Det er nok ikke en hemmelighed for nogen, at italienerne har benzin i blodet og er glade for alt, hvad der har med motorer at gøre. Når man er på ferie i en italiensk storby, kan man ikke undgå at opleve det trafikkaos, som findes i gaderne. Trafikale problemer i italienske storbyer har været et problem siden midten af 70’erne, og specielt i de senere år, er der gjort meget for at begrænse trafikken. I mange italienske byer er, der derfor indført Miljøzoner – Zona Traffico Limitato – som er områder, hvor man ikke må køre ind i tidsbestemte perioder. Det kan derfor være en god idé at holde øje med disse zoner, når du færdes i byerne. Og du skal ikke lade dig narre af, at biler kører ind i zonerne, da mange lokale har en særlig tilladelse til at køre derind.
Italienerne går ikke kun op i deres egne biler, de er også interesserede i motorløb og især Formel 1 med det succesrige Ferrari-mandskab kan lægge gaderne lige så øde, som når det lokale fodboldhold eller landsholdet spiller. Det er derfor oplagt, hvis du selv er bilentusiast, at kombinere din ferie i Italien med minderige biloplevelser.
Italien har haft sit eget bileventyr helt tilbage fra 1899 med virksomheden Fiat, som har haft stor indflydelse på italiensk økonomi og bilkultur. Ikke mindst med relanceringen af deres populære Fiat 500, som i de senere år har fået en sand renæssance. Det er denne spændende virksomhed og dens lille charmetrold, som jeg i det følgende vil fortælle om.
Fiat fra begyndelsen til 2. Verdenskrig
Det italienske bileventyr starter d. 11. juli 1899 i Torino, hovedby i regionen Piemonte, hvor Fiat Spa. (Fabbrica Italiana Automobili Torino) bliver grundlagt. Torino er i starten af 1900-tallet en af de hurtigst voksende industribyer i Italien, ikke mindst når det kommer til motorindustrien. En af grundlæggerne af Fiat er den visionære Giovanni Agnelli, som i 1902 bliver administrerende direktør. I starten af 1900-tallet er biler en luksusvare, og det er noget af det, som Fiat vil ændre på, da de vil lave biler til almindelige mennesker og ikke bare til de velhavende. Næsten fra starten har virksomheden fokus på international udvidelse og nytænkning, og derfor opereres der også indenfor andre produktgrupper end personbiler, blandt andet industrimaskiner, landbrugs- og bygningsmaskiner, forlagsvirksomhed og kommunikation, samt forskning og service. Disse sektorer kommer tilsammen til at gå under navnet Fiat-gruppen.
I 1916 påbegynder Fiat opførelsen af Lingotto-fabrikken i Torino, som ved dens færdiggørelse i 1922 er den største bilfabrik i Europa. Den bliver hurtigt flagskibet inden for italiensk bilindustri, og er det frem til nedlæggelsen som bilfabrik i 1980’erne. Der er et klart behov for fabrikken, da der nu findes 1 bil pr. 762 italienere, og bilen er dermed ikke længere nær så stor en luksusvare. I dag fungerer fabrikken, som Torinos pulserende kongres- og messecenter. Samtidig med at Lingotto-fabrikken symboliserer den hjemlige udvidelse, planlægger Giovanni Agnelli også en international udvidelse af virksomheden og grundlægger derfor Istituto Finanziario Industriale (det industrielle finansielle institut), som skal være med til at koordinere italienske og udenlandske investeringer under Agnelli-familien. Snart bliver der dog sat et midlertidigt stop for den internationale drøm. I 1940’erne er der 1 bil pr. 123 italienere og Fiat bygger derfor endnu et fabrikskompleks – Mirafiori – der opfylder virksomhedens ønske om masseproduktion og som den dag i dag stadig producerer biler.
