Rejser til Marialva

Rejser du til Marialva, kan det næsten føles som en rejse tilbage i tiden. Når du nærmer dig landsbyen, som ligger omgivet af olivenlunde i det nordvestlige Portugal, vil du således som noget af det første lægge mærke til den store fæstning, der har været afgørende for den lille bys historie. Nedenfor denne breder byen sig ud med sine brostensbelagte gader og charmerende huse.

Intakt middelalderstemning

I middelalderen var Marialva takket være sin placering en vigtig brik i Reconquistaen, den kristne tilbageerobring af den Iberiske halvø fra maurerne. Byens historie går dog endnu længere tilbage. Castelo de Marialva, som troner på bakketoppen oppe over byen, blev således oprindeligt bygget samme sted, som en lokal stamme, Aravos, allerede i oldtiden byggede et forsvar mod romerne. Det meste af den fæstning, du i dag kan se på en rejse til Marialva, blev dog bygget af kong Afonso Henriques efter den portugisiske uafhængighed i 1179 og udvidet i de efterfølgende århundreder.

Marialva nød som by godt af den uindtagelige fæstnings beskyttelse og blomstrede op. Frem til det 16. århundrede var byen derfor en af områdets vigtigste.  I de følgende århundreder mistede Marialva sin militære betydning i takt med, at fæstningens tykke mure ikke længere var så effektive som forsvarsværk mod nye våben. Samtidig afstanden til kysten, at byen og resten af regionen langsomt, men sikkert blev affolket.

At Marialva i vidt omfang ikke fulgte med resten af den udvikling, som skete i byerne længere vestpå nær kysten, har dog vist sig at være en fordel. I dag er byens middelalderstemning unik, og noget som mange gerne rejser langt for at opleve. Ikke mindst efter Marialva blev udnævnt til en af de tolv såkaldte Aldeias Históricas de Portugal (historiske landsbyer) i Centro-regionen.

Landbyen er ikke større, end at du gå rundt til det hele. Tag dig god tid til at udforske ruinerne af Castelo de Marialva og mærk historiens vingesus her. Denne unikke historiske seværdighed tiltrækker naturligvis en del besøgende, men alligevel er en rejse til Marialva en chance for at nyde en behagelig fredelig landsbystemning. En række af byens gamle huse er de senere år blevet nænsomt restaureret til stemningsfulde ferieboliger.

Nærmeste (9 km) indkøbsmuligheder finder du i nabobyen Mêda, hvor der også er en håndfuld restauranter.

Udflugter

Selvom Marialva er en hyggelig lille by, som man har lyst til at opholde sig længe i, bør du også afsætte tid til at tage på udflugter på rejsen. Marialva ligger for eksempel fint til at udforske Douro-dalen såvel som de paleolitiske helleristninger og hulemalerier Foz Côa. Der er heller ikke langt til naturreservater med skøn, uspoleret natur, hvis du har lyst til at vandr eller cykle en tur. Er du interesseret i at se flere historiske seværdigheder, er Marialva bare én af flere landsbyer i området med en rig historie, hvis spor stadig kan ses i dag.

Det er oplagt at rejse til Marialva, hvis du vil opleve det ægte Portugal langt fra masseturismen. Hos Escapeaway kan du nemt bestille dit ophold i den hyggelige landsby som del af en længere rundrejse. Der venter mange andre spændende oplevelser i nordlige del af landet. Et par hundrede kilometer mod vest ved Douro-flodens udmunding ligger for eksempel Porto, landets næststørste by.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Marialva

Hvad siger gæsterne i Marialva?

9,6
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 9 anmeldelser