Escapeaway official logo
Azorerne - dejlige ferieøer med mildt klima året rundt

Azorerne - dejlige ferieøer med mildt klima året rundt

Skrevet af Louise

2013-11-14

Azorerne - dejlige ferieøer med mildt klima året rundt

Om vinteren er Azorerne mindre besøgte end resten af året. Så er det ro og fred, du søger på ferien, et det en god årstid at tage afsted på. Om sommeren er der mere gang i den på Azorerne - og noget varmere. Forår og efterår har den delikate balance mellem aktivitet og ro.

Vinteren på Azorerne er mild i sammenligning med den danske. Dagtemperaturer sniger sig som regel op på 13-15 grader. Bevæger du dig op i bjergene på øerne, bliver det noget koldere - og på Pico, der er det højeste bjerg i hele Portugal, kan der endda falde en del sne.

Årstider uden voldsomme udsving

Temperaturen i det omgivende Atlanterhav er om vinteren på omkring 15 grader om vinteren, og det er den store mængde varmeenergi herfra, der holder temperaturen stabil på landjorden. Selv om sommeren bliver det typisk ikke meget mere end 25 grader i luften på Azorerne.

Vejret kan være ret omskifteligt, men der er betydeligt flere soltimer på Azorerne end i Danmark. Det mønster er klart mest udpræget om vinteren, hvor Azorerne har et meget pænt antal soltimer, mens Danmark på denne årstid nærmest er i permanent solskinsunderskud.

Placeringen langt ude på Atlanterhavet giver øerne det milde klima, der sikrer en grøn og frodig vegetation. Både plante- og dyrelivet på Azorerne er enestående, og på mange måder virker de lidt isolerede vulkanøer som en helt anden verden med tætte skove og fortryllende søer.

Et perfekt sted at finde ro og slappe af

Langt fra kontinentet byder Azorerne på en ro, der mange steder på fastlandet kan være svær at finde i en fortravlet tid som vores. Typisk for ø-samfund er tempoet herude lidt lavere. Og på Azorerne er det endda endnu lavere end på andre øer tættere på kontinentet.

Øgruppen Azorerne består af ikke mindre end ni øer. Nogle af dem næsten uberørte, hvor andre er mere "civiliserede" - på godt og ondt med byer og feriesteder.

Flere af øerne er tilpas af størrelse til, at vandring og cykling er gode måder at udforske landskaberne på. De større øer har også et udmærket og nogenlunde udbygget vejnet, hvor du kan komme rundt og opleve de forskellige kyststrækninger i lejebilen.

Hideaways på Azorerne

Selvfølgelig har vi hideaways på Azorerne. Forholdene på øerne er ideelle til vores hideaways. På Azorerne kan du nemlig søge tilflugt - ikke bare for den danske vinter - men også fra den stressede dagligdag derhjemme.

Azorerne er Europas yderste forpost mod vest. Sidste stop inden Amerika. Et lille paradis midt i det uendelige omgivende hav. Det er et nærmest magisk sted, der skal opleves i virkeligheden.

Find inspiration og læs mere om vores hideaways på Azorerne.