Det skal du opleve på en udflugt til Granada

Granada
Der er masser at se og opleve i Granada. Foto: Jorge Fernández Salas - Unsplash

Jeg besøger næsten altid Granada, når jeg er på rejse rundt i Andalusien. Alligevel oplever jeg hver gang noget nyt. Skulle jeg en dag flytte til Andalusien, var Granada bestemt et sted, jeg ville overveje at slå mig ned.

I Granada er du omgivet af smuk natur, spændende historie og en enestående blanding af kulturer, som har sat sit aftryk på alt fra musikken til maden. Her får du mine tips til, hvad jeg ville opleve, hvis jeg skulle besøge Granada for første gang.

Fredfyldte paladshaver og høje bjergtider

Granada ligger omtrent 1½ times kørsel fra Malaga. Afsætter du en dag, har du derfor en oplagt mulighed for at kombinere en afslappende badeferie ved Costa del Sol med sightseeing i verdensklasse.

Den smukke beliggenhed ved foden af de snedækkede Sierra Nevada bjerge, den storslået katedral og de stemningsfulde mauriske kvarterer er i sig selv udflugten værd. Granada også prale af det mest storslåede monument i hele Andalusien: det mauriske palads, Alhambra.

Du kan sagtens bruge en hel dag på at vandre gennem paladsets udsmykkede saloner, vandnedkølede gårdhaver og fredfyldte haver. Du ville ønske, du skulle gøre det samme igen næste dag. Selv uden monumenterne gør Granadas arabiske atmosfære (byen var den sidste der blev tilbageerobret fra maurerne), dens farverige butikker og restauranter byen til et fantastisk udflugtsmål.

Granada er endda også i selv selv et fint udgangspunkt for udflugter. Inden for en times kørsel kan du vandre mellem de hvidkalkede landsbyer i Alpujarras eller blandt de højeste bjergtinder i Sierra Nevada. Om sommeren kører en minibus ad Europas højest beliggende vej op mod det månelignende landskab, Tres Mil (3000-meter-tinder). Det er som at være på en anden planet, men du er kun et par timers kørsel fra Granada.

Palacio de Carlos V. Foto: Jorge Fernández SalasUnsplash

De største seværdigheder i Granada

Det kan være svært at nå det hele, hvis du kun har en enkelt dag i Granada. Specielt hvis du vil (og det bør man) se Alhambra. For det enestående palads er et sted, du bør tage dig god tid til at opleve. Der er dog også meget andet at opleve i byen. Her får du mit bud på nogle af de mest interessante seværdigheder.

Alhambra

Alhambra er på en eller anden måde mere end summen af dets bestanddele. At vandre rundt her, er som at befinde sig i en drøm. Det er uden tvivl et af de mest romantiske steder i verden. Man vil gerne trække oplevelsen så længe som muligt. Selv det store antal gæster bliver opslugt af stedets storhed og mundlamme af dets skønhed.

Alhambra. Foto: Austin GardnerUnsplash

Det mauriske Casa Real har været under konstant vedligeholdelse gennem de sidste hundrede år. Det er ikke så underligt, at der skal passes godt på denne komplicerede konstruktion af træ og gips.

En af hovedattraktionenerne er en række af stadig mere betagende saloner og sale med spejle, smukke blå kakler og søjler, der prydes af tyndt stukarbejde. Ved siden af dette ser Carlos V’s 1500-tals renæssancepalads groft og kantet ud – måske uberettiget.

Nasridslottet Alcazaba, der stammer fra tiden før maurerne om til Granada, er ikke lige så velbevaret. Det er alligevel et besøg værd. Her må man beundre bygherrernes snuhed med at aflede smeltevand gennem en 10 kilometer strækning fra Sierra Nevada. Vandet blev brugt til at fylde de dekorative damme.

Endelig må du ikke gå glip af Spaniens mest attraktive haver, El Generalife. Det er et skønt sted at tage på picnic eller til at fordybe sig i den smukke udsigt over byen. Der er åbent dagligt, med et angivet indgangstidspunkt på billetten – prøv at undgå den travle periode midt på dagen.

Katedralen og Capilla Real

Da de kristne befriede byen fra maurerne i 1492, byggede Fernando og Isabel, Granadas første Reyes Catolicos (katolske monarker), straks et mausoleum. I det blev de selv senere stedt til hvile. Dette flamboyante, sengotiske kapel er et besøg værd, ligesom den tilhørende katedral er det.

Der forefindes også en privat kunstsamling, primært med hollandsk kunst. Men de fleste gæster bruger besøget på at betragte monarkernes blykister. Fortæl dem ikke, at Napoleons tropper skændede stedet i 1812 og højst sandsynligt fjernede skeletterne og skattene.

Udendørs restaurantliv i Albaicín. Foto: Jorge Franganillo, CC BY 2.0

Albaicín-kvarteret

Dette middelalderlige kvarter, der ligger på en bakke nær det berømte Alhambra, er et af de mest charmerende og velbevarede områder i byen. Med sine smalle gyder, hvide huse og fantastiske udsigt over Granada er Albaicín et smukt sted at tage en langsom spadseretur.

Måske skulle målet være Mirador de San Nicolas på toppen, hvorfra der er en formidabel panoramaudsigt over Alhambra og Sierra Nevada-bjergene. Især sidst på dagen hen mod solnedgang, hvor solens varme farver kaster et magisk skær over hele området, er udsigten mageløs.

Stop undervejs for at beundre de mange huse, klostre, fontæner og kirker på vejen. Der er også rig mulighed for at finde sig en fortovscafé, hvis du efter sightseeing og gåtur trænger til at stille sulten eller blot en kølig forfriskning. En oplagt mulighed for at prøve de traditionelle tapas og andre lokale delikatesser.

Albaicín-kvarteret var engang hjemsted for en stor muslimsk befolkning. Du kan stadig se spor af denne kulturelle arv i de traditionelle huses arkitektur, der er typiske for området. Mens du går gennem Albaicín’s snoede gader, vil du bemærke de karakteristiske keramiske værksteder, gallerier, blomsterfyldte balkoner og dekorerede facader, der skaber en unik atmosfære og giver et glimt af fortiden.

Albaicín og Sacromonte er begge beskyttet som UNESCO-verdensarv.

Mød ægte huleboere

I Albaicín og især i Sacromonte kan du opleve et specielt fænomen, som faktisk er udbredt rundt om i verden: huleboere! I Granada er disse to kvarterer, især Sacromonte, således kendt for klippehuler, der i talrige generationer er blevet brugt som boliger.

I dag er klippehulerne i særligt Sacromonte stadig delvist beboet af ægte hippier. Hulerne i Sacromonte bruges dog mest af restauranter og såkaldte flamencotablaoer. I weekenderne omdanner de universitetsstuderende dem til natklubber.

Klippehulerne ved Granada bruges bruges altså i vid udstrækning til erhverv. Det er kun nogle mindre grupper, som bor i dem fast. Kører du længere nordpå i provinsen, kan du dog faktisk opleve steder, hvor tusindvis af spaniere stadig har deres almindelig hjem i en klippehule. I byen Guadix omkring 50 kilometer mod nord, er det for eksempel næsten en fjerdedel af de 20.000 indbyggere, der har valgt denne lidt særprægede boligform.

Det arkæologiske Museum

Museet har til huse i et renæssancepalæ, Casa de Castril, der ligger ved foden af Albaicin. Dette museum fremviser alt fra provinsen – helt fra den ældste stenalder til maurisk tid. Sandaler af espartogræs, en udskåret tyr fra romerriget, en tidlig kristen lampe og en maurisk bronzesekstant er nogle af hovedgenstandene. Lukket mandage.

Loppemarknad
Loppemarkedet Alcaiceria. Foto: Nicolas VollmerCC BY 2.0

Shopping i Granada

Normalt er jeg ikke selv den store shopper, men i Granada findes der en del interessante butikker, som du ikke finder andre steder.

Musik

Når nu Granada er ét af Andalusiens center for flamenco-musik, er det ikke nogen overraskelse, at byen huser en del guitarbutikker. Især på Cuesta de Gomerez. Casa Morales, i nummer 9, har flere anbefalinger. Hvis du nyder denne slags musik og taler bare et minimum af spansk, kan du muligvis snige dig ind på den private klub, Peña Plateria (Patio de los Aljives 13, Albaicin), hvor der optrædes med flamenco de fleste aftener. Virkelig interesserede gæster i små grupper er som regel velkomne. Lukket i august. Der findes dog mange andre steder i Granada, hvor du kan opleve flamenco. Kvaliteten er god de fleste steder.

Loppemarkedet

På Alcaiceria, et maurisk inspireret loppemarked nær katedralen, kan du købe flamencokjoler, babouchesko, smykker, lysestager, indlagte skrin og en del (ofte tarveligt) turistpjat.

Du kan endda få dit navn (eller dine børns navne) trykt på en tyrefægtningsplakat, som var du matador i en gæsteoptræden.

Andre butikker

Der ligger nogle små arabiske butikker ved foden af Albaicin, der sælger metallamper, træmøbler, tesæt af sølv, blæsebælge af læder og andet husholdningsgrej, hvoraf det meste er importeret fra Marokko. I Alhambraslottets boghandel (og andre i byen), kan du bladre i skønne bøger om maurisk arkitektur, haver, filosofi med mere, samt romaner.

Læs også: Granadas gemmesteder

Rejs til Granada med Escapeaway

Ovenstående seværdigheder og oplevelser blot et lille udvalg af, hvad der venter dig i Granada. Det er et sted, hvor du nemt kan bruge flere dage, hvis du vil have det hele med. Du kan se meget på en dagsudflugt, men med en overnatning eller to får du det hele med.

Escapeaway har håndplukket hoteller i Granada, hvor du bor med alle de største seværdigheder inden for kort afstand. Find dem i vores søgemaskinen. Du kan også bestille billige flybilletter til din rejse og eventuelt en lejebil. Samler du det hele i en pakkerejse hos os, er du naturligvis dækket af Rejsegaranti.

>> Se alle vores rejser til Granada

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere