Rejser til Cascais

Cascais er et stemningsfyldt, tidligere fiskerleje med en smuk beliggenhed ud til det blå Atlanterhav med et bagland bestående af de grønne Sintra-bjerge. Cascais giver dig på mange måder det optimale udgangpunkt for at udforske et af de smukkeste og mest interessante områder i Portugal. Det tager dig for eksempel mindre end 40 minutter at køre fra Cascais ind til Lissabon. Men selvom du har den portugisiske hovedstad inden for kort rækkevidde, er det langtfra det eneste, som gør Cascais til et attraktivt rejsemål. Først og fremmest har du i Cascais chancen for at nyde livet på nogle af Portugal bedste strande. Alligevel er det ikke tilstrækkeligt blot at beskrive Cascais som en "badeby".

De kongeliges foretrukne ferieby

Ganske vist finder du i Cascais alle de restauranter, butikker og andre faciliteter, som kende tegner et moderne ferieresort. Men samtidig vil du tydeligt fornemme, at dette er en by med en lang historie - også som rejsemål. Cascais var således i sin tid et af det portugisiske kongehus foretrukne sommerferiesteder, og byen har bevaret meget af den charme, som kong Luis I faldt for i 1870. Her har du perfekte betingelser for, ligesom de kongelig gjorde det, at slippe helt væk fra hverdagens stress og jag. Livet i den smukt beliggende kystby går således stadig i et behageligt langsomt tempo, hvilket i kombination med det solrige, milde klima hurtigt vil få dig til at koble helt af.

Rejser du til Cascais om sommeren, kan du nemt få det meste ferien til at gå med blot at nyde strandlivet. Der er således gode badestrande i og omkring byen, hvor der desuden er masser af muligheder for at dyrke forskellige former for vandsport, især surfing. Er du nybegynder, er der i Cascais ligesom andre steder på Lissabonkysten adskillige surfskoler, hvor du kan lære at tæmme Atlanterhavets bølger. Er du allerede en habil surfer, kan du slutte dig til de andre på Praia do Guincho, hvor der tidligere er afholdt VM.

Når du vender tilbage til Cascais efter at have brugt en dag ved vandet, på en af de mange  golfbaner eller på en dagsudflugt til for eksempel Sintra eller Lissabon, kan du slå dig ned på de hyggelige fortovsrestauranter langs gågaden Rua Frederico Arouca eller Largo Cidade de Vitória, hvis da ikke du vil søge ned mod vandet til en af fiskerestauraterne med udsigt til solnedgangen.

Læs mere om Cascais

Rejsemål i Lissabonkysten

Find rejsen til Lissabonkysten her

Populært i Cascais

Portugal, Lissabonkysten, Cascais
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabonkysten, Cascais
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabonkysten, Cascais
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér