Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til Oliveira do Hospital
Oliveira do Hospital ligger for foden af Serra da Estrela i det centrale Portugal. Byen giver dig derfor et glimrende udgangspunkt for at udforske de smukke bjerglandskaber i Serra da Estrela, der udover det portugisiske fastlands højeste punkt (1.993 meter) gemmer på 375 kilometer afmærkede vandrestier, landets eneste skiområde og talrige stemningsfulde bjerglandsbyer.
Oplev det ægte Portugal
Udover den nærliggende naturpark med de smukke landskaber og natur kan du på en rejse til Oliveira do Hospital glæde dig til at udforske resten af regionen, der også er rig på historiske og kulturelle attraktioner. Blot 3 kilometer mod vest ved landsbyen Bobadela kan du for eksempel se et velbevaret romersk amfiteater, ligesom du på dine udflugter i området vil kunne se adskillige smukke stenbroer fra samme tidsperiode.
Inden du begiver dig afsted på udflugter, kan det dog også anbefales at tage på en lille byvandring i selve Oliveira do Hospital. Rundt om i de brostensbelagte gader ses mange maleriske, gamle huse, kirker og kapeller, som vidner om byens lange historie. Der er rig mulighed for at slå sig ned på en bænk ved små parker og grønne områder. I den centralt beliggende Jardim da Cidade, er der både legeplads til de mindste og caféer. Som det altid gælder i Portugal kan du på en rejse til Oliveira do Hospital se frem til spændende kulinariske oplevelser.
Der er således rig mulighed for at finde restauranter med traditionelle retter på menuen i denne region. Du kan naturligvis heller ikke rejse hertil uden at prøve den lokale fåremælksost Queijo Serra da Estrela, som er blevet lavet i århundreder af hyrderne i Serra da Estrela-bjergene. Det er blød, smørbar ost med rig, intens smag.
En rejse til den centrale del af landet og Oliveira do Hospital er altså en chance for at opleve det ægte Portugal, som stadig er upåvirket af masseturisme. Trods sin forholdsvis begrænsede størrelse finder du desuden her alt, hvad du har brug for i løbet af ferien, når det gælder både spisesteder og indkøbsmuligheder. Begge dele samt mange flere spændende seværdigheder finder du regionens større byer som Viseu mod nord og Coimbra mod vest.
Book en rejse til Oliveira do Hospital i dag
Vi har allerede håndplukket de bedst anmeldte hoteller og ferieboliger i Oliveira do Hospital. Dem har vi samlet i søgemaskinen her på siden, så du nemt kan finde det perfekte sted til din ferie. Du kan samtidig booke en flybillet til Lissabon eller Porto. Du kan selv vælge om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du opleve mest muligt på rejsen, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Det hele får du så som en samlet pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti. Det er opskriften på en vellykket ferie med Escapeaway.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Oliveira do Hospital