Billig ferie på Madeira

I vores kundeundersøgelser bliver Madeira gang på gang fremhævet som det ferierejsemål, vores gæster har været mest tilfredse med. I samme undersøgelser sker det tit, at det er et eller flere af hotellerne på Madeira, i konkurrence med hundredvis af andre hoteller, bliver kåret som kundernes foretrukne. Kort sagt, så elsker feriefolket Madeira.

Med undtagelse af lange sandstrande i stort antal (for der findes faktisk nogle stykker på Madeira samt en perle af en 6 km lang sandstrand på øen Porto Santo), har øen da også alt. Den meget smukke og dramatiske natur må stå øverst på listen over de attraktioner du skal opleve i din ferie på Madeira. Dertil kommer de hyggelige spisesteder og de klassiske hoteller af usædvanlig høj standard.

Mildt klima og smuk natur på Madeira

Og så har vi slet ikke nævnt klimaet på Madeira endnu. På grund af beliggenheden i Atlanterhavet og den beskyttede beliggenhed er der næsten altid en behagelig temperatur på 21-26° om sommeren og kun ned til 19° om vinteren på øens solrige sydkyst. Det milde klima ligger også bag navnet 'Madeira', som betyder træ på portugisisk. Da de portugisiske bosættere kom til øen i slutningen af 1400-tallet, var øen således dækket af tæt, subtropisk skov.

Skoven som trivedes på Madeira takket være det milde, lune klima, brændte øens første beboere ganske vist hurtigt af. På den nordlige del af øen er der dog stadig lidt af denne oprindelige og nu berømte Laurissilva-skov tilbage. Området er naturligvis fredet og optaget på UNESCO-listen over verdensarv.

Er din base for ferien på Madeira hovedbyen Funchal, kan du nemt bruge et par dage på bare at udforske denne. Det ældste kvarter hedder Sé, og der finder man naturligvis domkirken. Det var her, man oprindeligt opførte byen fra omkring år 1490. Et af de andre steder du bør besøge er det daglige marked Mercado dos Lavradores – som direkte oversat betyder landarbejderens marked. De fleste kommer her efter grøntsager, kød, blomster og traditionelt, lokalt kunsthåndværk. Der findes også et utrolig stort udvalg af eksotisk frugt, og i nederste etage er der fiskemarked, hvor du ofte kan se den særprægede Espadasværdfisk sammen med en masse andre fiskearter, man ikke normalt ser i Nordeuropa.

Udflugter fra Funchal

Der venter dig også masser af andre seværdigheder og oplevelser både lige omkring Funchal og på resten af øen. En tur med svævebanen til Monte med besøg i parken Monte Palace Tropical Gardens – og slædetur tilbage til Funchal – er for eksempel et sikkert hit hos børn og barnlige sjæle. Turen på 15 minutter begynder fra Almirante Reis-parken i bymidten og fører dig til byen Monte nord for Funchal. Dér finder du eksotiske planter og træer, en kæmpe afrikansk kunstsamling, et lille slot, bassiner og en lille café længst nede – og alene slædeturen tilbage mod Funchal er det hele værd.

For år tilbage var en ø-rundtur en særdeles tidskrævende rejse, men efter færdiggørelsen af motorveje og tunneller kan det snildt gøres på en enkelt dag. Nogle af de obligatoriske stop er Cabo Girão (en af verdens højeste havklipper), hvalfanger-museerne på øens nordside, Santana med sine stråtækte huse og øens højdepunkter som for eksempel Pico Ruivo i næsten 2000 meters højde.

Ikke langt fra Funchal kommer du til en malerisk bugt med den lille fiskerby Camara de Lobos, som var Winston Churchills foretrukne sted at male. I dag er byen også kendt for sine gode fiskerestauranter. I havnen ligger farverige fiskerbåde side om side, og fiskerne hygger sig i dagtimerne med en øl og et slag kort, inden de tager ud og fisker om natten. Byen er virkelig hyggelig at gå rundt i og er et perfekt udflugtsmål fra Funchal.

