Hideaways og boutique-hoteller i Portugal

Rejsekonceptet hideaways er for dig, der ønsker udsøgte og autentiske rejseoplevelser. Vi har fundet en række små, hyggelige kvalitetshoteller til dig, som holder af, at dit feriested ikke er overrendt af andre turister. I Portugal kan du komme på et lækkert, afslappende ophold på hideaways mange steder i landet, også i det populære Algarve.

Hide betyder "gemme" og away kan oversættes til "væk", så hideaway betyder gemmested eller, i mere overført betydning, fredfyldt åndehul.

Og fredfyldte åndehuller er netop, hvad vi tilbyder vores gæster. Her er rigeligt med muligheder for sol-, afslapnings- og oplevelseslystne turister, der ønsker sig en lidt anderledes ferie end de store hotelkæder normalt kan danne rammen om.

På hideaway-hoteller bliver du en ven af huset

Hideaway-hoteller i Portugal er nøje udvalgte for deres kvalitet, charme, atmosfære og beliggenhed. Sædvanligvis er de familieejede og rummer måske kun 15-20 værelser. I mange tilfælde står værterne selv i køkkenet og laver mad til gæsterne med friske, lokale råvarer. Dette bringer gæsterne i tæt kontakt med lokalbefolkningen og bidrager til autenticiteten og hyggen under opholdet.

Marie Kaalund Winther fra Escapeaway forklarer idéerne bag konceptet: "Vores indgangsvinkel er, at vi skal kunne sætte ansigt på vores samarbejdspartnere, ligesom at de skal vide, hvem vi er. For os er det at være ”et nummer i rækken” fremmedord – vi er på fornavn med hotelejerne, og vi kender til deres baggrund og historie.

Det er en vigtig faktor, når vi tilbyder dette nicheprodukt. Derfor vil en gæst på et hideaway-hotel ofte blive modtaget som ”ven af huset” uanset rejsemål, hvilket understøtter konceptet."

Hideaways i Portugal

I Portugal har vi naturligvis også fundet mange små, hyggelige hoteller og ferieboliger, der lever op til de høje krav. Der er typisk tale om såkaldte "quintas" - landvillaer eller landejendomme, der lejer værelser ud til turister på professionel basis. Navnet "quinta" betyder "fem" på de latinske sprog, og kommer sig af, at "quintas" traditionelt var lejede gårde, hvor lejeren betalte en femtedel af gårdens udbytte i husleje.

Åndehul på Algarvekysten

Et af vores hideaways er fx. et smukt, familieegnet feriehus i den idylliske landsby Aldeia da Pedralva på Algarvekysten. Her får man en tydelig fornemmelse af, at Algarve er andet og mere end sol og masseturisme, og også byder på en helt særlig fred og lokalkolorit.

I Aldeia da Pedralva er det som om, tiden har stået stille i mange årtier, og landsbyens beliggenhed er usædvanligt naturskøn: Den ligger i et naturreservat mellem Costa Vicentina og Algarves vidunderlige strande. Med andre ord et sandt hideaway!

En autentisk Madeira-oplevelse med Escapeaway

Også på den skønne ferieø Madeira har vi fundet kvalitetshoteller, der er egnede til særlige og mindeværdige oplevelser. Et af dem er Colina da Fajã, et charmerende, stemningsfyldt lille hotel, der mest af alt minder om et pensionat i en elegant og moderne udgave.

Colina da Fajã råder over 10 hyggelige værelser med havudsigt, og som besøgende lærer man såvel de andre gæster som personalet at kende. Gode råd om vandreture og andre lokale oplevelser deles rundt om det veltilberedte morgenbord. En uforglemmelig oplevelse, der vil medvirke til at gøre din Madeira-rejse til en drømmeferie.

Boutique hoteller i Portugal

Der er gode hoteller, hvor der ikke er en finger at sætte på beliggenhed, service eller værelser. Og så er der hoteller, der er meget mere end det. Hvor hvert værelse har sin egen charme, hvor du med det samme føler dig hjemme, og hvor du er sikker på, der ikke er andre steder, der ser helt sådan ud.

De krav skal vores samarbejdspartnere leve op til, før vi kalder dem boutique-hoteller og giver dem den særlige anbefaling, som titlen indebærer. Og det gør ikke noget, at et sted har sine egne små mærkværdigheder.

I Portugal samarbejder vi for eksempel med et hotel med det ganske mærkværdige navn Cooking and Nature Emotion Hotel. Det lidt mærkværdige navn til trods, må vi indrømme at stedet er helt sit eget, og nærmest en ferie værd i sig selv. Hvert værelse har helt sit eget design og udsigt over områdets natur, der bugner af vandrestier. Og så arrangerer hotellet massage, yoga og madlavningstimer. Cooking and Nature ligger halvanden times kørsel nord for Lissabon og er med garanti et hotel, du ikke glemmer, når du kommer hjem.

Vi har mange samarbejdspartnere fra landets grønne hjørne i nord, til Algarves langstrakte kyster i syd, så hvis du leder efter en ferie på et helt særligt boutique-hotel i Portugal, kan vi helt sikkert hjælpe dig med både kontakten og flyrejsen dertil.





Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Portugal være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Hideaways i Portugal

  • Gæstebedømmelser 9,1
    Lissabon-regionen
    45 hoteller
    Lissabon-regionen er den mindste på det portugisiske fastland, men har nok attraktioner til, at du kan rejse hertil år efter år og stadig opleve noget nyt hver gang. Lissabon-regionen er det perfekt valg, hvis du vil kombinere storbyferie med ... sol, bad og spændende udflugter. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 9,1
    Lissabon
    32 hoteller
    Det lyder som en kliché, men Lissabon er en af Europas smukkeste hovedstæder. Beliggenheden på de syv bakker ved Tejo-floden giver sammen med de elegante paladser, brede boulevarder og labyrintiske gader Lissabon en uimodståelig charme.
  • Gæstebedømmelser 9,0
    Porto E Norte
    30 hoteller
    Douro-dalen, den charmerende Porto og bjerglandsbyerne, der står på UNESCOs Verdensarvliste, er en storslået oplevelse. Nordportugal, Porto E Norte, er en skattekiste af smuk natur, spændende historie, fantastisk mad og verdenskendte vine, og ... ikke mindst et gæstfrit folk. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 9,0
    Madeira
    29 hoteller
    Dybe grønne dale, vandfald, magiske skove, stejle klipper og majestætiske bjerge. Ikke mærkeligt, at Madeira er en populær feriedestination! Desuden er dette blomsternes ø - Madeira kaldes ofte for "Atlanterhavets flydende have".
  • Gæstebedømmelser 8,7
    Algarve
    18 hoteller
    Alrgavekysten, hvor solen (næsten) altid skinner, byder på endeløse strande med surfere, fantastisk natur, frisk fisk og skaldyr og gode golfmuligheder. Tag en tur ind i landet, hvor landskabet minder lidt om Toscana i Italien.
  • Gæstebedømmelser 8,8
    Alentejo
    11 hoteller
    Her kan man opleve en uberørt natur med flade sletter, eukalyptus skove, gamle landsbyer, et traditionelt landkøkken, en rig historie og lange mennesketomme strande.