Hideaways og boutique-hoteller i Espinho

Hideaways er vores tilbud til dig, der er kræsen og godt kan lide, at der er kælet for detaljerne, uden at det behøver at være luksus. Et Hideaways-hotel i Espinho lever op til en række skrappe krav fra os, fx. et begrænset antal værelser, ekstra god beliggenhed og frem for alt masser af atmosfære og charme. Book et hideaway eller et boutique-hotel i Espinho når ferien skal have et ekstra krydderi.

Engang var Espinho blot en lille fiskerby med en smule konservesproduktion, men nu har den luftige kystby Espinho 20 km syd for Porto udviklet sig til et fuldt flyvefærdigt feriested. Espinhos lange kyststrækning med gylden sandstrande tiltrækker ferierende fra hele det nordlige og centrale Portugal, især i juli og august, når havtemperaturen er varmest. Ligeledes er der altid masser af liv i byen om mandagen, hvor et af Portugals største markeder, det traditionsrige Feira de Espinho, løber af stablen.

Et paradis for surfere og fiskeelskere

Den portugisiske vestkyst er et yndet rejsemål for surfere, som her finder alt fra blide, begyndervenlige småbølger til rekordstore bølgebjerge, som kun vovehalse begiver sig ud i. I Espinho er der da også strande og bølger til surfere på næsten alle niveauer. Især Praia da Baía er populær og bruges ofte til konkurrencer. Har du ikke før prøvet at tæmme bølgerne på et surfbræt, er der adskillige steder, som tilbyder både udlejning af udstyr og undervsining. Er der lidt for meget vind og bølger ved stranden, kan du og familien eventuelt i stedet besøge svømmebadet Piscina Solário Atlântico de Espinho, som ligger helt nede ved den lange strandpromenade og har bassiner for både børn og voksne.

Når du ikke daser på stranden eller rider på bølgerne, er der også meget andet at opleve på en rejse til Espinho. Byen har for eksempel sit eget casino, og umiddelbart syd for byen kan du gå 18-huller på Oporto Golf Club, en af Europas ældste golfklubber. Du må heller ikke rejse til Espinho uden at stifte nærmere bekendskab med det lokale køkken. Ikke overraskende er kystbyen især kendt for sine fiskerestauranter, hvor det anbefales at holde udgik efter Camarão de Espinho (Espinhos rejer) på menukortet. Blandt madelskere er rejerne, som serveres overalt i byen, kendt i hele landet. Er du kun småsulten midt på dagen, er en tallerken rejer med en kold øl skønt. Gå heller ikke glip af en skål Sopa de peixe (fiskesuppe) og den paella-ligende Arroz de marisco.

Udflugtsmål

Selvom de fleste, som rejser på ferie til Espinho, primært kommer her for at nyde de fantastiske strande og de kulinariske oplevelser, er det ikke det eneste at bruge tiden på i byen. Er du historisk interesseret bør du for eksempel tage en tur ud til jernalderfæstningen Castro de Ovil, som ligger lidt sydøst for byen. Det er naturligvis også helt oplagt, at bruge Espinho som udgangspunkt for en dagsudflugt til Porto, landets næststørste by.

Mange der rejser med os til denne del af Portugal, rejser på en skræddersyet rundrejse. Vi er specialister i rejser til Portugal og tilbyder i området omkring Espinho en række håndplukkede hoteller.



Hvad er et hideaway?

Er du livsnyder? Er en seng ikke bare for at have noget praktisk at sove i, når du er på ferie? Så kan et hideaway i Espinho være noget for dig. Ligesom resten af udvalget, som du finder hos Escapeaway, så er samtlige hoteller, villaer og ferielejligheder nøje udvalgt – et hideaway er blot særligt og ekstra nænsomt håndplukket.

Udover at et hideaway ofte er et charmerende og mindre hotel, der er meget værdsat af sine (stam)gæster, så adskiller det sig også fra andre gode steder ved, at det har sin egen 'personlighed'. F.eks. at det er familiedrevet, eller at beliggenheden er helt i særklasse – det kan også være noget helt tredje, fjerde eller femte – f.eks. et boutique hotel. Ikke to hideaways er ens, men de har det til fælles, at de har noget unikt at tilbyde.

Bestil et Hideaways-hotel for sig selv eller book en pakkerejse inkl. fly til attraktive priser online her på siden, hvor du samtidig får trygheden i form af rejsegaranti og pakkerejselov. Varmt velkommen!

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hideaways i Espinho