Fiat fra 2. Verdenskrig til i dag
2. Verdenskrig sætter en stopper for Fiats drømme om international udvidelse, og der bliver derfor fokuseret mere på hjemmemarkedet med fokus på industrimaskiner. I slutningen af 2. Verdenskrig dør Giovanni Agnelli, og Vittorio Valletta, som har siddet i topledelsen siden 1939 overtager Agnellis post. Efter nogle stillestående år er i Italien inde i et økonomisk boom ikke mindst p.g.a. bilindustrien. I 1958 kommer der mere gang i produktionen af personbiler og Mirafiori-fabrikskomplekset udvides. I 1966 overtager grundlægger Giovanni Agnellis barnebarn, af samme navn, ledelsen efter Vittorio Valletta og bekræfter Agnelli-familiens indflydelse på virksomheden. Fra midten af 1960’erne til slutningen af 70’erne går der fra at være 1 bil pr. 96 italienere til at være 1 bil pr. 28 italienere. Virksomhedens eksport og produktion er stadig stigende, og der bygges nu også fabrikker i Syditalien. I 1979 bliver bildelen af Fiat-gruppen oprettet som en selvstændig virksomhed under aktieselskabet med navnet Fiat Auto Spa. Under virksomheden hører foruden Fiat mærket også bilmærker som Lancia og Ferrari, fra 1986 Alfa Romeo og fra 1993 også Maserati.
I 1996 bliver barnebarnet Giovanni Agnelli udnævnt til æresmedlem af Fiat-gruppen og Cesare Romiti overtager ledelsen af virksomheden. Samtidig flyttes hovedsædet fra Corso Marconi i Torino til Palazzina Fiat, som ligger samme sted som den tidligere Lingotto-fabrik. Op gennem 90’erne bliver konkurrencen hårdere, og for at skille sig ud fra mængden promoverer virksomheden sig som et nytænkende mærke med avantgardeteknologi til overkommelige priser. Ønsket er, at dette skal komme til udtryk i Fiat-logoet og i anledningen af virksomhedens 100 års jubilæum i 1999 bliver dette ændret til et mere moderne look. Logoet med det store navn og de firkantede sider holder dog ikke længe, da et nyt logo med mere bløde former ser lyset i 2007.
Efter nogle år med hård konkurrence på personbilmarkedet fra virksomheder som Peugeot og Citroën kom Fiat med relanceringen af den nye Fiat 500 for nogle år siden stærkt tilbage efter nogle tvivlsomme forsøg med større bilmodeller. Men med Fiat500 vendte Fiat tilbage til rødderne – små biler til overkommelige priser men med masser af udstyr og teknologi.
Fiat 500 gennem tiderne
I 1936 kommer Fiats første 500-model (Cinquecento på italiensk) på gaden, den var den mindste masseproducerede bil i verden på det tidspunkt og fik på grund af størrelsen navnet Topolino (det italienske navn for lille mus). I efterkrigstiden efter 2. Verdenskrig var der behov for økonomiske biler, og det var netop det krav, som Fiat500 kunne leve op til. I 1957 kommer Nuova 500 (den nye model på markedet) og ofte tror mange, at dette er den eneste 500-model som findes. Denne model blev produceret op til 1975 og blev en stor succes for Fiat. Så stor, at den omtales som “den lille bil, som hjalp italienerne med at vokse”, hvilket nok mest skal ses ud fra et økonomisk perspektiv, da modellen var en rigtig sællert. På vejene kunne man både se den som familiebilen med masser af oppakning på vej til vandet og som forretningsmænds bil nummer to.
Den var den absolutte favorit for de italienere, som tog et smut på landet, og er også blevet kendt, som mange unge italienske pars første kærlighedsrede. Op gennem 70’erne blev den lille bil endnu mere populær, da den var let at manøvrere rundt og parkere i de italienske storbyer, som allerede på det tidspunkt var begyndt at have trafikale problemer.
Siden man stoppede produktionen af Nuova i 1975, har der været andre modeller tilknyttet det berømte 500-navn, men ingen nær så populære som Nuova, lige indtil 2007 hvor Fiat relancerer – 50 år efter Nuovas lancering – det nyeste skud på Fiat500-stammen. Relanceringen går over al forventning, og i 2008 bliver den nyeste 500 kåret som årets bil i Europa af de europæiske biljournalister. Med lanceringen af den nye 500 Cabriolet i 2010 var Fiat godt på vej til at opnå den samme ikonstatus med denne 500, som de fik med Nuova – og ikke bare i Italien men på verdensplan.
Går du selv og drømmer om at køre i Fiats ikon, men er ikke så heldig at have den stående i garagen, kan du gennem Escapeaway leje den lille charmetrold, og selv blive en del af det italienske bileventyr i Italien.
Ønsker du at vide mere om mulighederne for at leje en Fiat på din ferie?
Så kan du læse mere om biludlejning i Italien her eller ringe til os på 33151313. Du er også velkommen til at skrive til os her.
