Escapeaway official logo

Velkommen til

Mercy Hotel

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Contemporary, cosmopolitan, charming, comfortable and with charisma! Ja, sådan beskrives hotellet på engelsk – de fem C'ere siger det hele, så lad os undlade at oversætte! På Mer'C'y er du endda så heldig at bo i et af de mest hippe bydele, og ikke nok med det, så har du både Chiado og Bairro Alto næsten lige uden for døren, og med det udgangspunkt som beliggenhed er der aldrig langt til nogle af Lissabons mest populære (mode)butikker, restauranter og caféer på de hyggelige pladser og smalle brostensgader. Velkommen til Mercy Hotel.

Dette flotte, 4-stjernede hotel fra 2012, hvor kvalitet, design, komfort og elegance går op i en højere enhed, er skabt af arkitekten Miguel Saraiva, der ikke er gået på kompromis med noget. Bag den lidt uprætentiøse facade skjuler sig et raffineret hotel, hvor receptionens mørke træværk og vægge, der brydes af gyldne udsmykninger er det første indtryk, man får – en farveskala der går igen i mange af hotellets værelser, hvor det meget mørke dog brydes af lyse beigefarvede tæpper og møblement. Også de meget elegante badeværelser er holdt i sort.

Hotellets beliggenhed er også meget bogstaveligt helt i top, nemlig i Chaido-kvarteret oppe på en af de 7 høje, der omgiver det centrale Lissabon. Det elegante Chiado med fine gamle som nye butikker og meget populære caféer er et lille hjørne af det mere folkelige Bairro Alto. Når du skal rundt i Lissabon er det nærliggende at benytte elevatoren, Santa Justa til Baixa-kvarteret eller funicularen, Ascensor da Glória til Avenida da Liberdade.

Derfor er jeg faldet for netop Mercy Hotel:

Som enhver ejendomsmægler understreger, så er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed en tidsløs fordel og vil altid være et aktiv for et hus. Sådan er det også med hoteller. Mercy Hotel hører under kategorien "i gåafstand til det meste". Hvis fødderne bliver for trætte til at vandre rundt hele dagen, så kan du nemt tage metroen rundt til de forskellige bydele, og du har intet mindrer end 3 metrostationer indenfor rækkevidde. Mercy er et lille og intimt city-hotel, der har en international standard, men så snart du træder uden for døren, vælter det frem med den historiske puls. Det er en glimrende kombination, hvis du ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

Hvis du gerne vil have et par tips til gode restauranter og en (coctail)bar i nærheden, så kan du måske finde inspiration nedenfor. Her ynder jeg i hvert fald gerne selv at komme på besøg, når tid og mulighed byder sig: )

  • Restaurant Solar dos Presuntos (portugisiske, lokale specialiteter) – 800 m
  • Restaurant Sacramento do Chiado (moderne, portugisisk køkken) – 350 m
  • Restaurant Populi (populær café med god betjening og udeservering) – 1 km
  • Restaurante Cervejaria O Pinóquio (frisk fisk og skaldyr) – 800 m
  • Sky Bar på toppen af Tivoli Lisboa Hotel (super udsigt) – 1,2 km
  • Rooftop Bar på Hotel Mundial (også her super udsigt) – 1 km
  • The Chinese Pavilion (så bliver det ikke mere aparte) – 550 m


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

De 40 værelser er meget smagfuldt indrettet, holdt i mørke og gyldne farve og udstyret med aircondition, et par komfortable stole, safetybox, minibar og gratis WiFi samt flot badeværelse med separat toilet, brus og hårtørrer. Cosy-typen (standardværelser) er af beskeden størrelse, mens der er nogle flere kvadratmeter i "Chiado"- og "Prestige"-værelserne.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Mercy Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Safe

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

Tæt på vandet (under 4 km)

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Rua Da Misericórdia 76

1200-273 Lisbon

Koordinater

Breddegrad: 38.712366

Længdegrad: -9.142982

Kort og afstande

  • Nærmeste by ca. 0 m

  • Afstand til centrum ca. 500 m

  • Lissabons ældste og smukkeste Bryggeri, Cervejaria Trindade ca. 100 m vis på kort

  • Portvinsinstituttet, Solar do Vinho do Porto (prøv en smagning) ca. 200 m vis på kort

  • Det mondæne ”boheme”-område, Bairro Alto ca. 300 m vis på kort

  • Den ”gyldne” shoppinggade, Avenida da Liberdade ca. 600 m vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Mindre og enkelt boutique-hotel med personlig service. Her bor du i hjertet af den historiske bydel, Baixa Pombalina, tæt på Praca do Comércio og Tejo-floden.

region image

Moov Hotel Lisboa Oriente er et enkelt hotel, der ligger i udkanten af Lissabon. Det er et godt sted at bo, hvis du vil have nem adgang til lufthavnen eller ikke nødvendigvis vil bo midt i centrum.

region image

Upon Lisbon Prime Residences ligger kun få kilometer fra lufthavnen og Lissabons hovedattraktioner og har et godt udgangspunkt for at udforske den portugisiske hovedstad.