Escapeaway official logo

Calçada portuguesa – Portugals unikke brosten

Skrevet av Marie

2024-06-03

Calçada portuguesa – Portugals unikke brosten

Et af Portugals mest ikoniske symboler er de smukt dekorerede fortove og pladser, Calçada portuguesa, hvor små brosten skaber flotte mønstre. Dette lille stykke af den portugisiske kulturarv er dog under stigende pres.

Kunst i brosten

Allerede i det gamle Grækenland og i Romerriget brugte man brosten til konstruktionen af veje og pladser. Teknikken, man opfandt dengang, er den samme som de specialuddannede brolæggere, calceteiros, i dag bruger, når de lægger hver enkelt af de mange tusinde små brosten på fortove og pladser rundt om i landet.

Calçada portuguesa som man kender dem i dag, opstod midt i 1800-tallet. Det første sted var formentlig i Lissabon ved en restaurering af Castelo de São Jorge i 1842, hvor man inden- og udenfor slottet lagde sorte og hvide brosten i flotte mønster. Den nye stil var populær og tiltrak et stort publikum til slottet. Få år senere valgte man derfor at bruge samme teknik ved udsmykning af Rossio-pladsen, Praça de D. Pedro IV, nede i byen. Dette var dog et betydeligt større projekt, og det tog næsten et år at dække pladsen med det nu så kendte bølgemønster, Largo Mar, der er til ære for de portugisiske søfarere.

Image

Calcada på Avenidaen i Lissabon

Den nye form for udsmykning spredte sig hurtigt fra hovedstaden ud i resten af Portugal og til mange andre lande med portugisisk indflydelse. I tidligere kolonier som Brasilien og Mozambique kan man derfor i dag gå på Calçada portuguesa.

En truet kunstform

Tidligere fandtes der hundredevis af håndværkere i Portugal med speciale i at lægge Calçada portuguesa, men i dag er der meget færre, som primært finder arbejde ved restaureringer og nogle få prestigeprojekter.

Det er et fysisk- og tidskrævende arbejde at lægge hver enkelt af de mange tusinde små brosten, som der typisk skal til for at dække selv en mindre plads eller fortov. Derfor fravælges den traditionelle Calçada-udsmykning i dag mange steder til fordel for billigere, mere holdbare betonunderlag. Desuden er efterspørgslen på de karakteristiske fortove også faldet på grund af moderne krav til blandt andet sikkerhed, hvor især brostenenes tendens til at blive glatte i regnvejr ikke gør sig godt.

Det eneste sted i landet, hvor man stadig underviser i håndværket, er på en skole i Lissabon, Escola de Calceteiros de Lisboa. Denne blev grundlagt for 30 år siden netop for at sikre bevarelsen af dette unikke stykke portugisisk kulturarv, men man uddanner stadig færre elever, som nu-til-dags ikke på samme måde tiltales af at arbejde med sten og sidde de mange timer på hug.

En del af skolens tidligere elever har dog fundet arbejde i blandt andet USA, hvor de små farvede brosten er blevet populære som indendørs-dekoration i luksusboliger.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Se alle rejser til Portugal her.