Rejser til Madeira ø

Mad og vin

Madeira er leveringsdygtig i andet end den berømte Madeira-vin. Med andre ord bugner øen af lækre og velnærende gastronomiske specialiteter, som henter inspiration fra det enorme udvalg af lokale råvarer. Jeg har her udvalgt et par af de specialiteter, du har mulighed for at smage på, når du besøger øen.

God appetit og god rejse!

Espetada Madeirense

En af de mest berømte og populære retter på Madeira er "espetada madeirense". Retten består af stykker af oksekød på en pind, grillet over åben ild. Den er normalt ledsaget af traditionel majs og det velsmagende, hjemmebagte brød "bolo do caco".

Retten er ikke mindst en fast del af køkkenet, når der afholdes regionale festligheder på øen, kendt som "arraiais".

Carne de Vinho e Alhos

Carne de Vinho e Alhos er én af Madeiras typiske specialiteter, bestående af små stykker svinekød, der marineres minimum for en dag i en blanding af hvidløg, vineddike og laurbærblade, før de tilberedes i den samme sauce.

Poncha

Poncha er en af ??de mest værdsatte drinks på Madeira, og den mest berømte drink i municipoet Camara de Lobos.

Den er lavet af sukkerrør-sprit, sukkersirup og en frisk citronsaft og kan drikkes enten kold eller varm.

Madeira-vin

Den berømte Madeira-vin er en hedvin, der kan fås i forskellige sødhedsgrader fra tør til sød. I den tørre og halv-tørre version drikkes den som aperitif eller som ledsagelse til oste- eller suppe-retter, mens den i den søde eller halv-søde version drikkes som en dessert-vin.

Madeira-vinen er ikke bare kendt for sin unikke smag og historie, men også for sin lange holdbarhed, hvilket hænger sammen med, at vinen udsættes for høje temperaturer og megen ilt ved fremstillingen. En åben flaske Madeira-vin kan således holde sig god i op til et år, mens der er eksempler på, at forseglede flasker Madeira-vin kan holde sig gode selv efter 100 år - og i enkelte dokumenterede tilfælde helt op til 150 år.

Sopa de Tomate e Cebola

Sopa de Tomate e Cebola er en traditionel og populær suppe på Madeira, som er lavet med tomater og løg, med pocherede æg på toppen.

Bife de Atum

Bife de Atum består af frisk tunfisk fanget ud for kysten af Madeira, som normalt serveres som en bøf. Retten spises ofte sammen med en tomat- og løgsauce.

Maracujá

Maracuja er en forfriskende - og lokalt produceret - passionsfrugts-drik, som er ikke-alkoholisk. De mest populære likører, som fremstilles på øen, er lavet af enten banan, maracuja eller mandel og kan købes i de fleste vinbutikker og supermarkeder.

Caldeirada

Caldeirada er en populær og velsmagende fiskesuppe kogt sammen med tomater og koriander i en stor gryde.

Bolo de mel

Bolo de mel er en traditionel og populær Madeira-kage, der er lavet af sukkerrør, sirup og frugt og dækket med mandler. Kagen kan holde sig frisk i et helt år, hvis den forbliver uåbnet.

Videoer og fotos fra Madeira

Når du besøger Madeira, vil du uden tvivl blive betaget af øens fantastiske natur.

Jeg har her valgt et par af mine favorit videoer som giver dig en smagsprøve på, hvad du kan forvente at opleve på en rejse til Atlanterhavets perle. Husk du kan få mere inspiration til din ferie på Madeira på vores blog, her kan du også se flere billeder og videoer.

Rejs til Madeira året rundt

Mange tror fejlagtig at det er bedst at besøge Madeira i vinterhalvåret, men faktisk er den absolutte højsæson fra april til september.

Oplev delfiner og hvaler på Madeira 

Det er ikke kun over havets overflaade at Madeira byder på store naturoplevelser. Havet omkring Madeira er bla. en populær "legeplads" for delfiner og hvaler!

Den flydende have

Madeira er også kendt for at være "den flydende have". Øen har et imponerende landskab med blomster, vandfald, dale og bjerge.

Fra solopgang til solnedgang

En flot video hvor du kan få et smugkig på Madeiras fantastiske natur fra solopgang til solnedgang.

Information om Madeira

Jeg har her samlet nogle få fakta og informationer om Madeira, såsom klima og vejr, befolkning og geografi, natur og historie - og andre nyttige informationer, der kan tjene som inspiration til din rejse. Hvis du får lyst at læse mere om hvad Madeira byder på, vil jeg anbefale dig at læse vores artikler på vores rejseblog.

