Escapeaway official logo
Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel

Velkommen til

Pousada Mosteiro de Amares

Morgenmad i solen på Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel
Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel imponerer med sine stenvægge

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Så snart du ankommer til Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel og møder den smukke stenbygning, vil du helt sikkert udbryde dit første "wow". Det formidable kloster fra det 12. århundrede formår at imponere med sin unikke karakter og storslåede beliggenhed. Her er du lige uden for den smukke lille by Santa Maria do Bouro i det nordlige Portugal, et sted der emmer af historie, og hvor du er omgivet af smukke omgivelser og natur. Velkommen til Portugal og Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel.

I tre år renoverede man det gamle cistercienserkloster fra det 12. århundrede for at føre det fra dets fordums tid ind i vores moderne æra. Dette, uden at stedet på nogen måde mistede sin historiske værdi. De smukke stenmure er tykke og trygge og indkapsler en række mindeværdige steder. Hvis murene kunne tale, ville de nok kunne fortælle nogle utrolige historier - klosteret har stået på samme sted i næsten 1000 år. 

Munkenes gamle celler er blevet omdannet til smukke værelser

Inden for murene fortsætter storheden. Den overdækkede, hvælvede gang, den storslåede spisestue, og den venlige måde, du mødes på, får dig til at føle dig velkommen og klar til at udforske alle hjørner og kroge på hotellet. Hvis du bagefter går videre til dit private værelse, vil du helt sikkert blive imponeret over, hvordan man er lykkedes med at omdanne munkenes gamle, enkle celler til hotelværelser, der egner sig til en moderne rejsende, der ikke ønsker at gå på kompromis med komfort. De naturlige materialevalg passer ind i miljøet, og fra dit vindue har du udsigt til enten den omkringliggende dal eller til den nærliggende lille by. Badeværelserne klædt i grå marmor imponerer med flot stil. Dette er ikke de mest luksuriøse værelser, du kan forestille dig - men her er lige præcis alt det, du kan tænkes at få brug for, når du bor på et rigtigt skjulested som dette.

Oplev den smukke natur, der omgiver hotellet

Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel ligger lige ved siden af en dyb, grøn floddal i udkanten af Peneda e Gerês National Park. Hvis du vil udforske al den smukke natur, Portugal har at byde på, har du her gode muligheder for at tage på vandre- og cykelture i lokalområdet. Gå ikke glip af at besøge den smukke lille by Santa Maria do Bouro, som har en restaurant og et par caféer, eller gå den korte tur ned til floden Cávado, der flyder gennem landskabet. Hvis du vil have mere liv og bevægelse, kan du køre de 18 kilometer til Braga og der besøge en by fuld af barokke kirker, haver og parker. 

Et sted til afslapning året rundt

Selvfølgelig kan du også vælge at blive hele ferien på Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel. I den frodige have er der en herlig pool, der byder på afkøling de varme sommerdage. Sæt dig ned på en liggestol, og lad stress og jag forsvinde fra krop og sjæl. Om sommeren kan du slappe af på restaurantens terrasse med udsigt over poolen og nyde god lokal mad og internationale specialiteter. Hvis du besøger hotellet om vinteren, kan du i stedet se frem til middage i den imponerende spisestue efterfulgt af en god drink ved den fantastiske pejs i hotellets bar. Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel er et sted, der byder på fred og ro, uanset hvilken tid på året du besøger hotellet.

Derfor skal du vælge Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel

  • Du vil bo på et historisk sted i det nordlige Portugal
  • Du vil være omgivet af smuk natur og små hyggelige byer
  • Du vil bo et sted med en hyggelig atmosfære og et imødekommende personale
  • Du vil have adgang til en frodig have med pool
  • Du vil kunne køre til spændende byer, hvor der er mere liv
  • Du vil have adgang til en god restaurant med lokal mad

Godt at vide om Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel

Da Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel ligger på landet, anbefaler vi, at du har en bil til at komme til og fra hotellet og til at tage på udflugter i området. Der er privat parkering på stedet. WiFi er gratis og tilgængeligt i alle områder. Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Morgenbuffet er tilgængelig dagligt (08: 00-10: 30) mod betaling. Turistskat betales på stedet.


Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Pousada Mosteiro de Amares Monument Hotel tilbyder 32 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede, men har bevaret de smukke stenmure og naturlige materialevalg. De har udsigt over enten dalen eller den lille by. Alle værelser har moderne faciliteter såsom TV, gratis WiFi og roomservice. De private badeværelser er klædt i grå marmor og har brusebad med rainshower, gratis toiletartikler og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada Mosteiro de Amares. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Børnepool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Hotelbar

Hårtørrer

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Largo Do Terreiro

4720-633 Santa Maria Do Bouro

Koordinater

Breddegrad: 41.659167

Længdegrad: -8.270556

Kort og afstande

  • Nærmeste strand ca. 55 km

  • Afstand til centrum ca. 12 km

  • Bom Jesus do Monte in Braga ca. 22 km vis på kort

  • Portugals vugge, Guimarães, en kulturel perle ca. 49 km vis på kort

  • Peneda-Gerês National Park ca. 58 km vis på kort

  • Porto, den historiske (og velsmagende) bymidte ca. 81 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden