At gå i fodsporene af forfatteren og digteren Fernando Pessoa er en af mange muligheder for at opleve Lissabon til fods. Fernando Pessoa er en vigtig person ikke kun i Lissabons historie, men hele Portugal. På denne bytur handler det ikke kun om digteren selv, man kommer naturligvis forbi mange seværdigheder i Lissabon undervejs!
Digterens beskedne liv
Fernando Pessoa, 1888-1935, tilhører for længst de moderne klassikere i verdenslitteraturen. På mange steder og pladser i Lissabon er der mindesmærker for denne forfatter, der er født i Lissabon. Ved en spadseretur fra Campo de Ourique til Café Martinho da Arcada i Baixa begiver man sig på sporet af ”heteronymernes digter”, som skrev under mange pseudonymer, som han forstod som selvstændige menneskelige og poetiske individer. Og i 1926 skrev han som Álvaro de Campos også den første guide over Lissabon.
I Rua Coelho da Rocha, 16-18, i det borgerlige kvarter Campo de Ourique, boede Fernando Pessoa de sidste år af sit liv. Campo de Ourique var dengang et næsten selvstændigt kvarter, ja nærmest en lille verden for sig. Man kan stadig mærke lidt til denne atmosfære, om end der i de seneste år er åbnet flere elegante butikker, som fortrænger de små butikker lidt. Her skrev Pessoa i sit lille kammer, og her stod den legendariske dragkiste, som man fandt den enorme arv i efter hans død. Næsten alle hans værker er først udgivet posthumt. Han var netop ved at forberede udgivelsen af sit værk, da han døde. Og kun få af hans samtidige erkendte den sande betydning af denne så uanselige og tilbagetrukket levende mand. Huset hedder i dag Casa Fernande Pessoa, et smukt renoveret litteraturhus, der er viet til digteren og lyrikken og med en dejlig gastronomi i haven. Bygningen er nyopført, da man ikke længere ved, hvordan den så ud på Pessoas tid. Kun trappen og gelænderet til hans kammer er blevet bevaret. Det er lige så ukendt, hvordan hans kammer var indrettet. Hver fjerde måned er der derfor en kunstner, som nyindretter det.
Digterens landsby
På vejen til Chiado vil jeg anbefale at tage en afstikker til udsigtspunktet Sao Pedro de Alcantara. Udsigten her over Lissabon og borgen i måneskin var mere for Pessoa, end landlivet og naturen kunne have givet ham. Fra slutningen går det så mod begyndelsen: Til hans fødehus på Largo de Sao Carlos, 4, hvor Pessoa kom til verden den 13. juni 1888 på fjerde sal til venstre. En simpel tavle minder om den for litteraturhistorien så betydningsfulde mands fødselsdag. Med de – i lang tid udskudte – renovering af dette hus var det ikke bare Fernando Pessoa, der blev æret, men også hele den lille plads har fået sin charme igen. Og teatret Sao Carlos, som ligger lige over for Pessoas fødehus, havde stor betydning for digterens far. Ud over sit arbejde i justitsministeriet skrev han operakritikker og kunne allerede høre prøverne fra sit værelse. Fernando Pessoa levede her indtil sit femte leveår, den vel lykkeligste tid i hans barndom. Efter faderens død, og efter at moderen havde giftet sig igen, flyttede familien til Sydafrika.
I den nærliggende Rua Garrett, 120, er Pessoa blevet foreviget i bronze foran Café A Brasileira. Caféen var et vigtigt sted i digterens liv. Her mødtes kunstnere og intellektuelle og forberedte den æstetisk moderne kunst. Under diktaturet hørte også mange kritikere af regimet til stammgæsterne. Her skal et medlem af det hemmelige politi have sagt følgende til en af gæsterne: ”Hvis ikke vi var i Brasileira, ville jeg være nødt til at arrestere Dem”.
Lidt længere nede ligger Basilica dos Mártires, hvor Fernando Pessoa blev døbt den 21. juli 1888. Dens klokkeslag var for ham som klangen i hans landsby, Chiado. Han mente, at det ikke var nødvendigt at rejse meget længere, for ”det at eksistere”, således skrev han engang, er ”rejse nok”. Omkring 1908, tre år efter han kom tilbage fra Sydafrika, flyttede han ind i nr. 18 i nærheden af Largo do Carmo. Pladsen med gadecaféerne foran Convento do Carmo hører til de smukkeste i byen.
Brød på bordet og skriveri
Fra Chiado går vi videre til Pessoas foretrukne kvarter, til Baixa, hvor han arbejdede som handelskorrespondent. På grund af sine perfekte engelskundskaber kunne han altid finde arbejde. I Rua dos Douradores boede og arbejdede han som boghandlerassistent, som man kan finde igen i den litterære figur Bernardo Soare. Under dette navn blev Pessoas mest kendte værk ”Rastløshedens bog” udgivet. Bernardo Soares var mere end en fiktiv figur. Han var digterens Alter Ego, som strejfede gennem Lissabon i dage- og nattevis og samlede indtryk, som man kan læse i hans bøger.
Ved dagens slutning gik Pessoa ofte til Praca do Comércio på sin café under arkaderne, til Martinho da Arcada. På det tidligere mødested for byens kendteste kunstnere var også Pessoa stamgæst. Han sad altid der med et glas vin eller Macieira og skrev. Hvis man forlader café/reatauranten i aftentimerne, kan man, som Fernando Pessoa, rette blikket mod Praca do Comércio og Tejo med bådene og mågerne, som i det milde aftenlys giver en enestående atmosfære.
