Ferielejligheder i Portugal
Portugal hører til blandt danskernes favorit-rejselande, og det kan vi godt forstå. Dejligt vejr året rundt, lave priser og høj kvalitet på både mad, hoteller og faciliteter er en kombination som er svær at modstå. Hos Escapeaway kan du booke en billig ferielejlighed i Portugal på alle de mest populære destinationer - og kombinere med fly og lejebil i en pakkerejse.
Portugal er ikke bare et land med lange, hvide strande og fantastiske naturoplevelser - det er også en stor kulturnation med en rig historie. Her er historien levende og synlig både på landet og i de store, gamle byer Porto og Lissabon. For eksempel i Alentejo-provinsen, der med sine oliventræer, små landsbyer med gamle mænd på gadehjørnerne og snoede, brostensbelagte veje, ser ud som tiden er gået i stå på et tidspunkt i det forrige århundrede. Og det føles også sådan, når de lange, varme eftermiddage går over i de mørke aftener, og mændene samles på de små barer til en aftendrink.
Mange af Escapeaways særligt udvalgte ferielejligheder i Portugal er indrettet i historiske bygninger med følere tilbage til dengang Portugal dominerede verdenshavene og var en stor kolonimagt. Særligt på en storbyferie i Lissabon kan du se en række bygninger og seværdigheder af historisk og kulturel værd.
Natteliv i Lissabon
Den søvnige stemning på landet står også i stærk kontrast til de lange nætter på natklubberne i Lissabon, hvor festen først for alvor begynder efter midnat og fortsætter til solen står op i Portugals smukke hovedstad. Og når den endelig gør, oplyser den de brostensbelagte torve og små, smalle gader i Alfama-kvarteret med den næsten arabiske bazarstemning. Hvis man ikke har været ude hele natten, er det oplagt at starte dagen med en gåtur fra ferielejligheden og ind i byen efter den obligatoriske espresso og måske en af de klassiske, cremefyldte kager pastel de nata.
På sådan en gåtur er det umuligt ikke at støde ind i de mange vidnesbyrd om Portugals historie som stormagt på havene. For eksempel det fantastiske monument Padrão dos Descobrimentos, eller opdagelsesrejsernes monument, der ligner stævnen på et skib, der rækker ud over den store Targusflod, i Santa Maria de Belém-kvarteret.
Museer i massevis
I samme kvarter finder du også byens flådemuseum, hvor du kan se modeller af skibene, de opdagelsesrejsende drog ud i verden med i det 14. og 15. århundrede. Det er også her i nærheden, du kan finde det måske lidt overraskende spændende nationale hestevognsmuseum Museo Nacional des Coches. For dem, der er mere til den moderne kunst end fortidens triumfer, er der masser at tage fat på nærmest lige om hjørnet i Beléms kulturcenter CCB.
Kort over Portugal
Populære hoteller i Portugal
- Nærmeste lufthavn: 15 km
- Nærmeste by: ca. 4 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 23 km
- Nærmeste strand: ca. 3.3 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 13 km
- Nærmeste strand: ca. 4.7 km
- Pool (evt. sæsonåben)
Sådan udvælger vi ferielejlighederne i Portugal for dig
Hos Escapeaway sætter vi en stor ære i at præsentere de bedste ferielejligheder i Portugal for dig. Det er ganske enkelt vores job at sørge for kvaliteten - og dit job at tage ud og opleve. Vi har derfor skrappe krav til kvaliteten af opholdsstedet, og vi præsenterer kun ferielejligheder som har gode anmeldelser. På den måde har vi løbende 'opsyn' med de enkelte hoteller og ferielejligheder, så vi sikrer at alt er i topklasse for dig og dine rejsefæller.
>> Læs også om vores udvalgte hoteller i Portugal
Den sørgmodige Fado
Intet besøg i Portugal er komplet uden en lun aften med et glas vin og den sørgmodige folkemusik Fado. Portugisernes nationalmusik, der udtrykker en nostalgisk længsel efter fortidens kærlighedsaffærer og svundne tider. Det samme kan selvfølgelig siges om den nationale drik portvin, der kan købes over hele landet, men kun produceres i nærheden af den største by i den nordlige del af landet, Porto. I den smukke by ved kysten er der utallige varianter af den søde vin, der bliver bedre, jo længere den får lov til at ligge på fad.
Det er udelukkende i Duoro regionen, den ægte portvin produceres, men her fås den til gengæld i masser af varianter fra sød og dyb rød til tør og hvid. Nyd den efter en god portugisisk middag, hvor du kan være sikker på én ting: Lige meget hvor du bevæger dig hen i det store køkken, vil der altid være mad nok på din tallerken.