Vinruten i Alsace – landsbyidyl og charmerende vingårde

Alsace landskab
Alsace er kendt som et af Frankrigs bedste vinområder. Her ved Riquewihr. Foto: Dirk Scheuble - Unsplash

Alsace ligger i det nordøstlige Frankrig mellem bjergkæderne Vogeserne og Schwarzwald. Her er klimaet ideelt til at dyrke druer og lave vin. Frankrigs mindste region er samtidig kendt for sine betagende landskaber og en perlerække af idylliske byer. Smukke Alsace er derfor perfekt til en vinrejse med fokus på den lokale kultur og gastronomi.

I Alsace kan du følge den berømte vinrute, der snor sig gennem regionens charmerende landsbyer og frodige vinmarker. Læs videre her, hvor du får en lille forsmag på de mest seværdige byer, du vil støde på langs vejen. Få også tips til lokale festivaler og markeder, der kan tilføje et ekstra strejf af lokalkolorit til din rejse.

Helt sin egen

Alsace har sin helt egen identitet. Denne lille region er hverken typisk fransk eller tysk, men en charmerende blanding af begge. Oprindeligt var dette et tysktalende område, som med tiden blev mere og mere påvirket af fransk kultur. Regionen er kendt for at være en af de mest imødekommende, du kan rejse til i Frankrig. Selvom det kan være lidt svært at forstå den lokale dialekt, der afspejler, at mange tosprogede. Kan du huske lidt af dit skoletyske, når du dog langt.

Strasbourg
Strasbourg er et godt udgangspunkt for en tur af vinturen i Alsace.

Populær vinrute med 70 års jubilæum

Vinruten i Alsace, Route des Vins d’Alsace, strækker sig 170 kilometer fra Marlenheim nær Strasbourg i nord til Thann nær Mulhouse i syd. Den fører dig gennem de blide Alsaciske bakkelandskaber med middelalderslotte, stemningsfulde landsbyer, utallige vinmarker og gårde.

Du kan for eksempel starte en tur ad vinruten med at bruge et par dage i regionshovedstaden Strasbourg. Her skal du besøge den imponerende gotiske katedral fra 1439 bygget i rødlige sandsten, udforske Petite France-kvarteret med sine charmerende bindingsværkshuse, og tag en bådtur på de fredfyldte kanaler. Inden du begiver dig ud på vinruten, må du heller ikke glemme at smage på Alsaces berømte flammekueche (tarte flambée), nærmest en lille pizza, med en lokal hvidvin.

Gode vine venter der mange af på ruten, som blev indviet i 1953. Hvis du vil, kan du således gøre stop ved utallige vingårde. Her ser man frem til at byde dig velkommen, og vinbønderne vil hellere end gerne dele ud af deres passion for vin.

De alsaciske vine spænder vidt i smag og udseende lige fra de tørre hvide til de robuste røde. Grundlaget er de syv druesorter, der dyrkes i regionen. Takket være det gunstige klima og en jordbund af høj kvalitet har man i løbet af generationer perfektioneret disse til en uforlignelig vifte af vine.

Riquewihr
Foto: Thomas Bormans Unsplash

Idylliske vinbyer i Alsace

Følger du vinruten i Alsace, bør du også tage dig god tid til at nyde stemningen i de idylliske landsbyer. Du passerer blandt andet vinbyerne Eguisheim, Kaysersberg, Riquewihr og Wissembourg, som med rette regnes blandt de smukkeste middelalderlandsbyer i Frankrig.

Her er der også rig lejlighed til at besøge en vinkælder for at smage på egnens vine. Du kan dog også bruge langt tid på blot at slentre rundt mellem de hyggelige bindingsværkshuse i de smalle brostensbelagte gader.

Omtrent midtvejs på ruten ligger den større by Colmar (ca. 69.000 indb.). Det er ligeledes en utrolig en utrolig indbydende by, som den franske forfatter Georges Duhamel i 1931 beskrev som den smukkeste by i verden. Især den centrale del af byen med de farverige bindingsværkshuse og kanaler, er berømt. Byen er takket være sin størrelse og placering samtidig en god base for en vingårdsferie i Frankrig.

Du kan se et kort over ruten på den officielle hjemmeside.

Vinmarker i Alsace. Foto: AXP PhotographyUnsplash

Andre oplevelser på vinruten

På din vej rundt i regionen vil du opdage, at man i Alsace nemt finder en anledning til at mødes og feste. Det spænder vidt lige fra religiøse begivenheder til mere løsslupne festivaler til ære for vinen eller en lokal skytshelgen. Gør et stop og deltag. Det er en af de bedste muligheder for at opleve den autentiske alsaciske sjæl.

