Hotel Rural Quinta do Pégo

Officiel kategori

Vores vurdering

9,4 Gæstebedømmelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Udsigt, udsigt og atter udsigt. Faktisk kan den påstand godt tåle at stå med store bogstaver, uden at det er en overdrivelse. Quinta do Pégo er et vaskeægte hideaway, hvor enhver livsnyder med hang til uspolerede og enestående omgivelser endda vil føle sig hjemme, inden bilen overhovedet er parkeret. Quinta do Pégo her i det nordlige Portugal forfører, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at smilet var i konstant ”bredformat”, da jeg gæstede den lille portvinsproducerende quinta midt i Douro-dalens fløjlsbløde terræn.

Faktisk har Quinta do Pégo hotel danske aner, for bygherren er Karsten, der har fuldt sin drøm om at kombinere passionen for vin (og ikke mindst portvin) med livet som hotelejer, og han kan være stolt af sit ”trofæ”, der siden 2009 på smukkeste vis har prydet en af Douro-dalens utallige bakketoppe.

Da jeg ankommer, nærmest flyver Canon-kameraet op af sit etui. Hold da op! Det er sjældent, at jeg er mundlam, men på denne solskinsdag i januar sker det ikke desto mindre. En udsigt som er UNESCO-listen værdig, og jeg opdager først et par minutter senere, hvor skønt der faktisk også er på selve matriklen. Stiligt, moderne og alligevel charmerende med farvestrålende appelsintræer, solide havemøbler på den velplejede græsplæne og masser af minimalistiske detaljer danner rammen i området udenfor entréen.

Inden jeg fristes til at ”våge” mig indenfor skal min nysgerrighed stilles, for hvad gemmer der sig mon på den anden side af bygningen?

”Svøm i Douro-floden 138 m over vandoverfladen”

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen, og med lidt fantasi føles det næsten at være tilfældet. Quinta do Pégo ligger på en terrasse omgivet af vinmarker, og her i baghaven har Karsten valgt at anlægge swimmingpoolen (godt tænk i øvrigt), der er af typen ”infinty”, der betyder uendelig. Så helt ud til kanten kan du tage et par svømmetag, mens du har øjenkontakt med floden ca. 138 m længere nede.

Det er lige før, at jeg vil ligge hovedet på blokken og garantere, at det er her i baghaven, at du vil bruge størstedelen af din ferie. For udover poolen er der anlagt en forholdsvis stor solterrasse i teaktræ, der ligger lige en anelse højere end pool-området, så du kan nok regne ud, at selv din yndlingsbog kan være vanskelig at komme igennem, når udsigten herfra nok er en anelse mere imponerende. Udsigt eller ej, så vil jeg ønske dig god fornøjelse med læsningen…

Ude godt, men inde også dejligt

Godt så, lad mig nu komme ind og se, hvad der byder sig inden for husets fire vægge. Som næsten forventet (eller ’forvænt’) er interiør, stemning og indretning imødekommende. Du får følelsen af, at her er godt at være – både som gæst, men også som medarbejder. Hjørner med blød siddekomfort og internationalt læsestof er med til at give den hjemlige følelse. Småt og godt går godt i spænd i denne sammenhæng. Stilen er moderne med nutidens bekvemme faciliteter, og overalt er der vinduesparti mod de omkringliggende omgivelser. Her findes ikke motionsrum, store konferencesale eller uniformet servicepersonale, som vi kender det fra de store hotelkæder. Nej, Quinta do Pégo er helt sin egen, og et gennemgående romantisk strejf betyder, at jeg hellere må invitere min bedre halvdel med på ferie her i 138 meters højde.

Masser af udflugtsmuligheder

Lad mig komme med et godt råd: Giv dig tid til at komme helt ned i gear, mens du er gæst på Quinta do Pégo – alt andet ville være tosset, for tempoet og stemningen er et tiltrængt behov i en fortravlet hverdag derhjemme. Men hvis du alligevel er typen, der ikke kan sidde stille og er nysgerrig efter at stifte bekendtskab med resten afNordportugal, så vær forberedt på at skulle vælge blandt hundredvis af muligheder. Du kan vandre dagen lang i de naturskønne omgivelser, eller hvad med at gå ombord på en af de mange flodbåde og bruge en dag på at nyde landskaberne fra vandsiden? I Peso da Régua ligger ”Museo do Douro”, hvor der jævnligt er diverse udstillinger med fokus på det erhverv, der har været en af områdets største indtægtskilde; portvinen.

Gratis portvinssmagning – ja, naturligvis

Når du er gæst på Quinta do Pégo inviteres du altid på vinsmagning af egen produktion, og jeg kan garantere dig for, at der er noget at glæde sig til. For det er ikke hvilket som helst hus, der lægger navn til Quinta do Pégos kvalitetsstemplede flasker. Det er nemlig franske Rozés, der siden 1855 har været en velkendt og velskænket producent. Hvis du ligesom jeg bliver ligeså betaget af den gode smag, så er der hjælp at hente, for Quinta do Pégo har sørget for, at du kan tage en flaske ”souvenir” eller to med hjem.