Har du lyst til en badetur, har de fleste hoteller på Madeira selvfølgelig dejlige pool-områder med udsigt over Atlanterhavet. Men du kan også besøge Lido-området eller finde sandstrandene flere steder på øen – nogle med sort lavasand, og andre igen kunstigt anlagt med importeret sand fra Sahara. Vil du have strand, så langt øjet rækker, ligger øen Porto Santo med de berømte, gyldne sandstrande i topklasse.

Selvom det ikke er for at spille golf (for dér er Porto Santo ellers også et hit!) eller for at ligge på stranden hele dagen du har valgt at holde ferie på Madeira, kan et besøg på naboøen Porto Santo også anbefales. Huset, hvor Columbus boede i nogle år, er indrettet som et spændende museum, og byen Vila Baleira er en lille, men særdeles hyggelig by med flere rigtig gode restauranter. Øens største trækplaster er nu nok de unikke behandlingscentre, hvor både helbredet og skønheden plejes. Der går færger dagligt mellem Funchal og Porto Santo, men du kan også flyve dertil.

>> Læs også om seværdigheder på Madeira her

Vandreture på Madeira

Der er omkring 2000 kilometer levadaer – vandingskanaler – på Madeira, og mange af dem blev bygget helt tilbage i det 16. århundrede. I dag betragtes de faktisk som en af øens absolut største turistattraktioner. Der er stier langs de fleste af levadaerne, hvilket gør Madeira til en perfekt feriedestination for vandreinteresserede. De ufatteligt smukke vandrestier langs vandingskanaler findes da også i alle sværhedsgrader.

På levadakortet er der indtegnet masser af små nemme vandreture for nybegyndere – med tydelige afmærkninger på skilte og træer langs de snoede stier, så det er kropumuligt at fare vild. Her kan man studere det rige fugleliv, gøre forgæves forsøg på at fange et af de mange små firben, der myldrer frem overalt, eller måske jagte vilde kaniner? Undervejs er der utallige muligheder for at holde pause eller picnic på små rastepladser med bænke, borde og læskure med bålplads. Og gider man ikke gå, så kan man jo altid køre ud i naturen i lejet bil – ad smalle snoede bjergveje, der klart er en udfordring for chaufføren og en oplevelse i særklasse for passagerer i alle aldre. Skal du rejse med familien kan vi roligt anbefale Madeira!

Madeira – for den aktive familie

Blomsterøen er blevet mest kendt som et yndet rejsemål for den ældre generation, men faktisk er Madeira også en meget familievenlig ø med rigtig gode oplevelsesmuligheder for børn. Der er da efterhånden også flere børnefamilier, som finder vej til det lille naturparadis.

Madeiranerne er traditionelt meget glade for børn, så I vil føle jer velkomne overalt – og her er mange oplevelser, som en lille familie kan være fælles om. Især hvis I er glade for naturen. Men der er også mange børnevenlige hoteller med swimmingpools, særlige børnearrangementer og muligheder for f.eks. at spille fodbold eller dykke. Og i Funchal vil også børnene synes det er spændende at gå på markedet for at opleve eksotiske fisk eller se byen fra oven i luftballon eller svævebane. Der er masser at prøve kræfter med på Madeira – og det gælder for alle, uanset alder. At der indtil videre er så relativt få familier, som holder ferie på øen, betyder såmænd kun, at der bliver gjort noget ekstra for børnene, f.eks. på restauranterne.

Et populært mål for dykkerferier

Det er ikke mindst det milde klima med vandtemperaturer, der ligger mellem behagelige på 18 og 23 grader året rundt, som sammen med krystalklare vande og et rigt dyreliv som gør Madeira til et oplagt mål for en dykkerferie. Med sigtbarhed på op til 20 meter kan du se frem til at møde en lang række forskellige arter såsom havaborre, rokker, moræner og delfiner.

