Rejs til Provence og oplev Frankrigs smukkeste landsbyer i Luberon-bjergene

Ménerbes i Luberon
Ménerbes i Luberon. Foto: Salva Barbera.

Luberon, der er en historisk region i Provence, er et af de mest idylliske og maleriske steder, du kan opleve i Frankrig. Med sin smukke natur, lavendelmarker og charmerende landsbyer er Luberon samtidig det perfekte rejsemål for dig, der ønsker at opleve det traditionelle franske landliv.

Idylliske bjerglandsbyer og storslået natur

I Luberon, der ligger tæt ved Aix-en-Provence og Avignon, kan du bruge ferien på de talrige vandre- og cykelture og med at beundre de smukke landskaber. De er gennem tiden blevet foreviget af talrige kunstnere og forfattere, der er blevet tiltrukket af området. Det kunne for eksempel være en gåtur ad en okkersti, der er anlagt i et af de gamle okkerbrud, som denne sydfranske region også er kendt for.

Det er dog især de charmerende middelalderlige landsbyer, som Luberon er kendt for. En håndfuld af disse, Ansouis, Lourmarin, Ménerbes, Roussillon og Gordes, er indlemmet i “Les Plus Beaux Villages de France” (Frankrigs smukkeste landsbyer). Der er dog mange andre, mere ukendte landsbyer, som bestemt også er et besøg værd på en rejse til Provence.

Du kan se en oversigt over Frankrigs smukkeste landsbyer på organisationens officielle hjemmeside her

Gordes
Gordes. Foto: Alexander Van SteenbergeUnsplash
Marked i Provence
De lokale markedsdage er en god chance for at finde et unikt souvenir. Foto: AD 04, CC BY 2.0

Markederne i Luberon

Et besøg i en af de små eller større byer i Luberon er dog ikke blot en mulighed for at spadsere i hyggelige brostensbelagte gader og nyde atmosfæren i maleriske omgivelser. I byerne har du også god chance for at opleve et af områdets mange torvemarkeder, Marchés paysans, hvor lokale gårde sælger årstidens produkter.

På markedet vil du typisk finde alt fra frisk frugt og grøntsager til ost, kød, fisk og brød, som alle er produceret lokalt. Du vil også finde specialiteter som olivenolie, honning, trøfler og lokale vine. Ud over mad og drikke kan du også finde markeder med kunsthåndværk, tøj, smykker og souvenirs, som er produceret af lokale kunstnere og håndværkere.

I højsæsonen tiltrækker markederne naturligvis en del turister, men selv da er de traditionsrige markedsdage et godt sted at opleve ægte fransk hverdagsliv. Der er markeder i næsten hver eneste by i Luberon-regionen, og de fleste af dem afholdes en eller to gange om ugen. Langt de fleste rejser til Provence og Luberon i sommerhalvåret, men kommer du her i julemåneden, må du heller ikke gå glip af de hyggelige julemarkeder.

Så uanset hvornår du rejser til Luberon-regionen, kan det altså varmt anbefales at opsøge de lokale markeder. De er en af de mest autentiske og charmerende oplevelser, som området har at byde på, og et af de bedste steder at få en smag af det ægte Provence.

Kloster i Provence
Cistercienserklosteret L’Abbaye de Sénanque fra 1148. Foto: Ben & Gab, CC BY-ND 2.0
Roussillon
Stemningsfulde Roussillon. Foto: Miguel Virkkunen Carvalho, CC BY 2.0

Aktiv ferie i Provence og landsbyidyl

Holder du af aktive ferier, byder naturparken ‘Parc naturel régional du Luberon’ også på en bred vifte af muligheder. Du kan for eksempel udforske området på kilometervis af afmærkede vandrestier, som forbinder flere af landsbyerne, der ofte ligger få kilometer fra hinanden.

Vandreturene, som findes i alle sværhedsgrader, er en enestående mulighed for at udforske både typiske provencalske kulturlandskaber og mere uberørt natur. Ligeledes vil stierne tage dig forbi storslåede udsigtspunkter og historiske seværdigheder, som ofte ikke er nævnt i de almindelige guidebøger for Provence.

Særligt på en rejse til denne del af Provence, er det oplagt at gå eller cykle ad en af de flotte stier i de gamle og nu forladte okkerminer. Okker er blevet udvundet i Luberon siden oldtiden. Længe mest til lokalt brug, men i det 18. århundrede blomstrede minedriften for alvor op. I dag er der dog kun én virksomhed tilbage, som udvinder og sælger okker fra Luberon. Nu står minerne derfor mest tilbage som spektakulære kulturminder og naturområder, hvor okkeren ses overalt med dens iøjefaldende farvenuancer. Et fantastisk eksempel på landskaber formet af vand, vind og menneskets hånd.

Okkersti i Luberon
Okkerstien ved Roussillon. Foto: Vid Pogacnik, CC BY-SA 4.0

En af de mest kendte okkerstier er Le Sentier des Ocres de Roussillon, der som navnet antyder, ligger blot et par kilometer fra landsbyen Roussillon. Efter din tur på okkerstien, bør du også tage dig tid til at slentre en tur omkring i dennes stemningsfulde landsbys smalle gader. Her vil du blandt de okkerfarvede huse nemt forstå, at den er klassificeret som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig.

Find din rejser til Provence og Côte d’Azur her

Provence er ikke længere væk, end at du selv kan køre ned til din feriebolig i Provence. Vil du helst slippe for den lange køretur til det sydlige Frankrig, kan du let bestille både hotel og flybilletter til rejsen her hos Escapeaway. Der er for eksempel normalt hyppige flyforbindelser til Nice. Bestiller du en lejebil med afhentning i lufthavnen, kan du nemt fortsætte herfra mod nord til Luberon.

Når du bestiller en pakkerejse med både hotel, flybilletter og eventuel billeje hos Escapeaway, er den naturligvis dækket af rejsegaranti. Så kan du med ro i sindet begynde at glæde dig til din ferie i det sydfranske.

>> Se alle rejser til Provence med håndplukkede hoteller

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere