Ingen anden storby har et så omfattende, fascinerende og samtidig tilgængeligt udbud af antikke seværdigheder, som Rom. Tag med til Antikkens Rom og oplev storheden - og forfaldet.

Betydningen af Antikkens Rom i den Europæiske historie kan ikke overvurderes, og magten og rigdommen i det enorme rige var centreret i Den Evige By, som vi også ved var centrum for alle veje. Herfra udgik politikken og dekreter som skabte et rige hvis magt og vælde ikke er set siden. Heldigvis er mange af datidens bygningsværker bevaret eller genfundet og nænsomt restaureret, hvilket har gjort denne mægtige storby til et kæmpe frilandsmuseum med masser af gratis attraktioner.

Colosseum - en kolossal seværdighed

"Il Colosseo", som romerne døbte stedet, var i sine spæde år et flavisk amfiteater – et enormt elliptisk stadion med plads til 50.000 tilskuere, med et domæne på seks hektar. I løbet af det 1. århundrede, og flere århundreder fremover, var Colosseum vært for uhyggelige forestillinger, hvor kampe mellem menneske mod menneske og menneske mod dyr fandt sted. Rundt om ruinerne kan man stadig finde beviser på disse aktiviteter, hovedsageligt undergrundshvælvinger samt tunneller, som fungerede som opholdsrum og indgange for de kæmpende parter.

Selv om bygningen har været udsat for flere brande, krige og jordskælv over to årtusinder, så fremstår mange af levningerne med en ærefuld glorie fra fortiden. Med vuet over den enorme arena i 48 meters højde (og måske med lidt hjælp fra filmen "Gladiator") er det ikke svært at forestille sig showene, som fandt sted her. Det er klart, at de røde stenbuer smuldrer, samt at slaver og løver hører fortiden til, men denne uovertrufne romerske attraktion er stadig levende med nærværet af fortiden og populariteten hos nutidens myldrende turister.

Sæderne var arrangeret i nænsomt opbyggede lag, hvorfra man næsten kan se alle de mange niveauer af buer, som indcirkler den enorme udstrækning. Som tilskuer kan man næsten fornemme brølet fra publikum, når kejseren og hans følge gjorde sin entré via en af de fire indgange, som udelukkende blev anvendt af dem. De øvrige 76 var til den almindelige romerske borger. I år 80, efter otte års arbejde, åbnede Colosseum, som blev opkaldt efter en nærtliggende 40 meter høj statue, Colossus. Statuen var oprindeligt bygget til minde om Kejser Nero, men efterfølgende var den blevet et sybol for alle de efterfølgende kejsere. Ikke langt derfra, mellem Colosseum og Venus og Rom-templet, kan man stadig finde levn af bronzegigantens fundament.

100 år efter arenaens debut var stedet både vært for noble og barbariske festligheder. Kampe med døden til følge var realiteten for gladiatorer, og romerske forsøg på at tæmme løver, var relativt barskere end moderne cirkusforestillinger. Sædeplaceringerne i Colosseum var fordelt efter samfundsrang. Kejseren havde en loge i nærheden af ringen, og kvinder, som ikke var del af det kongelige følge, var degraderet til de øverste niveauer. Men selv derfra ville det ikke have været alt for svært at se resultaterne af kampene. Ej at forglemme næsehorn, flodheste og elefanter, der blev brugt i forestillingerne sammen med de mere velkendte løver og tigre.

Interesserer man sig for store stadions generelt, vil man blive forbløffet over at se, at Colosseum har dannet skole for store stadionbyggerier helt op til i dag. Det var en af de første, og uden tvivl den største og mest kendte, der er fritstående i landskabet og bygget op fra bunden. De fleste forudgående eksempler var blevet gravet ud af en skrænt, hvoraf mange stadig findes i og i nærheden af Rom. Et besøg i Antikkens Rom er ikke fyldestgørende uden en tur til Colosseum, og det vidner køen ved billethuset også om.

Pantheon - intelligent byggekunst

Kun en håndfuld bygninger i Antikkens Rom har overlevet tidens ravage så godt som Pantheon. Det er den eneste intakte bygning af samme alder, størrelse og omfang – dette skyldes dog ikke kun held, men også et storslået stykke ingeniørarbejde, hvilket eftertiden har klarlagt. Med en række arkitektoniske innovationer bliver Pantheon ofte forsøgt efterlignet, men aldrig overgået af andre konstruktioner. Dens alder taget i betragtning – bygget under kejser Hadrians auspicier omkring 125 e. Kr. – er det ekstraordinært at bygningen stort set står i sin oprindelige form.

Udformningen er simpel i sig selv: en cirkulær sal forbundet med en rektangulær indgang. Selve indgangen indeholder en klassiskgræsk søjlebåret forhal i granitkolonner, der er aflukket med en triangulær frontispice. Derudover står tre rækker af 11 meter høje korintiske søjler, otte forrest, og to sæt af fire, der leder videre til hoved-rotundaen. En rektangulær afdeling forbinder den søjlebårne forhal med rotundaen.

Men bag det simple design befinder sig en række helt nyskabende konstruktioner. Den gigantiske betonkuppel på toppen af cylinderne, som danner hovedkomponenten, var så kompetent designet og konstrueret, at intet i dens kaliber i realiteten ville kunne holde sig oprejst under sin egen vægt. Kuplen er 42 meter i diameter, mens toppens oculus er over 7 meter. Det er et resultat af en usædvanlige komposition, stor ingeniørkunst og eminent konstruktion.

Et eksempel er tagets oculus – åbningen i toppens centrum – som formindsker den overordnede vægt og fungerer som en ring, der distribuerer belastning rundt om dens egen akse. En anden funktion er at give lys ind i interiøret – gulvet er desuden et tidligt eksempel med et skrående gulvfald mod en nedløbsrist, så regnen let kunne forsvinde. Kuplens kegleformede trin er også en del af kuplens arkitektoniske mesterværkdesign. Fundamentet er 6 meter tykt og mere end 2 meter ved oculussen – sammensat af tungt materiale ved bunden, som bliver lettere gradvist med højden. Det lyder umiddelbart ikke som noget vidunderarbejde, indtil det går op for én, at flere tusinde år senere har mange arkitekter blot ignoreret denne simple idé.

Næsten totusinde år efter dens fødsel er Det Antikke Roms Pantheon lige så stabil, som da den blev bygget. Og den blev vel at mærke konstrueret uden lommeregnere, regneark, maskiner eller moderne værktøjshjælp. På samme måde havde Pantheons ingeniører og arbejdere ikke mulighed for at benytte moderne transportmetoder – derfor blev materialerne sejlet ned ad Tiberen og flyttet til byggepladsen af mænd og kærrer trukket af dyr.

Selvom dens enorme bronzedøre er blevet restaureret flere gange, er der aldrig udført nogen større rekonstruktion på Pantheon. Alt dette bliver mere bemærkelsesværdigt, når man erfarer, at Pantheon er opført på et sumpet område, så i relation til grundforholdene er det en kontrast til Det Skæve Tårn i Pisa, som på samme måde er bygget på blød grund. Det Antikke Roms Pantheon blev først konverteret til en kirke i det 8. århundrede og har haft samme virke lige siden.

Pantheon har desuden dannet forlæg for en række andre bygninger, fx. læseværelset på British Museum, samt Thomas Jefferson Rotunda ved Virginia Universitet. Når du befinder dig i Rom, må du afsætte tid af til at bese denne originale bygning, som er placeret centralt i byen, tæt på både Piazza Navona, Trevi-fontænen og Campo de Fiori.

Forum Romanum - Det romerske forum

Det romerske forum, som er et af verdens mest fremtrædende arkæologiske udgravningscentre, ligger i en dal foran Palatinerhøjen. Længe før vor tidsregning var Forum Romanum et samlingspunkt for det politiske og kulturelle liv i Antikkens Rom og det romerske imperium. Området har været under opbygning i flere århundreder, hvilket forskellige byggestile vidner om. I 700 f. Kr. spillede forummet en væsentlig rolle i romersk kultur. Det udvikledes fuldstændigt under Octavian, Julius Cæsars søn, i årtierne ved begyndelsen af det første årtusinde.

Med dusinvis af templer, buer og andre imponerende strukturer står det ved sit rette navn: Forum Magnum (Det Store Forum), hvilket de bedrestillede kaldte stedet. Det blev bygget på drænet marskjord, hvilket grundlagde et brændpunkt for både handel, administration og social interaktion for såvel borgere som Roms ledere. Strukturerne faldt sammen efter det romerske imperiums kollaps i starten af det 5. århundrede, hvorefter visse dele benyttedes af græssende kreaturer i middelalderen. Men med renæssancen komme blev området genopdaget og et betydeligt restaureringsarbejde begyndte i oplysningstiden, ved indgangen til det 18. århundrede, og fortsætter stadig den dag i dag.

I dag kan man i den grad fornemme stedets fordums ophøjethed gennem bygningernes kompleksitet. Foruden arkæologer har andre nivelleret gaderne, fjernet skidt og rester fra flere århundreders forfald og åbnet Forum Romanum for offentligheden. Området er stort nok til at blive oplevet over flere dage, men selv en lille bid af herligheden er nok til at give et godt indblik i Roms gamle æra.

Venus og Rom-templet er bare et enkelt eksempel på hvordan romerne udførte sine offentlige projekter. Et kæmpe tempel designet og bygget af kejser Hadrian, placeret på toppen af et plateau, over for Colosseum. Concorde-templet er ligeledes imponerende. Det er oprindeligt dedikeret til fred ved dens færdiggørelse i 367 e. Kr., i den vestlige del af Forum. Med sin nye funktion som depot for statuer af guld og sølv vedbliver det med at være en påmindelse om, hvad bygningerne i Rom engang har kunnet indeholde.

Saturn-templet, Castor og Pollux, Vespasian og mange andre templer beviser de gamle romerske kejsere og deres arkitekters vision. Foruden disse templer findes der også en række andre arkitektoniske perler. Buer, opfundet og finpudset af romerne, men ikke vedligeholdt i over tusinde år, løber parallelt med fortovene. Titus- og Septimus Severus-buerne er kun to af mange pragtfulde eksemplarer.

Minimum en dag bør man sætte af til at se Forum Romanum, i hvert fald hvis man skal kunne påstå at have oplevet det sande Antikkens Rom. Her er en mulighed for at opleve noget helt unikt, som er skabt af menneskehænder, selvom det kan virke utroligt.

Domus Aurea - Neros Gyldne Hus

En af Roms seneste attraktioner er faktisk en af de ældste. Levningerne fra Neros Gyldne Hus er nu udgravet og udstillet for offentligheden. Selv om ruinerne blev fundet under renæssancen, gennemgik det et massivt restorationsprojekt, som forløb op til slutningen af det 20. århundrede. Det Gyldne Hus blev bygget i 64 e.Kr. efter de ødelæggende brand, der nedbrændte 2/3 af Rom. Ikke desto mindre er Det Gyldne Hus en sand arkæologisk skattekiste – i fortiden var stedet pyntet med guldfolie, og loftet var prydet med elfenben og flunkende juveler. Desværre hører det fortiden til, eftersom de ekstravagante elementer blev nedtaget straks efter Neros død.

Det originale palads og tilhørende bygninger dækkede ikke mindre end 350 hektar land, inklusive en menneskeskabt sø, vingårde og selve huset. At betegne villaen som et hus er faktisk misvisende, idet det havde 300 værelser, hvilket inkluderede mange sovekamre til gæster som gik under bordet under Neros berømte og berygtede fester. Dette var også stedet, hvor den massive statue af Nero blev opført, selvfølgelig med hans ansigtstræk. Den 40 meter høje statue står nu uden for Colosseum, mens bronzefundamentet står tilbage i sin originale form.

På trods af tidens tand er der masser at se her, og man skal typisk afsætte et par timers tid til at se Domus Aurea. Stedet er fortrinsvis køligt, hvilket er en nydelse i sig selv, når temperaturen lister sig op i midten af trediverne, somme tider også i slutningen af oktober måned. Den underjordiske, højtalerguidede tur foregår i de freskodækkede hvælvinger samt mange tilstødende rum, hvor man også selv kan udforske på egen hånd. De fantastiske freskoer er malet af Fabullus - en kendt kunstner fra perioden.

Renæssancekunstneren Raphael brugte mange af disse freskoer som inspirationsmodel for sit eget arbejde, ligesom mange andre samtidskunstnere, inklusive Michaelangelo, besøgte og så det, dengang, nyopdagede palads’ freskoer. Begge kunstnere kradsede deres signaturer ind i væggene, og senere hen eftergjorde to andre berømtheder det samme; Casanova og Marquis de Sade. Turen giver et rigtig godt indblik i freskosamlingen – nogle områder er rene ruiner med næsten utydelige malerier, mens andre er fuldrestaurerede gyldne og marmordækkede vægge med store intakte malerier og kaminer.

Der er utallige grotter i undergrundsområdet, hvoraf den mest imponerende uden tvivl er oktantrummet. Her placerede Nero, en dedikeret fan af græsk kunst, en statue ”Den Døende Galler”, som nu kan beses i Pallazo Altemps museet. Udenfor er der haver og en rekonstruktion af oktantværelset, som giver en god indsigt i levestandarden i de gamle romerdage.