
Velkommen til
Hotel Verde Mar & Spa


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Den 7-9 august 2025 afholdes en festival, Monte Verde Festival, som betyder musik, muntre stemmer og menneskemængder lige ved siden af hotellet. Da tusindvis af mennesker kommer forbi, kan det blive lidt overfyldt om aftenen i løbet af disse tre dage.
Info: http://monteverdefestival.com/ eller Facebook-sidan https://pt-pt.facebook.com/MEOMonteVerde/
Hotel Verde Mar & Spa ligger ved Monte Verde stranden på São Miguels nordlige side og tilbyder en smuk udsigt over kysten og Atlanten. Her mellem den maleriske by, Ribeira Grande, og havet ligger dette hotel, som er inspireret af Azorernes natur og vulkanske oprindelse, og som kombinerer komfort med oplevelser i det omgivende miljø. Her kan du se frem til et skønt ferieophold med afslappende og stressfri stunder.
Et ferieophold på Azorerne vil altid være en minderig oplevelse, som de smukke landskaber vil være med til at skabe. På Hotel Verde Mar & Spa har du de optimale forudsætninger for at kunne kombinere afslapning med aktiviteter til lands og til vands. Følg med på hvalsafari, tag på vandreture, lej en cykel og kør ad stierne eller tag på opdagelse til de seværdigheder, der ligger spredt ud på øen (Igreja de Nossa Senora das Estrelas ligger blot 10 minutters gang fra hotellet). Du kan også gå ind til centrum af Ribeira Grande, hvor du finder lavprisvarehuse, restauranter, cafeer, museer og meget mere.
Hotel Verde Mar & Spa ligger blot 400 meter fra stranden Praia do Monte Verde, så hvis du vil fokusere på strandlivet, er der mulighed for det her. Hvis du synes, at vandet i Atlanterhavet er for koldt, kan du i stedet blive på hotellet, hvor der er en stor udendørs pool med terrasse, hvor du kan slå dig ned. Og vil du tage afslapningen til et helt nyt niveau, kan du gå hen i spa'en, hvor du kan bestille dejlige behandlinger og massage og desuden bade i jacuzzien og gå i sauna. I motionsrummet, der ligger i forlængelse af spa'en, kan du træne med moderne udstyr.
Når sulten melder sig, er du velkommen i Terracotta Restaurant & Bar, som byder på en fantastisk udsigt gennem de store vinduer. Køkkenet serverer regional, portugisisk gastronomi med et miks af franske teknikker og indtryk fra andre kulturer. Det sofistikerede og intime miljø bidrager til et mindeværdigt besøg, og det samme gælder for serveringspersonalet, som yder en høj service.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotel Verde Mar & Spa tilbyder 152 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i moderne stil med lige linjer, smukt valg af materialer og fine detaljer.
Værelserne har balkon eller terrasse med udendørs møbler og udsigt over havet eller det omgivende landskab. Alle værelser har TV, gratis Wi-Fi, aircondition minibar og safetyboks. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, badekåbe, badetøfler og hårtørrer.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Vi anbefaler, at du har en bil for at komme til og fra hotellet og for at kunne tage på udflugter i området. Der er privat parkering på området (eventuelt mod betaling).
Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Der er elevator. Turistskat betales på hotellet.
Eventuelle behandlinger i spa'en bestilles og betales på hotellet.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Verde Mar & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Rua Doctor José Nunes Da Ponte
9600 Ribeira Grande
Koordinater
Breddegrad: 37.820297
Længdegrad: -25.528883
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 400 m
Afstand til centrum ca. 900 m
Lagoa do Fogo, ”ildsøen” – her må du ikke glemme kameraet ca. 11 km vis på kort
Den gamle og fortsat aktive te-fabrik, Gorreana ca. 14 km vis på kort
Ponta Delgada med museer, ”storbyliv” og den populære marina ca. 18 km vis på kort
Besøg en ananas-plantage ved Faja de Baixo ca. 18 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Quinta de Santana
8,8
Fremragende
Store lejligheder med plads fra 2 til 6 personer gør Quinta de Santana særlig interessant for familien, der ønsker god plads med masser af børnevenlighed på hovedøen São Miguel.

Sao Vicente Lodge
9,4
Fremragende
Moderne lejligheder med udsigt til havet. Adgang til fælles pool og terrasse med grillplads. Tæt på flere interessante udflugtsmål, restauranter samt øens hovedstad, Ponta Delgada, som ligger 8 km fra hotellet.