Besøg i Tempelriddernes by i Midtportugal
Skrevet av Louise
2024-03-26
Besøg i Tempelriddernes by i Midtportugal
Holder du ferie på et hideaway i Midtportugal, vil jeg anbefale, at du lægger vejen forbi byen Tomar. I byens smalle brostensbelagte gader vil du føle dig hensat til Middelalderen og kan her besøge et af Portugals historisk vigtigste monumenter, Convento Da Ordem De Cristo, Kristus-klosteret.
Tempelridderne i Tomar
Tomar, som ligger mindre end en times kørsel fra flere af vores portugisiske hideaways, kaldes for Tempelriddernes by. Stedet hvor byen ligger, blev givet til Tempelridderordenen af Afonso Henriques (Portugals første konge) som belønning for deres hjælp med generobringen fra maurerne. I 1160 lagde ordenens stormester, Dom Gualdim Pais, den første sten til det slot og kloster, som blev ordenens portugisiske hovedkvarter, og med tiden kom til at udgøre fundamentet for byen Tomar.
Klosterborgen, som de efterfølgende århundreder blev ud- og ombygget ad flere omgange, overgik med Tempelordenens tvangsopløsning til Kristusordenen, som overtog mange af den tidligere ordens besiddelser og medlemmer. Klosterborgen som oprindeligt blev bygget som et symbol på forsvaret af Portugal mod ydre fjender, blev med tiden i stedet et symbol på Portugals egen åbning mod nye verdener med opdagelsesrejserne i det 15. århundrede. Tempelriddernes maritime viden og rigdom blev således i hænderne på Kristusordenen under ledelse af Henrik Søfareren afgørende for mange af de store portugisiske opdagelsesrejser.
I klosterborgens smukke og imponerende arkitektur kan du tydeligt se indflydelsen af de forskellige tidsaldre, hvor især den manuelinsk stil dominerer, som med sine mange detaljerede udsmykninger afspejler de mange indtryk, man fik fra hele verden i den periode. Læg især mærke til vinduet ved indgangen til rundkirken (Janela do Capitulo), som er et af de mest kendte eksempler på manuelinsk arkitektur.
Klosterborgen i Tomar blev i 1983 optaget UNESCOs liste over verdensarv. Du kan finde flere informationer om Convento Da Ordem De Cristo på den officielle hjemmeside.
Andre seværdigheder i Tomar
Det er ikke kun klosterborgen, som vidner om tempelriddernes tid i Tomar. Besøg for eksempel også den romantiske Sete Montes park ikke langt fra klosteret, hvor ordenen efter sigende foretog sine indvielsesritualer, eller Santa Maria do Olival kirken, hvor flere af stormestrene ligger begravet.
Klosterborgen i Tomar er blot en af de mange seværdigheder, du kan opleve på dagsudflugter fra vores hideaways i Portugal. Se her en oversigt over alle vores hideaways i Midtportugal.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Portugal