Er du vinentusiast, er der ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Alsace på. Fra starten af juli og resten af sommeren er der talrige vinfestivaler. Frem mod det tidlige efterår kan du på nogle vingårde selv få lov at prøve kræfter med høsten. Med andre ord har du mange muligheder for at tage del i årets traditionsrige begivenheder, som vinbønderne og lokalbefolkningen elsker at dele.

De fleste som på en vingårdsferie tager en tur ad den populære vinrute, gør det i bil. Det er dog også oplagt at indtage landskabet på cykel. Ikke for at race afsted, men for i rolig tempo trille i den friske luft gennem de smukke vinbyer og frodige, grønne bakkers vinmarker. Faktisk har man etableret en særlig vinrute på 132 kilometer for cyklister, hvor du ad mindre, fredelige landeveje, nedlagte jernbanelinjer og stier udforsker dette vinparadis. Der er cykeludlejning adskillige steder.

Tarte flambée. Lækkert til en hurtig frokost. Foto: Stefan SchaubergerUnsplash

Alsaciske lækkerier

Udover de anerkendte vine har Alsace også regionale retter, som de lokale går meget op i. Gryderetten Baeckeoffe med fem slags kød er for eksempel en favorit. Tarte flambée (på tysk Flammekueche), som er en slags tynd, sprød pizza med fyld af creme fraiche, løg og bacon, kan du også finde på ethvert menukort med respekt for sig selv. Den passer fint til en af de gode hvidvine. Kan fint spise med et glas vin til.

Sidst, men ikke mindst, skal du på en ferie i Alsace også smage en traditionel Kougelhopf. Det er en lækker gærbaseret brioche-kage, ofte med rosiner og mandler. Den serveres ofte til en aperitif enten i en salt eller sød udgave, og den bliver solgt i næsten alle bagerier i Alsace.

Colmar i Alsace
Kanalerne i Colmar

Alsace for børnefamilier

Selvom en rejse ad vinruten typisk forbindes med en ægte livsnyderferie for voksne, kan du også sagtens nyde Alsace med dine børn. Faktisk er der en række aktiviteter og seværdigheder undervejs, der særligt henvender sig til børnefamilier.

Hvis dine børn elsker eventyr og skattejagt, så er geocaching for eksempel en sjov aktivitet at udforske langs vinruten. Gemt i landskabet og de små byer finder du skjulte skatte, som I kan lede efter ved hjælp af GPS-koordinater. Det er en sjov måde at holde børnene engagerede og nysgerrige på, mens I udforsker de forskellige stop langs ruten.

En anden familievenlig aktivitet er at nyde en picnic i det grønne. Med sine frodige vinmarker, skovklædte bakker og maleriske landsbyer, er Alsace det perfekte sted at finde et idyllisk sted og slå jer ned med en kurv fuld af lækker mad og lokale delikatesser. Lad børnene løbe frit og nyd den smukke natur omkring jer. Dét er ægte kvalitetstid!

Hvis I er på udkig efter lidt mere action, så er der også muligheder for at besøge nogle spændende dyreparker. Ørneparken La Volerie des Aigles nær den hyggelige landsby Ribeauville er et fantastisk sted at se imponerende rovfugle i aktion og lære om deres naturlige adfærd. Børnene vil være betaget af de majestætiske ørne, ugler og falkoner-opvisningerne.

En anden mulighed er at besøge den nærliggende abepark La Montagne des Singes. Her kan I komme helt tæt på de legesyge berberaber og endda være med til at fodre dem under opsyn af dyrepasserne. Det er en interaktiv og sjov oplevelse for både børn og voksne.

Tag på vingårdsferie i Alsace med Escapeaway

Alsace er et perfekt rejsemål, hvis du vil på en vingårdsferie i Frankrig. Her hos kan Escapeaway kan du selv vælge, om det skal være med indkvartering på en hyggelig gård i landlige omgivelser, eller eksempelvis i en større by som Colmar eller Strasbourg, hvorfra du nemt kan køre ud og besøge områdets dejlige vingårde.

Hos Escapeaway er vi specialister i rejser med håndplukkede hoteller og ferieboliger udvalg for deres gode gæsteanmeldelser. Du kan vælge blot at booke din indkvartering hos os og selv sørge for transporten. Alsace er ideel til en kør-selv-ferie. Vil du hellere flyve, kan du i vores søgemaskinen nemt finde de billigste flybilletter med rutefly. Samler du fly og hotel (og eventuelt en lejebil) i en pakkerejse, er den naturligvis dækket af rejsegaranti og pakkerejseloven.

>> Se alle rejser til Alsace med Escapeaway

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere