The 7 Hotel



Officiel kategori



Escapeaways vurdering

En by jeg aldrig bliver træt af at besøge, er Lissabon. Byen ligger spredt ud over 7 bakker, og det er lige præcis byens beliggenhed, der har inspireret The 7 Hotels navn. Hotellet ligger i det historiske centrum, nemlig bydelen Baixa Pombalina, og om det er første eller femte gang, at du pakker kufferten og turen går til Lissabon, så skal du glæde dig! The 7 Hotel er en god base, hvorfra du kan opleve alle Lissabons spændende kvarterer, der hver har deres særpræg.
Lige som hotellet er beliggende i det historiske centrum, er selve bygningen også historisk fra det 18. århundrede. Bygningen blev renoveret, og ejerne kunne derfor åbne i juni 2015 på den helt rigtige adresse for dig, der ønsker et ophold i historiske omgivelser.
Lissabons hjerte
En af Lissabons mest charmerende bydele Baixa Pombalina, med de små stræder, ligger lige udenfor din hoveddør, så byen er klar til at blive udforsket. Du kan på bare små 5 minutter nyde de smukke bygninger på Praca do Comércio og udsigten til Tejo Floden. I området finder du også lokale forretninger og to af de historiske pladser, Rossio og Praca da Figueira, samt de spændende og kendte kvarterer, Bairro Alto og Alfama, som kun er en kort gåtur fra hotellet. Hvis du ønsker at besøge andre seværdigheder længere væk, kan du med fordel tage metroen fra Baixa/Chiado stationen, der ligger 400 meter fra The 7 Hotel. Du kan også slentre og ose langs byens hovedboulevard, Avenida da Liberdade, med de mange elegante butikker. Fra toppen af den 1,5 km lange boulevard finder du statuen Marquês de Pombal, der var en af byens store helte.
Derfor skal du vælge The 7 Hotel
- Du bor i centrum af Lissabon og går ikke på kompromis med beliggenhed
- ... i gåafstand til shopping, restauranter og floden Tejo
- Fra Santa Justa kan du tage elevatoren og få en 360 graders udsigt over byen
- Du har sporvogn og metro i gåafstand
- ... så du kan udforske Lissabons spændende kvarterer
- Du kan vælge en studiolejlighed med tekøkken
- ... hvor du kan tilberede lokale delikatesser fra Mercado da Ribeira, byens største madmarked
- Du kan nyde et dejligt brusebad med hydromassage
- Det servicemindede personale står klar til at byde dig velkommen
- … og give dig gode råd til restauranter, sightseeing mm.
Godt at vide om The 7 Hotel
Du bor i hjertet af Lissabon, midt i byens liv og leben, og derfor kan du ikke undgå at lægge mærke til trafik og snak fra gaden.
Morgenmaden på The 7 Hotel bliver serveret i Sala Áurea. Du skal ikke forvente at starte dagen med den store kulinariske oplevelse, da morgenmaden er basic. Du kan vælge opholdet med eller uden morgenmad, hvorfor det er op til dig, om du ønsker at starte dagen med at få lidt i maven på The 7 Hotel, eller du foretrækker at udforske Lissabons morgenmadssteder.
Værelserne og studiolejlighederne er ikke store, men det gør efter min mening ikke noget, da det meste af dagen alligevel bliver brugt på at udforske byen og de mange herligheder. Læs mere under ”værelser”.
Nabobygningen til The 7 Hotel er under renovering til og med november 2019, så det kan forekomme støj på hverdage mellem kl. 9-17.
Derfor skal du vælge The 7 Hotel
- Nærmeste lufthavn: 10 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant