
155 år gammel portvin sættes til salg
Skrevet af Marie
2024-07-18
155 år gammel portvin sættes til salg
Portvinsfirmaet Taylor sætter fra december 2010 en 155 år gammel portvin til salg - omend i meget begrænsede mængder, som primært henvender sig til samlere.
Portvinen i perfekt stand
Den sjældne portvins-perle hedder ”Taylor’s Scion” og ifølge avisen Expresso blev vinen produceret omkring år 1850 og før phylloxeraens udbrud, der angreb Douros vinmarker alvorligt i 1870. Til Expresso har Taylor endvidere udtalt, at udover vinens vigtige historiske betydning og sjældenhed er vinen perfekt efter ”155 års lagring i egefade”.
Vingård uden børn
For to år siden smagte Taylor’s ønolog, David Guimarães, på Scion-vinen i en vingårdskælder i Douro-dalen. Vinkælderen tilhørte en familie, der i årevis havde gemt flere egefade af denne sjældne kvalitetsvin som en privat reserve. Da vingårdens ejere døde uden børn i 2009, besluttede arvingerne at sælge to vinfade til Taylor. Taylor har valgt at aftappe Scion i en specialdesignet krystalflaske med bogstavet ”W”, samt en lille bog, der fortæller Scions historie. Det siges nemlig, at ét af vinfadene blev købt af den berømte engelske statsminister Winston Churchill. Prisen for denne herlighed vil runde de 2.500 euroer.

Pasteis de nata, den berømte portugisiske cremetærte, og portvin.
310 års portvinshistorie
Taylor er et 310 år gammelt, fuldstændig uafhængigt, portvinsfirma, der har været ejet af den samme familie siden sin grundlæggelse. Familien har 3 quintas (vingårde) i Douro-dalen og en vinkælder i Gaia/Porto. Quinta de Vargellas i Douro er firmaets ”kronjuvel”, kendt verden over for sine gamle Vintage-portvine, herunder Vintage 1992, som opnåede 100 point hos Robert Parker, og Vintage 1994, der udover de 100 point også modtog den prestigefulde bemærkning ”Top Wine of the World” i Wine Spectator.
Innovativ portvinsproduktion
Det innovative ved firmaet går tilbage til 1970, da firmaet introducerede portvinstypen ”Late Bottled Vintage” for at imødekomme forbrugernes ønsker om en Vintage, der kunne blive drukket uden behov for dekantering. Ideen blev efterhånden brugt af andre portvinsfirmaer og i 1995 begyndte Taylor et udviklingsprogram, der førte til en automatisering (kendt som ”Port-Toes”) af vinhøsten og presningen af druerne i Quinta da Nogueira. Denne metode efterligner den traditionelle metode samtidig med at den producerer portvine af topkvalitet.

Bådene som i sin tid blev brugt til at fragte portvinen fra Dourodalen ned til Porto.
Rejser til Porto og Douro-dalen
Der findes flere importører af portvin i Danmark, men vil du opleve denne særlige portugisiske vin, er det oplagt at rejse til Porto og Douro-dalen.
Find rejser til Nordportugal med Escapeaway.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Portugal.