Rejser til Porto Santo
Øens mest populære attraktion er den 9 kilometer lange, dejlige sandstrand, men der er også masser at se og opleve på resten af Porto Santo. Der er f,eks. masser af muligheder i den smukke natur for at for eksempel vandre, cykle, spille golf eller prøve kræfter med forskellige former for vandsport.
Inspiration og fakta
Den fredfyldte ø Porto Santo, beliggende 46 km nordøst for Madeira, er et idyllisk Atlanterhavsskjul med en 9 km gylden sandstrand. To bjerge markerer hver sin ende af øen, som faktisk var opdagelsesrejsende Joao Goncalves Zarcos første landkending, og han navngav den Porto Santo (den hellige havn) in taknemmelighed over at blive blæst dertil under en storm i 1418.
Seværdigheder
Der er én stor attraktion på Porto Santo, som ikke findes på Madeira, og som hver sommer får masser af folk fra Lissabon til at rejse til Porto Santo: Øens lange, gyldne sandstrand. Stranden er 8 kilometer lang og ligger lige ud til Atlanterhavets turkise bølger.
Christopher Columbus
Ud over et besøg på stranden, bør besøgende på Porto Santo besøge Christopher Columbus’ hus, der ligger bag byens kirke, Nossa Senhora da Piedade. Den opdagelsesrejsende kom til Madeira i 1478 og rejste til naboøen for at bo der efter at have giftet sig med guvernørens datter. Hans hus, bygget af grove sten, blev nænsomt restaureret i forbindelse med 500 året for Columbus’ landgang i Amerika og indeholder en beretning om hans liv, tillige med sjældne kort, malerier og indgraveringer. Bag byen er fæstningen Pico do Castelo, der tjente som øens beskytter mod pirater og franskmænd. Udsigtspunktet ved Portela på bjergsiden, nord for Vila Baleira, byder på storslået havudsigt og panoramaudsigt over hele øen.
Øens hovedby, Vila Baleira, er ikke mere end en lille landsby sammenlignet med Madeiras hovedstad, Funchal.
Oplevelser i området
Intet ophold på Porto Santo er fuldendt uden et besøg på naboøen Madeira. Heldagsrundture kan foretages med færge: den regelmæssige forbindelse mellem Funchal og Vila Baleira annulleres af og til om vinteren på grund af hård sø. Det hurtigere, og dyrere, alternativ er med fly.
Rejser til Portugal
Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Porto Santo
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen