Besøg Van Gogh-museet i Kanalernes By

Van Gogh museum
Van Gogh-museet i Amsterdam. Foto-kredit: E V E. Oploaded under licensen CC BY-SA 2.0

Vincent van Gogh (1853-1890) var 1800-tallets betydeligste hollandske maler, og hvilket enestående hjemsted hans 200 malerier, 500 tegninger og 700 breve har fået i museet af samme navn i den hollandske hovedstad, også kendt som Kanalernes By.

Åbenbaringer

Museet, klædt i grå sten og titaniumstål, fremstår både markant og indbydende. I det lysfyldte indre af dette anneks, der er en sammensmeltning af japansk og europæisk temperament, kan du se alle samlingens Van Gogh-malerier udstillet, fra hans tidligste arbejde, udført i 1881 i Holland, til de malerier, han malte blot dage før sit selvmord i Frankrig i en alder af 37 år. “Jeg ønsker at skabe billeder, der vil stå som åbenbaringer for folk om hundrede år, ” skrev den produktive kunstner til sin søster Wil umiddelbart før sin død.

Forpint liv

Man kan måske godt følge de amsterdamere, der finder arkitekturen disharmonisk, men efter man har set dette visionære genis livfulde farver og fantastiske landskaber, er det kun kunsten, der står tilbage i erindringen. Måske husker man ikke navnene, men billederne genkender man: Kartoffelspiserne, Bro i regnvejr og Sædemanden. Van Goghs forpinte liv er føleligt og dets stridende kræfter måske til at fornemme i nogle af hans mere turbulente malerier. Der er tillige udstillet værker af snesevis af kunstnere, der inspirerede ham, eller som han på sin side inspirerede.

Vil du vide mere om Van Gogh-museet, så kan du besøge dets officielle hjemmeside her. 

Tags fra artiklen
Mere fra Lars Henriksen

Barcelona sætter loft for turismen

Barcelona er én af Europas mest besøgte storbyer, men turismen er ifølge...
Læs mere