Municipios og hovedby

Madeira er rent administrativt inddelt i 11 municipios, svarende til en dansk kommune, der på deres side er inddelt i såkaldte freguesias (der findes ikke noget dækkende dansk begreb for denne inddeling, men man kan forestille sig dem som en kommune-del; en underinddeling af en kommune).

Det befolkningsmæssigt største municipio på Madeira er Funchal municipio med omkring 112.000 indbyggere og ti freguesias. Dette municipio udgøres - som navnet angiver - af hovedbyen Funchal, der også er hovedstad for den autonome region Madeira.

Efter hovedstaden Funchal følger municipioet Santa Cruz på den østlige side af øen med lidt over 43.000 indbyggere fordelt på 5 freguesias, hvoraf omkring 30.000 bor i selve municipoets hovedby Santa Cruz. Det tredjestørste municipio på Madeira er Câmara de Lobos beliggende på den sydlige del af øen, med hovedbyen af samme navn. Byen Câmara de Lobos er i praksis en forstad til hovedbyen Funchal med omkring 36.000 indbyggere.

Det befolkningsmæssige mindste municipio på Madeira er Porto Moniz beliggende i det nordvestlige hjørne af øen med omkring 2900 indbyggere fordelt på 4 freguesias.

Det arealmæssigt største municipio på øen er Calheta, beliggende på den sydvestlige del af øen, med 110 kvadratkilometer og hele 8 freguesias (kun to mindre end Funchal), mens det arealmæssigt mindste municipio er øen Porto Santo med sine 42 kvadratkilometer.

Befolkning og geografi

Madeira er 57 lang, 22 kilometer bred og har et samlet areal på lidt over 740 kvadratkilometer. Øen ligger i Atlanterhavet 400 kilometer fra Tenerife, omkring 520 kilometer vest for Afrikas kyst og omkring 1000 kilometer sydvest for Portugals hovedstad Lissabon.

Foruden hovedøen Madeira inkluderer den autonome region Madeira også øerne Porto Santo, Ilhéu de Agostinho, Ilhéu de São Lourenço, Ilhéu Mole, samt de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne.

Øens samlede befolkning er på 270.000 indbyggere, hvoraf hovedparten nedstammer fra de portugisere, særligt bønder fra den nordlige del af fastlandet (den tidligere Minho-region), der bosatte sig på øen, da den blev koloniseret af portugiserne i årene efter “genopdagelsen” af øen i 1419 (se afsnittet om Madeiras historie).

Omkring 15% af befolkningen nedstammer dog fra forskellige afrikanske befolkningsgrupper, hvilket skyldes, at portugiserne, der var nogle af de første i den vestlige verden til at indfange og handle med afrikanske slaver, indførte slaver fra Afrika til øen helt tilbage i 1500-tallet, først gennem mauriske og berberiske mellemmænd i Nordafrika, siden ved selv at indfange slaver fra den centrale og sydlige del af Afrika, hvilket skete første gang i forbindelse med Henrik Søfarerens togter til Afrika på jagt efter det sagnomspundne afrikanske guld. Slaverne blev bl.a. sat til at bygge de berømte levadaer (vandingskanaler) og arbejde i øens sukkerplantager.

Klima og vejr

Madeira byder på et - hovedsageligt - mediterransk klima, som flere gange er blevet udnævnt som “verdens bedste”, hvilket skyldes de milde vintre og varme, tørre somre - og navnligt en middeltemperatur året rundt, der aldrig når under 16 grader og aldrig over 23 grader. Det er dog værd at huske på, at temperaturer, nedbørsmængde og vind-forhold varierer meget efter, hvor man befinder sig på øen. Særligt er der stor forskel på den sydlige og den nordlige del af øen (den sydlige del er både den mest solrige og varmeste), og på om man befinder sig nede ved kysten (hvor der er mest varme og mindst nedbør) eller oppe i bjergene (hvor der er mindst varme og mest nedbør).

De varmeste måneder på Madeira er august og september måned med gennemsnitligt 23 grader, efterfulgt af juli med gennemsnitligt 22 grader, og juni og oktober med gennemsnitligt 21 grader. August og september er også månederne med de varmeste gennemsnitlige bade-temperaturer på 23 grader, efterfulgt af oktober med gennemsnitligt 22 grader og juli med gennemsnitligt 21 grader.

Juli er måneden med flest gennemsnitlige solskins-timer om dagen, nemlig 11, efterfulgt af maj, juli og august, der alle har gennemsnitligt 10 solskins-timer om dagen. Med gennemsnitligt 6 solskins-timer om dagen er november og december de måneder på Madeira, der har færrest gennemsnitlige solskins-timer om dagen, men vel at mærke stadig langt flere end tilsvarende på de danske breddegrader på samme tidspunkt af året.

