På min første rejse til Lissabon blev jeg overrasket over, at kakler ikke er det eneste, der fungerer som udsmykning i byen, men det var en positiv overraskelse.

Målet var en storbyferie i Lissabon i selskab med min gode veninde, som havde besøgt Lissabon flere gange før og fortalt vidt og bredt om de mange oplevelser byen byder på. Jeg har en interesse for kunst og før mit besøg i Lissabon var billedet i mit hoved de mange blå kakler på murerne, som man ser på flere turistfoto fra byen.

Smukke blå kakler i Lissabon. Foto: <a class=

Kaklerne blev brugt som udsmykning på huse tilbage fra 1755, hvor man efter et jordskælv begyndte at dekorere murerne i de rigere kvarterer med disse for Lissabon så karakteristiske kakler.

Fra hip hop til konst

Tiden har udvidet udsmykning- og kunstbegrebet til nu også at indebære street art på murerne. Fra min baggrund som kunsthistoriker, ved jeg, at street art egentlig stammer fra USA, hvor den først tog form i hip hop-miljøet som tags – en slags underskrift, som diverse hip hopper skrev deres kunstnernavn rundt på murerne for at afmærke deres territorium.

Disse tags udviklede sig til større, mere farverige og mere kunstnerisk udførte værker, og senere var det ikke kun tags, der var på murerne, men også større tegninger og det befandt sig ikke nødvendigvis kun på murerne længere, men overalt i gadebilledet sås street art, som kunne være i form af perleplader hængende ned fra træer, klistermærker på skraldespandene eller stencils, som er en hjemmelavet skabelon, hvor man på forhånd har udskåret sin tegning, så man hurtigt kan graffitispray sin stencil, så der danner sig et mønster eller en tegning, når man tager sin stencil væk igen.

Street art eller konst? Foto: <a class=

I denne form for street arbejde ligger det også gemt, at street art ikke er lovligt og ved denne form for kunst kan man hurtigt udføre sin kunst og komme væk, hvis politiet skulle dukke op. Hvis man bliver taget, vil det fra myndighedernes side blive anset som værende hærværk. På grund af street artens lovløse karakter er det ofte i nedlagte bygninger, på tog og langs banerne, man vil se kunsten, idet kunstnerne her lettere kan arbejde uforstyrret og eventuel slippe væk fra ordensmagten, hvis den skulle dukke op.

At "tagge" bygninger

I Lissabon oplevede jeg, at der står mange tomme bygninger, hvilket formentlig har medvirket til, at nogle begyndte at ’tagge’ på disse bygninger. Der er forskellige meninger om disse udsmykninger, og der er naturligvis også stor forskel på kvaliteten af det, man ser.

Lissabons borgmester blev træt af at se på overtegnede mure, hvorefter han malede byens bygninger hvide. Herefter startede byrådet med at organisere udsmykningen af de malede mure. På den måde gik street arten fra at være en lovløs kunstart til at være i faste rammer og lovlige. Nogle kunstnere mener dette modstrider selve en del af street artens ånd, som vil gøre op med den pæne overflade og de faste rammer. Under alle omstændigheder har Lissabon fået endnu et punkt at markere sig på som turistby.

Street art i Lissabon er en oplevelse... Foto: <a class=

Jeg synes street arten i Lissabon var en oplevelse, som adskilte sig væsentligt fra det, jeg har oplevet i andre storbyer i Europa. Det var så gennemført og overraskende, at det ikke kunne andet end at overraske og forbløffe en. Hvorfor skal kunsten være et elfenbenstårn i form af et museum, hvor det er folk med den ’rigtige’ kulturelle bagage, der har adgang til den? Det skal den da heller ikke, og det har de set i Lissabon, hvor de vil sprede kunsten ud til den almindelige mand på gaden. Og jeg kan i hvert fald ikke lade være med at få et smil på læben, når jeg ser en kæmpe krokodille fylde en hel bygning, som har forvildet sig ind i byen og egentlig er helt malplaceret i dens omgivelser. Street arten i Lissabon fik mig til at standse op og iagttage byen på en ny måde og se ting.

Læs f.eks også indlægget: Fantastisk akkitektur i Lissabon eller Maries indlæg: Lissabon, her vil jeg engang bo.