
Velkommen til
Pousada de Viana do Castelo


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Du er nu kommet helt op i den aller nordligste del af Portugal, til regionen Minho, der især er kendt for sin lette, let perlende hvidvin, vinho verde, der betyder både grøn vin og ung vin. Her kan du se frem til nogle dages ophold på det smukke Pousada de Viana do Castelo, der knejser på en bakketop, hvorfra der er den mest fantastiske udsigt ud over den lille, fine by, Viana do Castelo, Lima-flodens udmunding og det mægtige Atlanterhav – en udsigt der regnes for en at de mest betagende af sin art i Portugal.
Og så er der lige noget andet, der i den grad springer i øjnene, nemlig den monumentale kirke, Santa Luzia, der ligger så betagende smukt øverst på bjerget af samme navn. Den kan du simpelthen ikke undgå at bemærke.
Her er smukt både ud og inde
Det første du bemærker – det kan du faktisk slet ikke undgå – når du ad den lidt snørklede vej kommer frem til dit mål, er den statelige mere end 100 år gamle Belle Époque-bygning, der huser Pousada de Viana do Castelo, og jeg kan garantere dig, at det indre står fuldt ud mål med det ydre. Mon ikke du lige som jeg, vil fryde dig over de smukke, højloftede rum, de brede gange med hvælvede lofter og de fint møblerede saloner. Som man fra hotellets side ønsker at understrege, så er et ophold her helt perfekt for gæster, der holder af svundne tiders glamour og charme. Og at disse gæster så oven i købet bliver forkælet af det meget søde og venlige personale er jo kun et ekstra plus.
Uden mad og drikke…
For mit vedkommende er en vigtig del af en ferie, at komme i nærkontakt med ferielandets og den enkelte egns køkken, og det er vist en lyst, jeg deler med mange andre. Her på Pousada de Viana do Castelo er du ”kommet i hænderne” på en køkkenchef, der gør en dyd ud af at servere det bedste af det bedste fra den lokale region, Minhos, køkken. Så det kan du glæde dig til. Når den lækre mad så oven i købet kan nydes i hotellets fantastisk smukke restaurant, så bliver det ikke bedre.
Jo, lidt bedre bliver det, for vi må jo ikke glemme udsigten. Så hvor skal du kigge hen? På maden, på restaurantens smukke interiør eller ud af vinduerne ned over flod, hav og by. Når vejret arter sig dækkes der op på terrassen. Den indbyder også til en god kop kaffe i følgeskab med den portugisiske udgave af brandy, nemlig aguardente. Skulle det blive lidt for køligt til udendørsliv, så søg indendørs og slå dig ned i barens hyggelige omgivelser.
Derfor skal du vælge Pousada de Viana do Castelo
Det er perfekt til nogle overnatninger på din tur rundt i det nordlige Portugal. Kystbyen Viana do Castelo, der ligger ved Limas flodmunding har en stolt søfartshistorie. Herfra sejlede de portugisiske opdagelsesrejsende i det 15. århundrede ud til en ukendt verden. I dag er det en charmerende by med en hyggelig gammel del og en fin havnepromenade, hvor restauranter lokker med gode specialiteter.
Tag på opdagelse i omegnen og gå eventuelt på jagt efter de små afsidesliggende kapeller, som pilgrimmene benyttede på deres vej til Santiago de Compostela.
Nyd den smukke have med de mange små hyggekroge, hvor du kan slå dig ned med en god bog eller lade øjnene gå på opdagelse ud over alt det, som jeg har nævnt flere gange - flotte udsigter bliver man aldrig træt af. Det er også i forbindelse med haven du finder swimmingpoolen. Og så er det simpelthen en udsøgt fornøjelse at bo i disse herskabelige omgivelser helt her ude ”hvor den sidste mand er først”.
Grundet bygningens historiske konstruktion, så er det de færreste værelser, der har balkon eller terrasse - til gengæld findes der fælles terrasser og udendørsområder, hvor du kan nyde omgivelserne.
Godt at vide om Pousada de Viana do Castelo
Der afholdes flere events og festivaler som for eksempel racerløbet Rampa de Santa Luzia og festivalen Neopop Music Festival i byen Viana do Castelo
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Værelser er holdt i afstemte farver, der skaber harmoni og basis for en god nattesøvn. Måske sover du blidt ind til lyden af havets bølger eller fuglenes aftensang.
Her er flere forskellige kategorier at vælge mellem som for eksempel dobbeltværelser, familieværelser og suiter. Udsigten kan enten være til bjergene, havet, floden og/eller byen.
Faciliteter:
- Aircondition
- Satellit-TV
- telefon
- Safetybox
- Minibar
- Gratis WiFi
- Badeværelse med hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pousada de Viana do Castelo. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Restaurant
Mulighed for hav- eller søudsigt
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Monte de Santa Luzia
4901-909 Viana do Castelo
Koordinater
Breddegrad: 41.70353
Længdegrad: -8.835698
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 4.2 km
Afstand til centrum ca. 2.6 km
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Quinta do Monteverde
9,6
Fremragende
Quinta do Monteverde ligger smukt i det nordlige Portugal, på landet, men stadig med kort afstand til Atlanterhavets fine strande. Her har du store områder at brede dig på, samt en pool og en dejlig restaurant.