På Madeira er der aldrig langt til spændende dykkersteder. Der ligger for eksempel adskillige interessante steder tæt ved hovedbyen Funchal, og du har sågar mulighed for at deltage i natdyk, der arrangeres af øens dykkerskoler. På Madeiras sydøstlige kyst finder du Portugals eneste marine naturreservat, hvor du næsten ikke kan undgå at møde et væld af de mange spændende arter, som lever i vandene omkring Madeira.

En dykkerferie på Madeira er ikke kun forbeholdt øvede dykkere i det øen har et stort udbud af dykkerskoler, hvor du som nybegynder kan følge undervisning i forskellige former for dykning og desuden leje det nødvendige udstyr.

Shopping på Madeira

De som siger, at Madeira ikke er stedet, hvor man kan handle og købe pæne ting, er helt forkert på den. Gennem de sidste par år er der sket en stor forandring inden for denne branche, som gør at man kan være helt sikker på at finde noget helt specielt at tage med hjem – til at forlænge ens minder fra en fantastisk ferie tilbragt på Madeira – eller gaver til familie og venner, som uden tvivl vil vække deres appetit til at besøge Madeira og opdage denne skønne ø selv.

Der er talrige moderne indkøbscentre på Madeira, og de fleste er beliggende i midten af Funchal. Det gælder for eksempel ”Marina Shopping”, det største indkøbscenter i centrum af Funchal, lige overfor marinaen. Nogle få trin længere mod katedralen finder man på højre side ”Galerias de Sao Lourenco”, som er en lille, men attraktiv indkøbsgade. Det gode ved indkøbscentrene er, at de normalt har åbent hele ugen fra kl. 10.00 til 22.00.

Dertil kommer flere veludstyrede indkøbsgader med meget forskellige forretninger og interessante tilbud. Så det er bare om at komme i gang med at sprede bykortet ud og finde netop det sted, hvor du kan finde den lille specielle ting, du har lyst til at tage med hjem. Det er en oplevelse at gå på indkøb i Funchal’s små smalle gader, hvor man nemt kan blive overrasket over at finde nogle meget attraktive butikker, gemt godt væk.

Madeiras blomster, så som orkideer, paradisfuglen, flamingo-blomster etc., er en elsket souvenir at bringe med sig hjem. De vil få ferien til at vare lidt længere!! Disse blomster kan købes overalt i Funchal, på det lokale marked, standene med blomster inde i bymidten og i blomsterbutikkerne. De vil alle sammen pakke jeres blomster i specielle æsker, som gør hjemtransporten sikker – så længe blomsterne lever!!!

Mad og vin på Madeira

Det er ikke restauranter der mangler på Madeira, da det er rigt spredt ud over hele byen Funchal og resten af øen. Hvad der kan være meget mere vanskeligt, er at foretage det rigtige valg, som vil tilfredsstille din smag og din pengepung!! I byens historiske bydel finder du mange traditionelle og ældre restauranter her. Det er ikke uden grund at mange turister, som vender tilbage til Madeira år efter år på ferie, altid vender tilbage til disse restauranter for at nyde en velsmagende frokost eller middag. Her venter der dig altid anretninger tilberedt af super friske råvarer til en utrolig rimelig pris. Prøv dem, du vil blive positivt overrasket!!

Såfremt du – selv om du er på ferie – ikke kan undvære dit kinesiske eller indiske køkken, pizzaen eller hamburgeren, så bliv ikke bekymret. Der er masse af disse restauranter, pizzeriaer og fast food steder samt snack bars spredt over hele byen som tilbyder denne slags menuer. De findes i Funchal centrum, ved Lidoen, i nærheden af de store hoteller og i alle større indkøbscentre.

Når det gælder de kulinariske oplevelser i ferien, er det heller ikke til at komme uden om vinen. Madeira-vinen er en gammel dame, som i flere århundreder har været populær i hele Europa.

>> Læs vores bud på hvor man skal bo på Madeira her

>> Læs mere om ferie

Læs mere