Dansk par gift i grotte i Umbrien i Italien

bryllup
Foto:

Man kan vælge den klassiske bryllupsrejse til én af Italiens mest romantiske byer, såsom Venedig. Men man kan også gå helt andre veje. Et dansk par valgte sidste år at holde deres bryllup i grotterne ved bjerget Monte Cucco i Umbrien i det centrale Italien. Det blev en uforglemmelig oplevelse.

Anette Kristiansens og Bo Skov Særkjærs drømmebryllup blev afholdt i den såkaldte katedralhal i den berømte Grotta di Monte Cucco. Det danske par blev gift 50 meter nede i grotten.

Gift iført beskyttelseshjelm

Gæsterne og brudgommen bar beskyttelseshjelme, mens bruden selv bar slør, som traditionen byder. Efter vielsen kyssede parret hinanden og de fik et glas prosecco ved det ellers utraditionelle bryllup.

Det usædvanlige bryllup blev dækket i mange internationale medier sidste år, blandt andre BBC og en lang række italienske medier. Men selv idag tales der om det usædvanlige bryllup, der sikkert har inspireret andre brudepar til at gifte sig under specielle omstændigheder.

Grotter med 922 meters dybde

En stor del af grotterne ved Monte Cucco blev kortlagt allerede mellem 1883 og 1891 af Gian Battista Miliani. I 1950erne begyndte forskere at se nærmere på grotterne, og under udforskningen nåede de en dybde på hele 922 meter.

Der er over 30 kilometer huler, gange og grotter ved Monte Cucco, og området er blandt de vigtigste grotteområder i hele Europa og blandt de mest berømte og udforskede i hele verden. I modsætning til tidligere er det i dag muligt for lægfolk at få adgang dybt ind i grotterne.

Hvis du selv har lyst til at opleve grotterne i Umbrien, eller måske endda blive gift i dem, kan du her på bloggen finde endnu mere information om regionen Umbrien, der ikke er Italiens mest kendte region, men uden tvivl én af de smukkeste.

Mere fra Mikkel Krohne-Sørensen

Vinterferien deler danskerne

Sol eller sne? Det er valget for de omkring 380.000 danskere, som...
Læs mere