Rejser til Ponta do Pargo

Ponta do Pargo ligger på Madeiras vestligste punkt. Skal man tro de lokale, kan du herfra nyde øens smukkeste solnedgang. Uomtvisteligt er det i hvert fald, at der herfra udelukkende er hav de næste 5.000 km mod vest, før man når Amerika. Når du står ved fyrtårnet på kanten af de stejle klipper og kigger ud over det azurblå Atlanterhav, kan det da også næsten føles som om, at du i Ponta do Pargo er rejst til verdens ende.

Fredelig landsby ved verdens ende

Beliggenheden ved den dramatiske vestkyst er i sig selv rejsen til Ponta do Pargo værd. Landsbyen er takket være sin yderlige placering på blomsterøen ideel, hvis du holder af fredelige, landlige omgivelser. Turen herud fra lufthavnen på modsatte side af øen og via Funchal er i sig selv en oplevelse med sine mange smukke udsigter fra de til tider snørklede veje. Turen tager normalt kun omkring en times tid, men tag dig gerne bedre tid til at nyde turen. Forlad eventuelt hovedvejen for i stedet at følge nogle af de mindre veje noget af turen.

Madeira tager imod mange besøgende i løbet af året. Men trods øens beskedne størrelse er der stadig mange steder som Ponta do Pargo, hvor den oprindelige, afslappede landsbystemning er intakt. Her er ingen store forlystelser eller pulserende natteliv. Til gengæld bor du i naturskønne omgivelser, der indbyder til vandreture ad de stier, som af gode grunde hører til blandt Madeiras hovedattraktioner.

Det er således ikke kun for at nyde den svimlende udsigt fra klippekanten, der lokker rejsende til Ponta do Pargo. Det er også populært at starte en levada-vandring her, hvor du i langsomt tempo bevæger dig op og ned gennem det kuperede landskab og øens berømte, frodige natur. Både til fods og i bil er der meget at udforske her på det vestlige Madeira. Blot 14 km længere henne af kysten og i modsætning til Ponta do Pargo helt nede ved havet ligger for eksempel den stemningsfulde fiskerby Paul do Mar, der udover sine fiskerestauranter er kendt for sine gode surfbølger.

Du behøver dog ikke forlade Ponta do Pargo for at udforske det lokale køkken. Også her er der et overskueligt, men fint udvalg af spisesteder, hvor du kan nyde lækkerier både til frokost og aften.

Bestil din rejse til Ponta do Pargo online

I søgemaskinen her på siden finder du de hoteller og ferieboliger, vi på baggrund af tidligere gæsters bedømmelser nøje har udvalgt til vores program med rejser til Ponta do Pargo. Vi har samtidig gjort det nemt for dig at booke flybilletter til rejsen og eventuelt en lejebil. Når du køber en pakkerejse med både ophold og transport, er du dækket af rejsegaranti.

Vil du opleve mere af Madeira? Hos Escapeaway kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker og eventuelt kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Ponta do Pargo