Gennemsnitstemperaturen i de koldeste måneder er 16 grader i januar og februar, efterfulgt af 17 grader i april og 18 grader i december.

Den mest regnfulde periode i Madeiras kalenderår er januar med gennemsnitligt 110 mm, efterfulgt at november og oktober med gennemsnitligt 100 mm hver. Juni, juli og august er - med gennemsnitligt 10 mm hver - de mindst regnfulde måneder på Madeira.

Frodig natur

Madeira blev skabt ved et mægtigt vulkanudbrud for omkring 20 millioner år siden og den vulkanske undergrund har - sammen med det stabilt varme klima året rundt - givet ideelle vækstbetingelser for øens subtropiske blomster, træer og planter. Denne unikke frodighed året rundt, som vi ikke kender fra det europæiske fastlandskontinent, har givet øen øgenavnet Portugals “flydende have”.

Øen er på en vis måde ét stort bjerg, idet hele 90 % af øen ligger mere end 500 meter over vandet. Man skal således ud til kysten for at finde noget, der kan ligne fladt terræn, og selv her går det altid lidt op og ned. De højeste bjerge på øen er Ruivo (1862 meter), Torres (1851 meter), Areeiro (1818 meter), Cidrão (1802 meter), Cedro (1759 meter), Casado (1725 meter), Grande (1657 meter), og Ferreiro (1582 meter).

Øen byder også på spetakulære slugter, mægtige kystklipper, en præhistorisk laurisilva-skov (der er en del af Madeiras naturpark - se afsnittet om "Seværdigheder"), kunstigt anlagte vandingskanaler, kaldet lavadaer, og umådelige sletter.

Historie - opdagelsen af Madeira

Det vides ikke, hvem der første gang opdagede Madeira og de tilhørende øer. At øerne for første gang beskrives i skiftlige kilder er jo ikke ensbetydende med, at det var dér, de blev opdaget. At de bliver befolkede, er heller ikke ensbetydende med, at det er dér, de er blevet opdaget. Derfor er det af flere grunde en fejlagtig, men vidt udbredt ide, en myte om man vil, at Madeira først blev opdaget af portugiserne i 1419.

Den romerske historiker og militærleder Plinius den Ældre, der levede mellem 23 og 79 e.Kr., beskrev således allerede på sin levetid nogle øer som muligvis kunne være Madeira og Porto Santo. Han kaldte dem de “lilla øer”. Og to år efter Plinius den Ældres død skrev den græske forfatter Plutarch i sit skrift om den romerske statsmand og general Quintus Sertorius (med titlen “Sertorius´ liv”), at denne havde observeret to øer, hvis beliggenhed i forhold til den afrikanske kyst og indbyrdes afstand kunne passe med de øer, vi idag kalder for Madeira og Porto Santo.

Før den portugisiske ankomst til Madeira er det sandsynligt, at fønikerne kendte til dem, og også maurerne skulle have kendt til dem omkring den tid, hvor de erobrede den sydlige af den iberiske halvø (i det ottende århundrede e.Kr.). Maurerne kaldte øerne El Ghanam, som betyder kvæg (muligvis med henvisning til de geder og får, de fandt på øen).

Ifølge den spansk/britiske historiker Felipe Fernández Armesto figurerede Madeira allerede på italienske landkort i 1339, dvs. hele 80 år før portugiserne ankom til Madeira. I det kastilianske geografi-værk fra den sidste del af 1300-tallet (formodentlig omkring 1385), Libro del Conoscimiento, som i geografisk detalje minder meget om det berømte Medici-atlas fra 1351, blev nogle øer med det nuværende Madeiras beliggenhed identificeret som en øgruppe ved navn Leiname, Diserta og Puerto Santo.

Det er uklart, om oplysningerne om Madeira blev beskrevet i Medici-atlasset, og først derefter i Libro del Conscimiento, eller om de omvendt først blev beskrevet i Libro del Conscimiento, og senere skrevet ind i Medici-atlasset. Men fakta er, at Madeira var blevet opdaget - og også kortlagt - længe før portugiserne koloniserede øen efter ankomsten i 1419.

I 1433 fik øen navnet Ilha da Madeira, der bogstaveligt talt betyder “øen af træ”, hvilket sandsynligvis henviser til de store frodige skove af laurisilva-træer, der på det tidspunkt bevoksede øen (og som næsten er blevet udryddet siden). Dog bar øen måske allerede sit nuværende navn lang tid før portugiserne, idet øen - som nævnt foroven - omtales med navnet “Leiname” i Libro del Conscimiento, som på italiensk kan betyde skov eller tømmer.