
Velkommen til
Pestana Cidadela Cascais


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Hvis du sætter pris på kunst, havudsigt og elegante omgivelser, så vil jeg anbefale dig at bo på det eksklusive Pestana Cidadela Cascais på din næste ferie til Cascais. I dette renoverede citadel fra 1681 bydes du velkommen af et gæstfrit personale, som sørger for en fin og personlig service, så du kan slappe af under Cascais strålende sol og nyde hotellets mange luksusfaciliteter. Du bor desuden i gåafstand til Cascais hyggelige centrum og dejlige sandstrand.
Pestana Cidadela Cascais er bygget i et tidligere citadel og er et af de første europæiske hoteller med sit eget kunstnerkvarter. Det lækre hotel er omgivet af gallerier, atelierer og museer og har sin egen kunst-concierge, som guider gæsterne gennem udstillinger og shows. Du kan tilmed vælge at bo på værelser, som er udsmykket af anerkendte kunstnere for at gøre din ferie til en uforglemmelig oplevelse. Hotellet afholder nemlig lejlighedsvis kunstnerinvasioner, hvor kunstnere får lov til at dekorere både værelser og fællesområder. Så uanset om du er kunst-aficionado eller ej, så er hotellet et interesant sted at opholde sig, hvor der lægges op til nysgerrighed for store og små.
Stilfuldt militærfort med SPA og pool
Det gamle militærfort rummer et lækkert, moderne indre, som er skabt med respekt for stedets historie og arkitektur. Og så er her alle de bekvemmeligheder og faciliteter, der skal til for at holde en dejlig ferie. Du kan fx solbade på tagterrassen med flot udsigt til marinaen og Santa Maria-fyrtårnet og nyde en afkølende dukkert i den dejlige, udendørs pool. Når du ønsker lidt ekstra forkælelse kan du besøge hotellets fine SPA, hvor du tilbydes afslappende massage og wellnessbehandlinger samt indendørs pool. Her findes også et fitnessrum til dig, der ønsker lidt motion under ferien.
Portugisiske specialiteter og alt godt fra havet
Selvom Pestana Cidadela er et hotel af høj standard, så er atmosfæren behagelig og afslappet, hvilket også mærkes i hotellets restauranter, hvor maden krydres med den flotte udsigt over havet. Du kan starte dagen med morgenbuffet i morgenmadsalonen og ellers vælge imellem restauranten Maris Stella, som har specialiseret sig i fiske- og skaldyrsretter, og den mere intime Taberna de Praça, som byder på lækre tapas og snacks. Lobby Bar har åbent om aftenen og serverer, udover drinks, også lettere anretninger med et kunstnerisk touch, som er en fryd for øjet. Hvis du vil have lidt afveksling fra hotellet, så kan du gå ud i hyggelige Cascais eller til marinaen, hvor du finder flere barer og restauranter.
Hyggelige Cascais og omegn
Du bor rigtigt godt og i gåafstand til Cascais centrum, der er noget af det mest hyggelige, du kan forestille dig. Her er en livlig marina, en flot strandpromenade og flere dejlige strande. Du har rig mulighed for kulturelle oplevelser og aktiviteter som fx sejlsport, dykning og cykling. I nærheden af hotellet ligger en af byens største attraktioner, den flotte klippeformation, Boca do Inferno, som du kan gå til langs kysten på små 20 minutter. I omegnen af Cascais findes der mange spændende udflugtsmuligheder, og du kan bl.a. vælge mellem Portugals hovedstad, den flotte udsigt fra Sintra-bjergene eller vælge en mere afsidesliggende strand. Du kan nå Lissabons centrum på en 30 minutters togtur fra centrum af Cascais. Sintra-bjergene ligger blot 20 km fra Cascais, og den populære Guincho-strand ligger flot placeret 7 kilometer nord for hotellet.
Derfor skal du vælge Pestana Cidadela Cascais:
- Du bor stilfuldt og moderne i et renoveret citadel
- Du bor med flot udsigt til havet, marinaen og Santa Maria-fyrtårnet
- ... og i gåafstand til stranden og hyggelige Cascais centrum
- Du har kunst omkring dig og udstillinger i hotellets kunstnerkvarter
- Du kan benytte dig af gode faciliteter som tagterrasse, SPA, fitnessrum og swimmingpools
- Du kan nyde lækre retter i hotellets restauranter og bar
- Du bor godt, hvis du vil på udflugter i området
Godt at vide om Cidadela Cascais:
Der findes offentlig parkering i nærheden.
Hotellet er handicapvenligt.
Lokal turistskat opkræves på stedet.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Hotellet har 126 komfortable og lydisolerede værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne er lyse og moderne indrettet med trægulv. Alle værelser har en fin udsigt over det hyggelige fort, det blå Atlanterhav eller marinaen. Nogle værelser tilbyder desuden privat balkon/terrasse, og nogle værelser er udsmykket af anerkendte kunstnere.
Faciliteter:
- Aircondition
- TV
- Telefon
- WiFi
- Safetyboks
- Minibar
- Kaffemaskine
- Badeværelse med bruser/badekar samt hårtørrer
- Badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pestana Cidadela Cascais. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Avenida Dom Carlos I
2750-310 Cascais
Koordinater
Breddegrad: 38.693836
Længdegrad: -9.419852
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 350 m
Afstand til centrum ca. 350 m
Estoril med badeliv og casino ca. 2.9 km vis på kort
Cabo da Roca, det vestligste punkt på den eurasiske plade ca. 16 km vis på kort
Sintra, den lille eventyrby på bjerget med det farverige slot ca. 17 km vis på kort
Hieronymites klosteret ca. 25 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Eurostars Cascais
8,9
Fremragende
Vågn op til lyden af bølger i baggrunden. Nyd nærheden til Atlanterhavet og dagens solopgang. Eurostars Cascais er beliggende bare ca. 1,5 km fra centrum af Cascais i hjertet af Lissabonkysten.

Vila Gale Cascais
8,7
Fremragende
Familievenligt hotel med central beliggenhed i Cascais med restauranter, promenaden og stranden inden for gåafstand. Vila Galé Cascais er for dig, der søger et hotel med super location og gode faciliteter.

Pestana Cascais Ocean
8,4
Meget godt
Velkendt hotel nær hyggelige Cascais for såvel børnefamilier som par. Her kan du glæde dig til en klassisk sol- og badeferie med Atlanterhavet som en af dine nærmeste "naboer".