Escapeaway official logo

Velkommen til

Heritage Avenida Liberdade Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Heritage Avenida Liberdade Hotel finder du midt på Lissabons flotte, boulevard, Avenida da Liberdade, der er byens svar på Paris’ Champs-Élysées - så behøver den beliggenhed vist ikke nærmere forklaring! Du er faktisk så tæt på alting, der er værd at gå efter, at du ikke engang behøver at tage sporvognen fra A til B. Med et par gode travere er det en oplagt mulighed for at opleve byen i øjenhøjde.

Heritage Avenida Liberdade Hotel er opført i et fint, gammelt byhus fra 1880’erne og kombinerer på bedste vis gamle traditioner og livsstil med moderne faciliteter. Den smukke lobby er indrettet med sofaer og lænestole, der indbyder til et lille hvil, masser af grønne planter og har som vægdekoration en moderne udgave af de blå-hvide kakler, som næsten er Portugals varemærke. Også på værelserne, hvis afdæmpede farveskala holder sig til gyldne efterårsfarver, fornemmer du en anerkendelse af husets mange år på bagen med klassiske møbler og retro-look på badeværelset. Men bare rolig, bag det klassiske ydre gemmer sig en verden med alt det moderne udstyr, som vi i vore dage ikke kan leve uden.

Derfor faldt jeg for Heritage Av. da Liberdade:

Det er snart 4-5 år siden, at hotellet for første gang sørgede for en god nattesøvn for mit eget vedkommende. Udefra var førstehåndsindtrykket: "Det ligner da bare et almindeligt byhotel", men den påstand har jeg flere gange skammet mig over, for i dag er det fortsat et af mine yndlingshoteller i Lissabon. Fordi jeg holder så meget af netop Heritage Av. da Liberdade, så synes jeg derfor nu, at facaden faktisk er både smuk og elegant - uden at kunne sammenlignes med et "almindeligt byhotel".

Du synes måske, at det virker lidt for fint, at der står en uniformeret fyr ude foran til at åbne døren for dig? Men det skal du ikke tage så højtideligt, for du kan hurtigt få brug for hans assistance - ikke mindst hvis du har været på succesfuld shopping og kommer hjem sidst på eftermiddagen med adskillige poser rigere i favnen. Eller hvis du skal med en taxa, så behøver han bare at knipse med fingerene, og hurtigt efter holder der en ledig bil klar til dig.

Indenfor er serviceniveauet ligeså højt. Her er der ikke travlhed med at få dig tjekket ind, og det samme gælder, hvis du har mere "turistlignende" spørgsmål, så får du også en smilende og professionel hjælp.

Faktisk var Heritage Av. da Liberdade et af de første boutique-hoteller, jeg har boet på, så derfor var det en overraskelse, hvordan morgenmaden blev serveret - det er nemlig i lobbyen med de store, bløde flydere af lænestole. Her er der et lille, men velsmagende udvalg - lidt men godt. Vælg din favorit Nespresso-kaffe og frugt, der er frisk og håndskåret. Naturligvis findes her også friskbagt brød og kager (vi er jo i Portugal, der elsker søde sager).

Hvis du gerne vil have et par insidertips til gode smagsoplevelser - både vådt og tørt, så brug gerne mine anbefalinger nedenfor, og jeg håber, at du vil kigge forbi, for de har alle noget særligt, der er værd at gå efter i bogstaveligste forstand:

  • Restaurant Solar dos Presuntos (portugisiske, lokale specialiteter) – 100 m
  • Restaurant Sacramento do Chiado (moderne, portugisisk køkken) – 900 m
  • Restaurant Populi (populær café med god betjening og udeservering) – 1,3 km
  • Restaurante Cervejaria O Pinóquio (frisk fisk og skaldyr) – 260 m
  • Sky Bar på toppen af Tivoli Lisboa Hotel (super udsigt) – 600 m
  • Rooftop Bar på Hotel Mundial (også her super udsigt) – 750 m
  • The Chinese Pavilion (så bliver det ikke mere aparte) – 700 m


Officiel kategori

Escapeaways kategori

Loading feed...

Værelser

Hotellets 40 værelser er elegant indrettede med gode senge, behagelige møbler og har alle aircondition, fladskærms-TV, minibar, CD/DVD-afspiller, gratis WiFi, safetybox og godt badeværelse med diverse toiletartikler samt badekåbe, slippers og hårtørrer.

Faktisk husker jeg bedst det værelse, som jeg boede på første gang, for her var badeværelset som taget ud af en scene fra det gamle Paris med løvefodsbadekar, de karakteristiske, blå-hvide kakler på væggene og vinduet vendte ud mod gaden med kig op mod Alfama-kvarteret, hvor Castelo São Jorge som bekendt ligger.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Heritage Avenida Liberdade Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Træningsrum

Pool

Wi-Fi

Parking / Garage

Hotelbar

Indendørs pool

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

NB: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restaurant kan være sæsonlukket og kan indebære betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og Kanarieøerne). For Thailand er det næsten omvendt (højsæson er normalt fra oktober til april) - men der kan være forskelle fra rejsemål til rejsemål. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida Da Liberdade 28

1250-145 Lisbon

Koordinater

Breddegrad: 38.718009

Længdegrad: -9.144643

Kort og afstande

  • Nærmeste by ca. 0 m

  • Afstand til centrum ca. 600 m

  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade ca. 200 m vis på kort

  • Lissabons ældste og smukkeste Bryggeri, Cervejaria Trindade ca. 700 m vis på kort

  • Santa Justa Lift - den unikke elevator der forbinder de lavere gader med de høje ca. 700 m vis på kort

  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto ca. 800 m vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Dejligt hotel med afslappende atmosfære og beliggende perfekt til storbyferie i Lissabons historiske centrum. Her bor du på byens elegante hovedavenue, Avenida da Liberdade. Panoramaudsigt fra tagterrassen.

region image

Hotel Mundial

89

Fantastisk

Et af Lissabons mest "berømte" hoteller. Det er der flere årsager til. 1) beliggenheden, 2) værtskabet og 3) tagterrassen. Mundial er en god, gammel klassiker og vil altid være det!

region image

Mindre og enkelt boutique-hotel med personlig service. Her bor du i hjertet af den historiske bydel, Baixa Pombalina, tæt på Praca do Comércio og Tejo-floden.