Godt at vide om Hotel Quinta do Pégo

Hotel Quinta do Pégo byder velkommen fra februar til oktober, så du kan opleve Douro-dalens mange ansigter alt efter hvilken årstid, der passer dig bedst. Det attraktive ved Nordportugal er, at der selv i de luneste sommermåneder er behageligt og ikke for stegende varmt – derfor er regionen også en af Portugals grønneste.

Når du ankommer, vil du bemærke, at der er godt skiltet hele vejen fra Peso da Régua. Vær blot opmærksom på, at indkørslen nede fra hovedvejen er en relativ smal grusvej i opadgående retning.

Quinta do Pégo hotel har restaurant, hvor du også kan vælge at sætte dig til bords under åben himmel og nyde en vellavet middag med et portugisisk vinkort, der kan få dine smagsløg helt op på dupperne. Faktisk er det helt rimelige priser – en menu med et glas vin ligger i omegnen af EUR 25-30. Som en ekstra service behøver du ikke at bevæge dig uden for husets matrikel, når maven rumler ved frokosttid, for restauranten er åben til ”almoço”, der på portugisisk betyder frokost. Hotel Quinta do Pégo ligger på en ”naboløs” adresse, hvilket betyder, at du skal tage bilen, hvis du ønsker at spise ude en aften eller to. Hvis du skal prøve en restaurant, der tales om i nær og fjern, så kør 10 km langs floden til Douro-dalens svar på NOMA. Når du når frem til et skilt med navn ”DOC Restaurant”, så parker bilen og sæt til godt til rette hos Rui Paula, der efter sigende kan trylle i et køkken. Her skal du dog nok forvente at betale en skilling mere end ”hjemme” på restauranten på Quinta do Pégo.

Derfor kommer vi gerne igen

Lad mig slutte, som jeg startede: Udsigt, udsigt og atter udsigt. Hvis der skal sættes tal på, så befinder vi os i den bedre ende på den gamle 13-skala. Forestil dig at ligge i swimmingpoolen og samtidig have view over Douro-dalen, så langt øjet rækker. Her kan du holde øje med alle de små, forbipasserende både, der fra plateauet på solterrassen langsomt passerer de hundredvis af portvinsmarker.

Derfor skal du vælge Hotel Rural Quinta do Pégo

  • Nærmeste lufthavn: 139 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Hotel Rural Quinta do Pégo er ikke tilgængelig i øjeblikket

Hotel Rural Quinta do Pégo er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Valenca do Douro – ca. 5 km
  • Lissabon lufthavn – 367 km
  • Porto lufthavn – 118 km
  • Porto, den historiske (og velsmagende) bymidte – 116 km
  • Smag på mere end 80 slags portvin i Vila Nova de Gaia i Porto – 121 km
  • Tag båden fra Pinhão og oplev Douro-dalen fra vandsiden – 6 km
  • Alvão Naturpark, perfekt til en picnictur – 58 km
  • Pak stranduniformen og kør en dag til Povoa de Varzim – 144 km
  • Amarante, der især er kendt for sine specialformede kager – 60 km
  • Portugals vugge, Guimarães, en kulturel perle – 107 km
  • Coimbra, Portugals første hovedstad m. et af de ældste universiteter – 173 km
  • Peneda-Gerês National Park – 144 km
  • Den spanske by, Vigo – 230 km

Tæl til 10 og du har totalen af antallet af værelser, der er opdelt i kategorierne; standard og deluxe, der indikerer størrelsen, hvor delux har lidt mere ”albueplads”. Faktisk er indretningen i samme stil og næsten alle har balkon (kun et værelse uden). Lyse parketgulve og klassisk møblement er gennemgående – badeværelserne er fra gulv til loft indhyllet i varme marmorfarver, der passer godt til den øvrige stil på værelserne.

Madrasserne er af god kvalitet og er to separate senge, der er sat sammen. Værelserne er efter min vurdering en smule standardiseret i forhold til resten af huset, der emmer af personlighed og charme – omvendt vil jeg gerne pointere, at indretningen absolut er nydelig, og til gengæld er der masser af hyggelige finesser i fællesområderne inde som udenfor.

At du her på siden ikke finder fotos af selve værelserne er ikke fordi, vi ønsker at holde ”looket” som en overraskelse for dig – nej, det er af den ene årsag, at vores hjemmeside kræver meget højt opløselige fotos, og dem har vi stadig til gode, så nyd i stedet for billedgalleriet med de smukke views fra området, så lover jeg til gengæld, at du ikke bliver skuffet, når du træder indenfor på dit værelse på trods af det manglende billedmateriale...

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Rural Quinta do Pégo. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Valença do Douro Tabuaco - Portugal
5120-493 Porto

Koordinater

Latitude: 41.1619
Longitude: -7.5704

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Portugal, Porto E Norte, Castelo de Paiva
9,6
Fabelagtigt
1446 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Nærmeste strand: ca. 45 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Porto E Norte, Valenca do Douro
9,5
Fabelagtigt
979 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 152 km
  • Nærmeste by: ca. 13 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Porto E Norte, Porto
9,7
Fabelagtigt
1708 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste strand: ca. 6.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)