Hvor i Italien finder du de 10 mest instagram-venlige steder?
“Hvis det ikke findes på de sociale medier, så det er aldrig sket.” Eller? Nej, det er ikke helt rigtigt, men der er nok en masse af os (undertegnede inkluderet), der opdaterer Instagram og Facebook lidt oftere på ferien end når vi lever hverdagen derhjemme. Og det er ikke specielt mærkeligt – vi ønsker at vise vores kære, hvor godt vi har det, hvor godt maden smager – og hvor meget solen skinner på os (mens regnen siler ned på dem, der blev hjemme).
Italien er et smukt land, dét er der ingen tvivl om – men selv her er der steder, der er mere Instagramvenlige end andre. Her kommer mine bud på hvilke – måske kan de tjene som inspiration, når sommerferien er planlagt.
I Rom venter et foto-øjeblik rundt om hvert gadehjørne, og Piazza di Pietra er én af mine favoritter i hovedstaden. Her er Salotto 42 (en strålende aperitivo-bar, i øvrigt), hvis indgang er indrammet af en fantastisk lilla – og meget fotogen – bougainvillea.
Atrani ligger på Amalfikysten syd for Napoli. Her er mindst lige så mange smukke steder at fotografere som i den mere berømte naboby Amalfi – forskellen er, at du ikke deler dit øjebliksbillede med hundredvis af andre turister.
I Venedig er det ikke umagen værd at lægge mobiltelefonen i tasken, for du vil få lyst til at tage billeder hele tiden. Mit tip er, at du søger væk fra Piazza San Marco, Canal Grande og Dogepaladset, og fortaber dig i de små gader – undskyld, kanalerne – som de fleste besøgende overser. Dér vil du finde de fineste farver, de mest charmerende torve, de mest hyggelige mennesker og de bedste fødevarer.
Lige i hjertet af Toscana – blandt de bølgende bakker, vinmarker, oliventræer og grønne skove – ligger den middelalderlige by Siena, hvis historiske centrum rummer mange spor fra svundne tider. Her er du pakket ind i historie, der lever i symbiose med alt det grønne – og ikke at fange dette på kamera ville næsten være en skam…
Fra middelalderens Siena til Italiens mest moderne by: Milano. Jeg selv bor i byen på femte år, og er træt af de rygter, som altid følger Milano, at det er en grå industriby. Absolut ikke! Her blandes det ny med det gamle, og byen er fuld af liv og bevægelse, mode og mad, grønne parker og hyggelige gader – og en masse terrasser, hvor udsigten ud over byen er ren og skær magi.
Den orange og grønne parasol på stranden er blevet næsten lige så berømt som Monterosso selv, og intet besøg i byen – som er en af de fem byer i Cinque Terre – er komplet uden et billede af de farverige parasoller og det klare blå Middelhav.
Få steder i Italien er så fulde af energi, livlighed, vitalitet og temperament som Napoli, hovedstaden i Campania-regionen. Det er grynet og charmerende på samme tid. Det er ægte og autentisk, og hvis du besøger Quartieri Spagnoli (ovenfor), vil du blive omgivet af den inderste kerne af byen.
Uanset om du har et hus som George Clooney på søbredden eller ej, så vil du elske den natur, der omgiver Comosøen. I Como by er der mange fotomuligheder, hvadenten du befinder dig på land, går en tur rundt i de hyggelige gader i byen, tager kabelbanen op til Brunate og fotograferer søen og bjergene fra højden – eller sidder i en båd og nyder havets brise, mens du fotograferer det flimrende vand.
Er det muligt at lave en sådan liste uden Portofino? Næppe. Dette er måske det mest instagram-venlige sted i Italien – som også jetsettet har opdaget, med det resultat, at prisniveauet i den lille fiskerby er steget mærkbart. Men fotografiet er gratis, så medbring et ekstra hukommelseskort, for her er pastelfarverne lidt lysere, bådene lidt større og charmen måske lidt mindre autentisk – men stadig vidunderlig.
Vil du også finde dit helt eget foto-hjørne i Italien?
Så bør du tage et kig på vores hjemmeside, hvor vi har samlet mere end 1.800 håndplukkede hoteller, lejligheder, B& B og villaer til din rejse til Italien. Du kan også følge os på vores instagram-profil, hvor du kan finde masser af inspiration til din næste rejse til Italien.