Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Sao Miguel
São Miguel på Azorerne er det perfekte feriested med sit store kulturelle udbud af museer, kirker og kunstpaladser og historiske skatte samt den frodiggrønne naturs ro, der kun brydes af farverige blomster og vulkanske søer.
Book en rejse til São Miguel med Escapeaway og bo på et af vores nøje udvalgte hoteller, som alle har gode anmeldelser. Vi tilbyder altid fuld fleksibilitet på datoer og rejselængde, og du vælger naturligvis selv, om du vil bestille din ferie som en samlet pakke inkl. fly og hotel eller selv arrangere transporten og kun booke din feriebolig igennem Escapeaway.
Få inspiration og læs mere om at rejse til São Miguel herunder eller brug søgemaskinen med det samme til at finde din næste rejse til São Miguel.
Naturskønne søer
São Miguel er berømt for sine smukke landskaber og exceptionelle vulkanske søer. Nogle virker fredfyldte og afslappende, mens andre er mere dramatiske, afhængig af den omgivende natur.
En af de mest imponerende geologiske forekomster på São Miguel er Vale das Furnas, en frodig have på bunden af et højt vulkankrater eller ”caldeira”, hvor bække bobler med varmt vand. Her finder man den idylliske park Parque Terra Nostra, hvor eksotiske tropiske planter vokser side om side med planter fra koldere klimaer. Den konstant udstrømmende damp fra sådanne caldeiras på São Miguel er et minde fra Azorernes vulkanske oprindelse.
São Miguel har også Europas eneste ananas- og teplantager anlagt midt iblandt græsgange til kvæg, tætte trælunde og en overvældende flora.
Ponta Delgada
Ponta Delgada er Sao Miguels turistcentrum og ligger ud til en stor havn. Den byder på museer og monumenter, historiske gader, hoteller, restauranter, forretninger og et livligt natteliv.
Andre nævneværdige byer, hvor man kan studere São Miguels historie, er Ribeira Grande med den imponerende gotiske kirke og Lagoa, Nordeste og Povoacao med de hvidkalkede huse mod det blå hav. Man kan også besøge Vila Franca do Campo, São Miguels første hovedstad.
Ferieaktiviteter
São Miguel tilbyder et antal ferieaktiviteter uden lige – golfbaner kantet med blomster, vandrestier, der er perfekte til at kigge på fugle eller de stedlige planter og vulkansk geologi. Hele familien kan finde masser af eventyr på São Miguel – fra dybhavsdykning blandt fisk og undersøiske lavaformationer, marinaer, der byder yachts velkommen fra Europa og de amerikanske kontinenter, til fornøjelsen ved at kigge på hvaler og delfiner. Og for dem, der elsker strandferier, indbyder São Miguels gyldne strande til at solbade eller svømme i Golfstrømmens varme vand eller ride på bølgerne på et surfbræt. Tennis, sejlads eller dybhavsfiskeri er andre muligheder for at få en aktiv ferie fyldt med sjov.
Blandt de traditionelle kunsthåndværk på Sao Miguel finder man de ideelle souvenirs at tage med hjem – fra farverig keramik og traditionelle lervarer, der er lavet af pottemagerne i Vila Franca do Campo, til sart broderi og dekorativ kurvefletning.
Hvad enten man foretrækker golf, tennis, vandreture, cykling eller hesteridning eller blot solbadning på stranden, er der aktiviteter for hele familien på São Miguel.
Mad og vin
Det er også en oplevelse at gå ud at spise på São Miguel. Den lækre smag af den lokale ”cozido das Furnas”, en ragout der simrer i lang tid i et vulkankrater, eller ”caldeira”, er en uforglemmelig oplevelse. São Miguels fiske- og skaldyrsretter er også noget særligt i lighed med de møre, grillede kødretter og de mere komplicerede traditionelle retter. Sædvanligvis afsluttes måltidet med en skive sød, aromatisk ananas, en traditionel budding og et glas passionsfrugtlikør.
Sådan rejser du til Sao Miguel
São Miguel er en lille ø, og besøgende, der rejser til São Miguel, når den via lufthavnen Joao Paulo II Airport, der ligger i nærheden af øens største by, Ponta Delgada.
João Paulo II lufthavnen
Kun tre kilometer fra Ponta Delgadas centrum ligger São Miguels lufthavn Joao Paulo II, der er Azorernes travleste. Lufthavnen forbinder øen med Europa - og med de andre øer i den azoreanske arkipelag.
Lufthavnens enlige terminal indeholder det en lufthavn skal. Man kan hæve og veksle penge, få sig en sandwich og en kop kaffe og købe souvenirs og lokale delikatesser. Der er også en tax-free, et lille posthus og en turistinformation.
Lufthavnen har personale, der kan hjælpe rejsende med særlige behov, såsom uledsagede børn og handicappede.
Transport til og fra lufthavnen
Lufthavnens placering tæt på Ponta Delgadas centrum og São Miguels begrænsede størrelse sikrer, at transport til og fra lufthavnen er nem og effektiv. Der er gode veje fra lufthavnen til øens destinationer og der er en bus hver time mod Avenida Marginal i Ponta Delgada. Taxi'er er til rådighed 24 timer i døgnet.
Billeje
Den nemmeste og mest praktiske måde at komme fra lufthavnen og rundt på øen er ved at leje en bil. Alle de store udlejningsselskaber har kontorer og biler i lufthavnen, og skiltningen gør det nemt at komme derfra og videre ud på øen.
Hoteller og ferieboliger på São Miguel
Hos Escapeaway håndplukker vi nøje de bedste hoteller og ferieboliger på São Miguel. Bl.a. er det helt afgørende, at alle ferieboliger, feriehuse, ferielejligheder og hoteller har gode anmeldelser fra både vores gæster og fra gæster i andre lande.
Brug søgemaskinen til at finde din næste rejse til São Miguel med mulighed for afrejse fra bl.a. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Vi finder automatisk nettets bedste priser på flybilletter med både lavprisfly og rutefly og pakker dem sammen med udvalgte hoteller og ferieboliger på São Miguel. Du kan også vælge at bestille transfer til din feriebolig eller en lejebil, der står klar i lufthavnen, så du får den bedste start på ferien.
Det hele samles automatisk i en pakkerejse med rejsegaranti, og du er derved også dækket af pakkerejseloven, så du får det bedste af begge verdener. God tur!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
São Miguel som rejsemål
São Miguel hoteller
Billeder fra São Miguel