl.a. tage på bådtur for at se delfiner og andre spændende havdyr. Området byder desuden på storslåede naturoplevelser bestående af tårnhøje klipper, dramatiske bølger og store, smukke strande - heriblandt nogle af de bedste surferstrande i Europa.
Derfor skal du vælge Martinhal Sagres Family Resort:
- Du bor i naturskønne omgivelser nær kysten
- Her er lukusfaciliteter for hele familien
- Her er flere pools og SPA
- Her er Kids Club, legepladser og børnepool
- Du kan vælge imellem flere spisesteder
- ... og her er barer, kaffebar og gelateria
- Her er aktiviteter og mulighed for udflugter i området
Godt at vide om Martinhal Sagres Family Resort:
Hotellet er familiecentreret og har børnepasnings-service samt en baby-concierge, der kan benyttes til at finjustere dit ophold på forhånd og booke et udvalg af babyudstyr til dit værelse.
Opholdet er inkl. morgenmad.
Der er mulighed for parkering på området.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotellet tilbyder 170 komfortable og moderne boliger, og du kan vælge mellem værelser, lejligheder eller villaer, som alle har egen balkon eller terrasse. Lejlighederne og villaerne har desuden eget køkken.
Faciliteter:
- Aircondition
- WiFi
- TV
- Telefon
- Safetyboks
- Minibar
- Kaffe- og tefaciliteter
- Badeværelse med bruser og/eller badekar samt hårtørrer
- Badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Martinhal Sagres Beach Family Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Opvarmet pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
2 eller flere soveværelser
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Quinta Do Martinhal
8650-908 Sagres
Koordinater
Breddegrad: 37.021909
Længdegrad: -8.924751
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 500 m
Afstand til centrum ca. 2.5 km
Martinhal Beach ca. 400 m vis på kort
Sagres ca. 1.9 km vis på kort
Mareta Beach ca. 4.4 km vis på kort
Cape Saint Vincent ca. 10 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Memmo Baleeira Hotel
9,3
Fremragende
Er du til eventyrlige strande, surfing, svømmeture i det mægtige Atlanterhav, vandreture, dybhavsfiskeri og mere af samme skuffe med mærkaten ”udendørsaktiviteter”, så er Memmo Baleeira Hotel i Sagres perfekt.