Transport på Madeira
Madeira er kun dobbelt så stor som Bornholm, men alligevel er vejnettet godt og mange nye veje gør at transporten rundt på Madeira i dag er nem og hurtigt. Der er flere former for transport på Madeira og især omkring hovedbyen Funchal har du et godt offentligt transportsystem.
Ønsker du at opleve Madeira på tætteste hånd anbefaler vi at du bestiller en lejebil, derved har du mulighed for at tage på udflugter ad de gamle landeveje, som bringer dig over Madeiras bjergpas og helt tæt på kysten.
Transport fra Funchal Lufthavn på Madeira
Påtænker du en ferie på Madeira, er der mange flyselskaber der flyver til øen fra Danmark. I skrivende stund flyver blandt andet Norwegian direkte til Madeira, men du kan også flyve med selskaber som TAP Air Portugal via Lissabon. En oplagt chance for også at opleve den portugisiske hovedstad. Du kan læse meget mere om, hvilke flyselskaber der flyver til Madeira, samt få informationer om priser på flybilletter, når du bestiller din rejse her hos Escapeaway.
Når du ankommer til Madeira Lufthavn vil du blive positivt overrasket. Lufthavnen modtager mange rejsende, men er meget overskuelig og moderne. Tingene fungerer i Funchal Lufthavn. Har du før i tiden rejst til Madeira husker du sikket, at lufthavnen var kendt for den meget korte landingsbane, der ofte gjorde start og landinger til lidt af en hårrejsende oplevelse. Den tid er slut nu, med EU-midler er landingsbanen blevet udbygget, således at den nu går flere hundrede meter ud i Atlanterhavet. Den er bygget på pæle, et ganske imponerende syn. På Lufthavnens hjemmeside kan du læse mere om byggeriet.
Efter ankomsten til Madeira kommer du igennem bagageudleveringen og tolden til ankomsthallen. Her finder du informationer om alle former for transport på øen. Har du bestilt billeje hjemmefra, er det her du finder de forskellige biludlejningsselskaber, og du vil nemt og hurtigt få udleveret din lejebil. Har du bestilt privat transfer, vil du ved udgangen af ankomsthallen blive mødt af din chauffør, der står med et navneskilt. Ønsker du at tage en taxi til dit hotel eller ferielejlighed, holder der altid mange taxi foran udgangen ved lufthavnsbygningen. Lufthavnen har også sine egne busser der kører i pendul mellem lufthavnen og Funchal. Sidst men ikke mindst har du mulighed for at tage en offentlig bus til centrum af Funchal eller rundt på øen, disse busser holder også lige ved udgangen.
Transport rundt på Madeira
Madeiras natur er utrolig smuk, og det vil være at snyde sig selv ikke at tage på opdagelse rundt på øen, hvad enten du vil kører selv i en lejebil, tage på udflugt med guide eller med de offentlige busser. Det gælder naturligvis om at vælge den rette transportform, og det er vigtig at du er klar over at vil du f.eks vandre på en af de mange lavadaer, er det ofte svært at komme rundt til startpunkterne med offentlig transport, i hvert fald hvis det ikke er lige i nærheden af Funchal. En mulighed er f.eks at tage en taxi og aftale et mødested efter vandreturen eller at leje en bil, som gør, at du kan kører nøjagtig derhen, hvor du ønsker at vandre.
Sidst, men ikke mindst, kan du vælge at benytte transport med de offentlige busser, men det kræver en del planlægning. Gevinsten er selvfølgelig, at du møder de lokale indbyggere på Madeira og ikke mindst at du sparer penge, da busserne er ganske billige.
Taxa på Madeira en hurtig og billig transport
Det er billigt at køre med Taxa i Portugal, og det gælder også på Madeira. Der er officelle standartpriser og taxi kører efter taxmeter, men er du god til at forhandle, kan du også få en god særpris. Det er trygt at tage en taxa på Madeira og i Funchal er der næsten altid en ledig taxa i nærheden. Begiver du dig rundt på øen kan det være en god ide at sikre sig telefonnummeret på taxaselskabet. En tur i taxa lokalt i Funchal koster aldrig mere end 10 euro og ofte under 5, det er naturligvis afhængt om afstanden. Fra lufthavnen skal du regne med ca. 20 euro. En rigtig god måde at opleve Madeira på er at bestille en taxa for en hel dag. Sørg for at få en chauffør der taler godt engelsk, aftal en fast pris og nyd så, at du har en lokal indbygger for en hel dag til at vise dig øen, for naturligvis vi l chaufføren berette om livet og naturen på Madeira, og specielt hvis du husker at byde på frokost.
Billeje på Madeira
Madeira indbyder til at bestille en lejebil. Billeje er således den absolut nemmeste måde at opleve naturen på, og desuden er billeje på Madeira billig. Du kan vælge at bestille billeje til hele din ferie eller blot nogle dage. Du kan vælge at få din lejebil udleveret i Funchal Lufthavn eller i centrum af Funchal.
>> Læs mere om billeje på Madeira her
Porto Santo med båd fra Funchal
Porto Santo ligger ca. 2½ time med båd fra Madeira og er et lille ø som især er kendt for den 9 kilometer lange sandstrand. Faktisk mener mange, at Porto Santo har den bedste strand i hele Portugal. Foruden stranden er øen kendt for, at det var her Columbus bosatte sig. Øen byder på smuk natur og en meget hyggelig by, som i sær i højsæsonen i juli og august emmer af liv. Det er oplagt at besøge Porto Santo på en dagsudflugt.