Hvis man rejser til Portugal, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til, hvor mange steder, der er brugt de såkaldte azulejos; disse håndmalede, glaserede og farverige kakler, som findes både udvendigt og indvendigt i – og på – kirker, paladser, almindelige huse, skoler, restauranter, barer og tog- og metrostationer.
Lille poleret sten
Ordet azulejo stammer fra arabisk azzelij eller al zulaiju, der betyder “lille poleret sten” og var det arabiske udtryk for en lille byzantinsk mosaik-sten. Portugisiske azulejos findes verden over, og vidner om hvor den portugisiske kultur og historie har sat sit præg. Det er dog på det portugisiske fastland, at de håndmalede kakler har gennemgået den største udvikling i form af originalitet og funktionalitet gennem historien.
Brugen af kakler i Portugal udviklede sig således fra kun at have en udsmykningsfunktion til også at have en mere kompleks – både praktisk og arkitentonisk – rolle, som f.eks. ved at åbne lukkede arkitektoniske rum ved at skabe en spændende dynamik med skrå linjer og figurative kompositioner ved brug af perspektiv eller ved at være med til at regulere indeklima og temperatur i bygninger.
Inspiration fra Spanien
Efter en rejse til Sevilla og Granada i slutningen af det 15. århundrede var kong Manuel den I. så betaget af de vidunderlige spansk-mauriske kakler, at han besluttede sig for at tage eksemplarer og kunstnere med til Portugal. Kaklerne blev flittigt brugt i Palácio da Vila i Sintras udsmykning, der dengang var den kongelige sommerresidens.
Her kan man beundre nogle af Portugals ældste eksemplarer i bl.a. slotskapellets mosaikgulv, samt i slottets forskellige værelser. Produktionen voksede hurtigt med efterfølgende udvikling af forskellige teknikker.
Med Portugals opdagelsesrejser bredte kaklerne sig til kolonier i Atlanterhavet, Afrika, Brasilien og Asien. Anvendelsen udvider sig da fra kongelige slotte, klostre og kirker (16. – 18. årh.) til private- og statslige ejendomme, facader, banegårde, skoler, køkkener m.m.
El levende museum
Portugal er et levende museum, hvad angår kakler, fordi de stadig findes på mange offentlige og private bygninger, som man kan se, når man går rundt i gaderne. Men der findes også et “rigtigt” museum, hvor du kan gå på opdagelse i den særlige azulejo-tradition, nemlig på Lissabons kakkelmuseum, der har til huse i det tidligere kloster, Madre de Deus Convent, beliggende i Alfama-kvarteret. Her kan du se produktionsteknikker, der rækker helt tilbage til det 15. århundrede, samt få et indblik i azulejo-traditionens udvikling gennem historien.
