
Velkommen til
Jardim Atlantico Hotel


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
På Jardim Atlântico, der betyder Atlantens have kan du se frem til en ferie i smukke, smukke, smukke omgivelser. Udsigten her fra "toppen af Madeira" mod bjergene, de frodige dale og Atlanterhavet er bjergtagende og et minde for livet. Jardim Atlantico er for dig, der sætter mere pris på en adresse med gemmestedsfaktor end topmoderne faciliteter og indretning. Særligt vandrefolk og aktive rejsende føler sig ekstra godt hjemme her i "Atlanterhavets have".
Det er ikke kun fra haven og Jardim Atlanticos terrasse med swimmingpoolen, at du kan kan falde i staver over udsigten. Du har nemlig også mulighed for at bestille et ophold, hvor du fra din balkon eller terrasse kan nyde godt af herlighederne.
Restaurante Refúgio har en målsætning om at bruge så rene og lokale råvarer i køkkenet som muligt. Maden serveres som buffet med forskellige former for temaer, og deres specialitet er vegetarretter. Du kan nyde maden ude på terrassen, der vender mod havet. Restauranten tilbyder morgenmad, frokost og middag, og du kan hjemmefra bestille med forskellige typer af forplejning foruden selvhushold.
På en afsides beliggende terrasse tilbydes solbadning til nudister. Wellnessbehandlinger er en central del af hotellets koncept, og disse kan bestille på stedet eller på forhånd ved direkte henvendelse til receptionen.
Du kan ligeledes benytte dig af sauna, jacuzzi og den opvarmede swimmingpool. Dette velvære-område er integreret med Jardim Atlantico's have.
Den lidt større by, Calheta, nede ved kysten er et besøg værd, og her har du mulighed for at svømme i havet fra rullestensstranden. Oplev også den lille, men stemningsfyldte lystbådehavn. I din ”egen” landsby, Prazeres, findes supermarked og et par restauranter.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Jardim Atlantico har 97 studiolejligheder, lejligheder og bungalows. Her findes forskellige typer indenfor de forskellige kategorier, og de er beliggende i forskellige bygninger. Det er også muligt at bestille med garanti for havudsigt. Standarden er jævn og enkel - ikke nogen former for luksus, men de alle praktisk indrettet med kitchenette, altså et lille tekøkken med det mest basale indenfor service og postelin. Alle har eget badeværelse med enten bruseniche eller badekar.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Reception 24/7.
Lokal skat skal betales på stedet.
Adgang til wellness-centret er mod betaling.
Sikkerhedsbokse er tilgængelige mod betaling.
Nogle aktiviteter er tilgængelige afhængigt af sæsonen og mod betaling.
For shuttlebus til Funchal eller centrum af Calheta, Paul do Mar og nærliggende levadaer, spørg i receptionen om priser og tider.
Når du bor på Jardim Atlantico, anbefales det at leje bil, så du nemmere kan komme fra og til lufthavnen og rundt på Madeira. Da du bor lidt oppe i højderne, så kan der være perioder i løbet af ferien, hvor skyerne ligger lavt og hvor udsigten til havet kan være minimal.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Jardim Atlantico Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Indendørs pool
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Caminho Lombo Da Rocha 1
9370-612 Prazeres
Koordinater
Breddegrad: 32.752213
Længdegrad: -17.216459
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 8 km
Nærmeste by ca. 8 km
Calheta ca. 8 km vis på kort
25 Fontes & Cascada da Risco ca. 17 km vis på kort
Lauerbærskoven Laurisilva ca. 33 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Saccharum Resort & Spa
9,3
Fremragende
”Memories designed for you” lyder hotellets slogan. Forkæl dig selv, en du holder af, dine smagsløg og dine øjne. Saccharum Resort & Spa ved kystbyen Calheta er et godt valg for livsnyderen!

Calheta Beach
8,9
Fremragende
Et hyggeligt All Inclusive hotel med adgang til en gylden strand og flere aktivitetsmuligheder og underholdning for børn og voksne. Slap af ved poolen eller i SPA'en, mens børnene leger i børneklubben. Få noget godt at spise på en af flere restauranter.