Besøg Guggenheim-Museet i Bilbao

Guggenheim museum
Guggenheim museet i Bilbao. Foto-kredit: Joe Lin. Oploaded under licensen CC BY 2.0

Guggenheim-museet i Bilbao (Baskerlandet) – det fabelagtige bygningsværk i sten og titanium, der dominerer dette skibsbygnings- og stålværkscenter – er et af århundredets mest omtalte museer. Denne bizart udformede bygning beskrives af sin arkitekt, amerikaneren Frank O. Gehry, som et skib, der er gået på grund ved Nervión-floden.

Symbol på genopblomstring

Kunstelskere, der rejser rundt i Europa, indbefatter i dag Bilbao som et væsentligt punkt på deres rejserute. Den yderst særprægede bygning har kickstartet byens ønske om at fremstå som et nyt symbol på kulturel og økonomisk genopblomstring og åbenhed ud mod verden efter sin lange historie, præget af baskisk separatisme. Den New York-baserede Solomon R. Gugenheim Foundation driver foretagendet med skiftende udstillinger fra dens egne permanente samling og bistår med organisering af midlertidige udstillinger. Det mægtige, originalt udformede Bilbao-museum er næsten dobbelt så stort som sit modstykke i New York.

Samspil mellem bygning og indhold

Den baskiske regionalregering har givet 600 mio. kroner i tilskud til byggeriet og har oprettet en fond til nyerhvervelser. Denne museumsbygning, der på afstand ligner en vældig, spektakulær skulptur, tjener som langt mere end blot til at huse kunstsamlinger. Dets 18 udstillingssale byder på et samspil mellem bygning og indhold, således at bygningen falder i tråd med de skiftende udstillinger, men aldrig dominerer kunstværkerne. Den er, som den amerikanske arkitekt Philip Johnson har sagt, “den mest storslåede bygning i vor tid.”

Læs mere om museet på det officielle hjemmeside her. 

Tags fra artiklen
Mere fra Lars Henriksen

Barcelona sætter loft for turismen

Barcelona er én af Europas mest besøgte storbyer, men turismen er ifølge...
Læs mere