
Velkommen til
Pousada Castelo Obidos Historic Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Du har med garanti hørt om fæstningsbyen Obidos, hvis du interesserer dig en lille smule for historie og kender en lille smule til Portugal. Byen er nemlig en af Portugals mest ikoniske og ’fotogene’ af sin slags, og turister fra hele verden valfarter hertil, da det er en af de mest velbevarede fæstningsværker i landet, og så ligger den i hjertet af Midtportugal blot en times kørsel fra Lissabon.
Obidos er lidt som Venedig: I løbet af dagen er her et liv og leben, men når mørket falder på, så har du sammen med de lokale byen for dig selv – og her oser af stemning. Hvorfor ikke gribe muligheden for at bo som en ’konge’ et par dage eller tre på en ægte pousada, der er kendt langt ud over den portugisiske landegrænse?
Historien bag Pousada Castelo de Obidos kort fortalt. Den er faktisk ret romantisk. Borgen var nemlig en bryllupsgave fra kong Dinis til sin Santa Isabel, og selve brylluppet blev også afholdt på adressen. Nu kan du måske bedre forstå, hvad jeg mente med at få chancen for at bo som en ”konge”, hvis du vælger at besøge Obidos på din ferie: )
Derfor skal du vælge Pousada Castelo de Obidos
- Oplev borgen med elementer fra det 9. århundrede (så bliver det ikke mere rustikt)
- - og bo på Kong Dinis bryllupsgave til sin hustru
- Her er også gotiske detaljer fra tilbygningerne fra det 16. århundrede
- Kom under huden på hyggelige, hyggelige Obidos, der udover sin charme…
- - også er kendt for alle sine lokale festivaler, der afholdes i årets løb
- Du er blot en halv times kørsel fra kystens strande ved f.eks. Peniche
- - og Lissabon ligger blot en times kørsel fra Obidos
- Her er restaurant på stedet, og du har flere inden for de gamle fæstningsmure
Godt at vide om Pousada Castelo de Obidos
Turistskat betales på stedet.
Som du nok kan læse, så kan jeg varmt anbefale et ophold på Pousada Castelo de Obidos – både på grund af hotellet, men også på grund af selve landsbyen. Det er en oplevelse, som du bør unde dig mindst én gang i livet. Det vil være perfekt til en weekendtur eller et stop på vejen rundt i landet, et par nætter er meget passende.
Da det er en historisk og fredet bygning, så kan du også forvente dig masser af charme med skæve vinkler lige fra gulv til loft, det holder jeg meget af. Derfor er samtlige værelser også forskelligt indrettede og af meget forskellig størrelse, nogle kan være noget kleine, men igen: Det er en del af charmen.
Grundet det historiske touch, så er her heller ikke swimmingpool på Pousada Castelo de Obidos, men når du bor her et par dage, så går det også nok – ellers kan jeg anbefale at tage et smut ud til kysten f.eks. ved Peniche, hvor du har lange strande og kan få Atlanterhavsbrisen i håret.
Du kan parkere mod betaling uden for fæstningsmurene, hvor der er en offentlig parkeringsplads. Dermed skal du forvente lidt gang med bagagen op til selve pousadaen på ankomst- og afrejsedagen.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
På Pousada Castelo de Obidos er der blot 17 værelser, og de er fordelt i flere bygninger, som dog er sammenhængende. Der findes værelser i den gamle borg, og så findes der værelser i en nyere, historisk afdeling.
Her er forskellige typer af værelser, og du kan se, når du søger, hvad der er ledigt på dine ønskede rejsedatoer.
Alle værelser og suiter er smagfuldt indrettede efter alle kunstens (og historiens) regler. Stilen er en kombination af ”royalt touch” og ”den moderne verden”. Der er ikke to værelser og suiter, som er ens, og det er med til at give pousadaen sin charme.
Bemærk at nogle enkelt- og dobbeltværelser er relativ små, f.eks. kan et alm. dobbeltværelse være på ca. 15 m2.
Faciliteter på værelserne:
- Gratis WiFi
- - grundet de tykke mure kan kvaliteten være svingende
- Dobbeltseng eller to adskilte
- Badeværelse m. bruseniche el. badekar
- Toiletartikler
- Hårtørrer
- Centralvarme
- A/C
- Safetyboks
- Minibar
- LCD-TV
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada Castelo Obidos Historic Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Wi-Fi
Restaurant
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
I by eller landsby
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Paço Real
2510-999 Obidos
Koordinater
Breddegrad: 39.363456
Længdegrad: -9.157292
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 15 km
Nærmeste by ca. 0 m
Afstand til centrum ca. 600 m
Surfing i verdensklasse i Ericeira ca. 80 km vis på kort
Sintra, den lille eventyrby på bjerget med det farverige slot ca. 94 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

The Village Praia del Rey Golf and Beach Resort
9,1
Fremragende
Skønne lejligheder og bungalows i grønne omgivelser og i gåafstand til golfbane og strand.