Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Personligt udvalgte hoteller
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Personligt udvalgte hoteller
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til São Vicente
São Vicente ligger på nordkysten af Madeira med en fantastisk naturskøn beliggenhed. Landsbyen breder sig fra det azurblå hav op i en frodig dal med stejle bjergsider dækket af skove, som takket være deres utilgængelighed har vokset uforstyrret i mange århundreder. Man forstår nemt, hvorfor dette bjergrige område tidligere var svært tilgængeligt og først blev koloniseret langt senere end sydkysten.
I dag er der heldigvis gode vejforbindelser til São Vicente fra resten af øen. Rejser du hertil, vil du alligevel stadig have fornemmelsen af at befinde dig i et isoleret ferieparadis. Der er busforbindelser hertil fra Funchal, hvis du ikke selv vil køre. Turen med bus er ganske vist en ret langsommelig affære, men flot. Vil du hurtigere frem, er en lejebil dog et bedre valg. I bil kan du køre til São Vicente fra lufthavnen via Funchal på 45-60 minutter.
Blandt rejsende var Madeira engang kendt for at være en lidt svært fremkommelig ø, hvor det krævede is i maven at manøvrere rundt mellem og over de mange bjerge ad smalle serpentinerveje. De små bjergveje findes stadig, men der er nu til dags også lavet tunneller gennem bjergene flere steder - blandt andet til São Vicente. Byen modtager da også en del dagsturister fra Funchal.
Oplevelser over og under jorden
En af dens mest populære attraktioner, som du da heller ikke selv må gå glip på en rejse til São Vicente, er de vulkanske grotter Grutas de São Vicente. Grotterne, som blev dannet ved et vulkanudbrud for omkring 890.000 år siden, kan du udforske til fods ad en godt én kilometer lang rute. Den ender ved vulkancenteret, hvor du kan blive lidt klogere på historien bag det flotte geologiske fænomen.
De fleste som rejser til São Vicente, ender også med at bruge en del tid i det hyggelige gamle centrum. Her finder du i de brostensbelagte gader et lille udvalg af butikker og caféer. Omdrejningspunktet for den gamle bydel er den smuk kirke fra det 17. århundrede, Igreja Matriz de Vila Franca da Serra. Kig indenfor i denne barokke kirke for at se de smukke loftsmalerier. Går du længere ned mod havet finder du også en hel stribe restauranter, som ligger med udsigt over havet.
Stranden ved São Vicente, som består af store sten, indbyder måske nok ikke ligefrem til solbadning. Men du vil ofte se surfere lege på bølgerne her. Der er dog også mange andre aktivitetsmuligheder på denne del af Madeira. Øens smukke landskaber kan du for eksempel udforske på vandreture. Netop muligheden for at vandre langs gamle vandingskanaler, levadaer, er en af de mest populære aktiviteter på blomsterøen. En af de nærmeste levadaer, når rejsen går til São Vicente, er Levada Fajã do Rodrigues. Det er en forholdsvis kort og nem tur, men der findes også mere udfordrende stier med start ikke langt fra byen. Det kan også anbefales at gå en tur til nabobyen Seixal ad den gamle kystvej, som ikke længere benyttes af biler.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i São Vicente