Escapeaway official logo
Nord- og Midtportugals bjerge - aktiv ferie i Portugal

Nord- og Midtportugals bjerge - aktiv ferie i Portugal

Skrevet af Louise

2013-07-18

Nord- og Midtportugals bjerge - aktiv ferie i Portugal

Det meste af Midtportugal og den sydlige del af Nordportugal består af mægtige landområder med et bølgende landskab, hvor små hyggelige landsbyer dækker mangen en bakketop. Her kan du virkelig slappe af og nyde den uforstyrrede fred på en rolig vandretur.

For de meget eventyrlystne og modige giver den nordlige del af Midtportugal også mulighed for at se de udstrækte grønne sletter og spredte småbyer direkte ovenfra. Den lille bjergby Linhares da Beira er nemlig også et internationalt kendt centrum for paragliding.

Paragliding i Linhares da Beira

Placeringen af Linhares da Beira på den vestlige skråning af bjergkæden Serra da Estrela højt hævet over et omgivende relativt flat landskab kombineret med et lunt klima med varme opvinde giver de helt rette forhold for paraglidere.

Faktisk afholdes der i Linhares da Beira hvert år i august et mesterskab i paragliding. Og som feriegæst har man de meste af sæsonen mulighed for selv at prøve kræfter med den krævende friluftsaktivitet. Forudgående kendskab til sporten er en fordel.

Selve landsbyen Linhares da Beira er en oplevelse i sig selv. De snævre bakkede gader og solide huse i granit med røde tegltage giver atmosfære og vidner om en lang historie. Linhares da Beiras borg (Castelo) og kirken Matriz skal også ses.

Golf på Serra da Estrela

For de mere jordbundne er Serra da Estrela også hjemsted for en glimrende golfbane i usædvanligt smukke omgivelser. Det er ikke hver dag, man har muligheden for at gå en runde i et bjerglandskab!

Området ved Serra da Estrela egner sig også virkelig godt til vandring, bjergklatring og mountainbiking. Her er masser af muligheder for alle, der elsker naturen og den friske luft. Og så er her ret øde, så man virkelig får oplevelen af at komme lidt væk fra det hele.

Guarda - Portugals højest beliggende by

Serra da Estrela har nok et es i ærmet. På den nordøstlige side af bjerkæden ligger nemlig den smukke by Guarda, der i 1056 meters højde og med over 30.000 indbyggere er den højest beliggende rigtige by i hele Portugal.

Guardas hovedattraktion er katedralen Sé da Guarda. Katedralen er et særsyn, der kombinerer den portugisiske manuelin byggestil med gotiske præg, så kirken udefra fremstår meget kompakt, men langt mere rummelig, når man træder indenfor.

Området omkring katedralen byder på andre seværdigheder og Guarda har masser af gode spisesteder, hvor du kan sunde dig ovenpå de mange oplevelser med nogle af Midt- og Nordportugals mange lækre specialiteter.

Læs mere om rejser til Nordportugal med Hideaways