Rejser til Ribeira Grande

Ribeira Grande som er São Miguels næststørste by, ligger omtrent midt på øens nordkyst. Den placering giver dig et ideelt udgangspunkt for at besøge nogle af øens største seværdigheder såsom den berømte kratersø Lagoa do Fogo. Inden du begynder at udforske resten af São Miguel, bør du dog give dig tid til at se nærmere på nogle af byens egne seværdigheder.

Stemningsfuldt historisk centrum

Ribeira Grande er kendt for sit smukke historiske centrum med adskillige karakterfulde huse fra helt tilbage til det 16. århundrede i samme klassisk stil, som man kender det fra det portugisiske fastland med smedejernsbalkoner samt vindues- og dørrammer af sten. Byen er opkaldt efter kløften og floden, som løber ned midt gennem byen. På begge sider af floden ned mod havet strækker sig en blomsterrig park, Jardim Municipal de Ribeira Grande, der med broer, små vandfald, legeplads og et lille amfiteater er en skøn oase for hele familien.

Ved den seneste folketælling i 2001 boede der godt 32.000 mennesker i Ribeira Grande. Det giver byen en tilpas størrelse til, at du her finder alt det, du har brug for i løbet af ferien. Det gælder indkøbemuligheder og ikke mindst spiseteder. Der er således rig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med det lokale, portugisiske køkken på en rejse til  Ribeira Grande. Ikke overaskende er det ikke svært at finde et sted, hvor menuen bugner af alt godt fra havet. En af de lokale specialiteter er blæksprutte, som har langtidssimret i rødvin, men også forskellige former for grillet fisk har en fast plads på menuen hos de traditionelle restauranter.

Trods byens fiskerestauranter er det dog historisk set ikke fiskeriet, som har udgjort det økonomiske grundlag for byen. Det flotte bygningsværker i den gamle bymidte stammer således især fra det 17. og 18. århundrede, hvor Ribeira Grande oplevede en opblomstring takket være områdets uldproduktion. Et godt eksempel på dette er det gamle rådhus, Câmara Municipal, men du kan heller ikke undgå at lægge mærke til de talrige smukke kirker, ligesom der i og omkring byen findes adskillige gamle villaer.

Aktiviteter og udflugtsmål

Der er flere gode strande ved Riberira Grande, såsom Santa Bárbara og Monte Verde tæt ved byen, som regnes blandt de bedste på hele øen. Her kan du tage en dukkert i det azurblå hav eller blot blot slappe af i det bløde sand. Særligt Santa Bárbara-stranden er desuden kendt, som et af de bedste steder at surfe på Azorerne. Er du nybegynder, er her mulighed for at leje udstyr og få undervisning i at tæmme bølgerne. Har du lejet en bil til ferien, hvilket anbefales, er også Moinhos-stranden ved Porto Formoso og Viola-stranden ved Lomba da Maia inden for din rækkevidde. Selv hvis du ikke vil kaste dig i bølgerne, er de strandene med deres mørke lavasand oplagte udflugtsmål.

Øens to golfbaner ligger også begge inden for rækkevidde. Den 27-hullers Batalha Golf Course ligger blot 15 km fra centrum af Riberira Grande, mens der er 21 km til Golf Course of Furnas, som byder på 18-huller. Azorerne er i det hele taget kendt, som et godt rejsemål til en aktiv ferie. Rejser du til Riberira Grande, kan du udover surfing og golf også bruge ferien på vandring eller rideture i nærområdet.

Selvom der således er meget at se og opleve tæt ved byen, er det også oplagt at udforske resten af øen. I bil er der for eksempel ikke langt til en af de største naturattraktioner på São Miguel; kratersøen Lagoa do Fogo (Ildsøen). Her kan du nemt bruge adskillige timer på at udforske naturen omkring søen, som inkluderer varme kilder og en lille badestrand. Det er ligeledes nemt at køre til Ponta Delgada i egen bil eller med bus fra Ribeira Grande. I São Miguels hovedby er der talrige seværdigheder, butikker og ikke mindst en hyggelig havn. Herfra er der gode muligheder for at tage på hvalsafarier.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Ribeira Grande

Populære hoteller i Ribeira Grande

Portugal, Azorerne, São Miguel, Ribeira Grande
8,8
Meget godt
460 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Azorerne, São Miguel, Ribeira Grande
9,7
Fabelagtigt
26 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Azorerne, São Miguel, Ribeira Grande
9,4
Fabelagtigt
403 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Ribeira Grande?

8,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser