Bilrundrejse i Baskerlandet

Afslapning på stranden...
Afslapning på stranden...

Oplev Baskerlandets højdepunkter på en bilrundrejse, hvor du besøger byer og seværdigeder i både Spanien og Frankrig.

Vil du opleve seværdigheder i både Frankrig og Spanien på én biltur, vil jeg anbefale dig at overveje en rundtur i Baskerlandet. Du kan starte fra Bilbao i det nordlige Spanien, herfra køre via Pamplona mod den smukke franske kystby Biarritz, før turen går tilbage mod Bilbao langs kysten. Undervejs vil du blive forkælet med storslåede landskaber, samt spændende kulturelle og historiske seværdigheder.

Selvom ruten ikke er længere end, at du kan køre den i løbet af en lang dag, vil det efter min mening være synd ikke at tage dig god tid til at nyde turens mange højdepunkter. Der er heldigvis rig lejlighed til undervejs at finde hyggelige byer at overnatte i.

Starten

Starter du i Bilbao, kan du jo for eksempel starte med at besøge nogle af byens seværdigheder, hvor Guggenheim-museet naturligvis er et must, hvis du interesserer dig for moderne kunst. Selve museumsbygningen, tegnet af Frank Gehry, er desuden et kunstværk i sig selv.

Bilbao
Guggenhaim i Bilbao. Foto: SarahTzCC BY 2.0

Når du er færdig i Bilbao, sætter du kursen mod Vitoria-Gasteiz, Baskerlandets andenstørste by, hvor Catedral de Santa María er den mest populære attraktion. Det er muligt at få guidede rundvisninger. Herefter foreslår jeg, at du fortsætter du østpå mod Pamplona, hvor du eventuelt tager en pause på en cafe i den hyggelige historiske bydel med krogede gader.

Fra Pamplona tager du N-135 gennem Pyrenæerne ind i Frankrig. Vejen ned mod Biarritz på kysten ad D918 bliver nu lidt mere kringlet, men til gengæld belønnes du med spektakulære udsigter. I Biarritz kan du nyde en stemning som på rivieraen med adskillige museeer, gallerier, shopping og casinoer, før du igen sætter kursen mod Spanien og Bilbao. Du kører endnu en gang gennem smukke landskaber og har Biscayabugten til din højre side.

Læs mere om bilrundrejser

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere